Urininkontinens betyder, at man ufrivilligt taber urin. Det er almindeligt hos ældre, men det er ikke bare en del af alderen, man må leve med. I mange tilfælde kan tilstanden lindres eller behandles, så første skridt er at tale med lægen.
To hovedtyper
Man skelner groft mellem to former, og lægen vil spørge til, hvornår lækagen sker.
- Belastningsinkontinens opstår, når trykket i maven stiger, for eksempel ved hoste, nys, latter, løft eller når man rejser sig.
- Tranginkontinens opstår, når trangen kommer så pludseligt og kraftigt, at man ikke når på toilettet.
Nogle har en blanding af begge. Hos kvinder er problemet mere udbredt end hos mænd.
Hvorfor det opstår
Der er sjældent kun én årsag. Blæremusklen kan trække sig for let sammen, eller lukkemusklen kan være for svag. Sygdomme, der påvirker nervesystemet, kan forstyrre samspillet mellem hjerne og blære.
Andre forhold kan forværre det eller være hele forklaringen.
- Infektion i urinvejene.
- Stort væskeindtag, for eksempel ved forhøjet blodsukker.
- Bivirkninger fra medicin, ofte vanddrivende eller beroligende midler.
- Forstoppelse, som trykker på blæren.
- Nedsat bevægelighed, så vejen til toilettet tager for lang tid.
- Forvirring eller demens, hvor man ikke genkender trangen eller ikke finder toilettet.
Hvad kan hjælpe
Behandlingen afhænger af typen og årsagen, og ofte begynder man uden medicin.
Blæretræning går ud på at gå på toilettet efter faste tidsintervaller, som man gradvist gør længere. Det træner blæren til at holde på urinen og kan også mindske generne om natten. Bækkenbundsøvelser, ofte med vejledning fra en fysioterapeut, styrker de muskler, der lukker for urinen.
Praktiske tiltag gør også en forskel. Vælg tøj, der er let at trække ned. Sørg for, at vejen til toilettet er fri og oplyst, og at der ikke er tærskler eller løse tæpper, man kan falde over. Vær opmærksom på, hvor langt der er til nærmeste toilet, når du er på farten. Bind og indlæg kan give tryghed, mens behandlingen virker.
Hvis årsagen kræver det, kan lægen tilbyde medicinsk behandling. Det kan være lokal behandling med et hormon til kvinder efter overgangsalderen eller tabletter mod en overaktiv blære. Medicin skal altid vurderes af lægen, fordi nogle midler kan give bivirkninger hos ældre.
Gå til lægen, også selv om det er pinligt
Mange ældre tøver, fordi de tror, at det er alderen, eller fordi det er ubehageligt at tale om. Men lægen har hørt det før, og en undersøgelse kan finde ud af, om der er en bagvedliggende årsag, der kan behandles, for eksempel en infektion eller en medicin, der bør ændres.
Kontakt lægen, hvis du eller en pårørende:
- pludselig begynder at tabe urin eller får det værre,
- får svie ved vandladning, blod i urinen eller feber,
- helt mister evnen til at tisse eller ikke kan tømme blæren,
- undgår at komme ud af hjemmet af frygt for uheld.
Som pårørende
Tag det roligt og uden bebrejdelser. Spørg åbent, om der er problemer med toiletbesøg, og tilbyd at følge med til lægen. Hjælp med at gøre toilettet nemt at nå, og sørg for, at den ældre drikker regelmæssigt. Man bør ikke skære ned på væsken, for det kan gøre urinen koncentreret og irritere blæren.