I 2015 kunne danskere købe kopier af danske designerstole og designerlamper hos engelske virksomheder, helt lovligt og til en brøkdel af, hvad originalerne kostede herhjemme. Forklaringen lå i forskellen mellem dansk og engelsk lovgivning om ophavsret til møbler og lamper.
Hullet i den engelske lovgivning
I Danmark udløber ophavsretten til et værk 70 år efter, at kunstneren er død. Tilsvarende regler fandtes i England, men ifølge artiklen gjaldt de ikke for møbler og lamper. Det gjorde det muligt for engelske virksomheder at kopiere danske designs, lade dem producere i Kina og sælge dem langt under originalernes pris.
Der blev både tale om stole og om lamper. Også designerlamper tegnet af Arne Jacobsen og Poul Henningsen blev kopieret i udlandet. Møbler blev i den sammenhæng forstået i bred forstand, og det var hele den kategori, der stod uden den beskyttelse, danskerne kendte hjemmefra.
Prisforskellen
Som eksempel nævnte artiklen en stol af Poul Volther. I Danmark kostede en original på den gode side af 50.000 kroner, mens en kopi kunne købes for omkring 4.000 til 5.000 kroner i England. Efter artiklens beregninger betalte kunderne kun 5 til 10 procent af den danske pris for næsten samme vare.
Det frister dem, der gerne vil eje ikonisk dansk design, men ikke vil betale, hvad originalerne koster. Købet var lovligt, og flere danske nyhedsmedier havde fortalt om muligheden. Især den øvre middelklasse udnyttede den.
Kopier, som selv kendere har svært ved at afsløre
Kopierne var ifølge artiklen blevet så gode, at selv kendere havde svært ved at se forskel på kopi og original. Det krævede, at man tog sig god tid og for eksempel kontrollerede serienumre.
De engelske sælgere skiltede desuden med, at deres stole og lamper var identiske med originalerne, og de brugte megen plads på at fortælle, hvem de oprindelige danske designere var. Hverken designerne eller de virksomheder, der i dag ejer rettighederne, fik betaling for det.
Kritikken: en trussel mod den kreative industri
Artiklen kaldte forholdet en stor trussel mod den kreative industri. Argumentet var, at det ikke bliver rentabelt at udvikle nye stole, hvis folk i stedet køber kopierne. Så ville der komme færre designere, og Danmark ville miste noget af det, landet er kendt for i hele verden. Dansk design var kommet på verdenskortet, men hvis designere og virksomheder ikke kunne tjene penge på arbejdet, forsvandt grundlaget for virksomhederne.
Artiklen undrede sig også over forskellen i behandlingen af forskellige værker. Musik og film var beskyttet af ophavsretten i England ligesom i Danmark, mens netop møbler var undtaget, og en logisk forklaring på det var svær at finde.
Hvad historien viser
Striden handlede i bund og grund om, hvem der skal have udbytte af et design, når det først er skabt. For køberne handlede det om pris. For designerne og producenterne handlede det om grundlaget for at udvikle noget nyt. Reglerne i de enkelte lande kan have ændret sig siden, og artiklen beskriver kun situationen, som den stod dengang.