Hvis du taber urin, når du hoster, løber eller når du pludselig skal meget hurtigt på toilettet, er du langt fra alene, og der er næsten altid noget at gøre ved det. Ufrivillig vandladning, også kaldet urininkontinens, rammer både mænd og kvinder, men mange venter længe med at tale om det, fordi det føles pinligt.
De to mest almindelige former
Der findes flere former, men to går igen hos de fleste.
- Belastningsinkontinens: Du taber urin ved fysisk anstrengelse, for eksempel når du hoster, nyser, løfter, hopper eller løber. Det er som regel små mængder, tit nogle få dråber.
- Trangsinkontinens: Du får pludselig en stærk trang til at tisse og når ikke frem i tide. Her kan mængden være større.
Nogle har en blanding af de to. Inkontinens er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom på, at noget ikke fungerer helt, og årsagen kan være svag bækkenbund, graviditet og fødsler, forstørret blærehalskirtel hos mænd, overgangsalder, urinvejsinfektion, forstoppelse eller visse sygdomme.
Det kan du selv prøve
Meget kan forbedres med enkle vaner, før du overhovedet skal have hjælp udefra.
- Bækkenbundsøvelser: Du træner de muskler, der holder på urinen, ved at spænde, som om du holdt på tissetrang, og slippe igen. Det virker kun, hvis du holder fast over uger. En fysioterapeut kan vise, om du spænder de rigtige muskler.
- Toiletvaner: Tiss med jævne mellemrum i stedet for at vente, til trangen er stærk. Tag dig tid, så blæren bliver helt tømt.
- Drikkevaner: Drik normalt over dagen, og skær ikke helt ned, for koncentreret urin irriterer blæren. Mange mærker forskel ved at skære ned på kaffe, te og læskedrikke, især sidst på dagen.
- Vægt og forstoppelse: Overvægt og hård mave presser på blæren. Tilstrækkelig fiber og bevægelse kan hjælpe.
Før en lille blæredagbog
Skriv i nogle dage ned, hvornår du drikker, hvornår du tisser, og hvornår du taber urin. Det gør det lettere at se mønstre, og lægen kan bruge det til at finde den rigtige behandling.
Sådan er hverdagen nemmere at håndtere
Bind og trusser beregnet til urinlækage findes på apoteket og i dagligvarebutikker og er mere diskrete, end mange tror. De er en praktisk hjælp, mens du arbejder på at forbedre problemet, men de løser ikke årsagen. Tal med apoteket, hvis du vil vide, hvad der passer til din mængde. Tag skiftetøj med, og læg en plan for toiletbesøg, hvis du skal ud eller på arbejde.
Hvornår skal du kontakte lægen
Du behøver ikke vente, til det er blevet slemt. Tal med din læge, hvis lækagen generer din dagligdag, søvn, sociale liv eller seksualliv, eller hvis egen træning ikke har hjulpet efter nogle måneder. Søg hurtigt hjælp, hvis du samtidig har svie eller smerte ved vandladning, blod i urinen, feber eller ikke kan tømme blæren. Det samme gælder, hvis inkontinensen kommer pludseligt, eller hvis den følger efter en skade eller en operation. Lægen kan undersøge årsagen, tilbyde træning, medicin eller henvise til en specialist. Der findes behandling, så det er altid værd at spørge.