Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Sundhed

Urinlækage: Det kan du gøre, og hvornår du skal til lægen

Urinlækage er udbredt og kan ofte bedres. Her er de to typer, hvordan bækkenbundstræning virker, og hvornår du skal tale med din læge.

Opdateret 21. november 2026

Urinlækage, også kaldet urininkontinens, er ufrivillig vandladning. Det er almindeligt, både hos kvinder og mænd, og det kan oftest behandles eller mindskes. Start med bækkenbundstræning, og tal med din læge, hvis problemet fylder i hverdagen eller ikke bliver bedre.

Det er et symptom, ikke en skam

Mange bærer rundt på problemet i årevis uden at sige det til nogen. Det skyldes, at emnet føles pinligt. Men urinlækage er et symptom på, at noget i kroppen ikke fungerer optimalt, og det er noget, sundhedsvæsenet er vant til at hjælpe med. Jo før du får det set på, jo flere muligheder har du.

De to almindeligste former

Belastningsinkontinens er lækage, når trykket i bugen stiger. Du kan miste lidt urin, når du nyser, hoster, griner, løfter noget tungt eller løber og hopper. Det er typisk små mængder.

Trangsinkontinens kommer efter en pludselig og stærk trang til at tisse, hvor du ikke når på toilettet i tide. Her kan mængden være større. Mange har en blanding af de to former.

Der findes også andre årsager, fx en betændelse i blæren, en forstørret blærehalskirtel hos mænd eller bivirkninger fra medicin. Derfor er det vigtigt at få en diagnose frem for at gætte.

Bækkenbundstræning

Bækkenbundsmusklerne ligger som en hængekøje i bunden af bækkenet og lukker af for urinrøret. Er de svage, kan de ikke holde igen. Træning styrker dem og er førstevalg ved belastningsinkontinens. Mange oplever en tydelig bedring, hvis de træner regelmæssigt over flere uger.

  • Find musklerne ved at spænde, som om du holder tilbage midt i en vandladning. Gør det kun for at finde dem, ikke som fast øvelse, mens du tisser.
  • Spænd musklerne, og hold dem i nogle sekunder, mens du trækker vejret normalt. Slip helt, og hvil lige så længe.
  • Lav flere gentagelser flere gange om dagen.
  • Spænd bækkenbunden, lige før du nyser, hoster eller løfter.

Er du i tvivl, om du spænder de rigtige muskler, kan en fysioterapeut vise dig det og lægge et program.

Andre ting, der hjælper

  • Hold en sund vægt. Overvægt øger trykket på blæren.
  • Undgå at drikke for lidt. Det gør urinen mere koncentreret og kan irritere blæren. Drik i stedet jævnt over dagen og mindre sent om aftenen.
  • Skær ned på koffein og kulsyre, hvis de forværrer trangen.
  • Undgå forstoppelse, som presser på bækkenbunden.
  • Træn blæren ved at udskyde toiletbesøg lidt ad gangen, hvis lægen eller fysioterapeuten anbefaler det.

Vælg den rigtige beskyttelse

Almindelige menstruationsbind er lavet til blod og suger dårligere urin. De giver ofte lugtgener og utryghed. Vælg i stedet produkter, der er lavet til inkontinens, i en størrelse der passer til mængden. Spørg på apoteket, hvis du er i tvivl.

Hvornår skal du til lægen

Kontakt din læge, hvis lækagen er ny, tiltager eller generer dit liv. Gå også til lægen, hvis du har blod i urinen, smerter ved vandladning, feber, ikke kan tømme blæren, eller hvis problemet opstod efter en operation, fødsel eller skade. Lægen kan undersøge dig og henvise til en fysioterapeut eller en specialist.

Tøv ikke med at tale om det. Der er gode behandlinger, og de fleste oplever, at hverdagen bliver lettere, når de får hjælp.

Flere artikler

Sundhed

Magnesium og søvn: hvad mad og tilskud kan og ikke kan

Magnesium findes i frø, nødder og fuldkorn, men er ingen sikker løsning på søvnløshed. Her er, hvad du kan gøre, og hvornår du skal spørge apoteket.

Sundhed

Når søvnløshed og nedtrykthed følges ad

Dårlig søvn og nedtrykthed påvirker ofte hinanden. Her er, hvilke tegn du skal være opmærksom på, og hvornår du bør søge hjælp.

Sundhed

Aftenvaner og soveværelse, der gør det lettere at falde i søvn

Enkle vaner om aftenen og i soveværelset kan gøre det lettere at falde i søvn. Her er, hvad du kan prøve, og hvornår du bør søge hjælp.