Du kan ikke love dig selv en hurtig og nem fødsel, men du kan gøre meget for at stå bedre rustet: pak tasken i god tid, øv vejrtrækning og stillinger, og vid, hvad din krop gør de første dage bagefter. Jo mere du har prøvet på forhånd, desto mindre skal du finde ud af midt i fødslen.
Pak tasken, før du får brug for den
Sæt tasken klar, når du nærmer dig de sidste uger af graviditeten. Er det din første fødsel, skal du regne med, at du bliver på sygehuset i et til tre døgn, så tasken skal være større, end hvis du har prøvet det før.
Til dig selv skal du bruge:
- Graviditetskortet eller den journal, der har fulgt dig gennem forløbet, så jordemoderen hurtigt kan se tidligere undersøgelser.
- Toiletartikler og bekvemt tøj til selve fødslen og til opholdet bagefter.
- Store, bløde underbukser og kraftige bind, for du bløder en del efter fødslen.
- Amme-bh, ammeindlæg og eventuelt amme-overdele.
Til barnet skal du bruge tøj til to-tre skift i døgnet, bleer og vat eller bløde klude til at gøre rent, stofbleer til gylp, en sut i den rette størrelse, en lille dyne og et tæppe samt en autostol til hjemturen. Hvis du ikke skal amme, skal der også være flaske og modermælkserstatning med.
Skal din partner være med hele vejen, skal vedkommende også have skiftetøj, en opladet mobil og en oplader, et kamera og noget at spise og drikke. Sygehuset sørger sjældent for mad til ledsageren.
Øv vejrtrækningen
Både du og barnet har brug for ilt under fødslen. Øv dig derfor i at trække vejret roligt og dybt ned i maven. Den langsomme vejrtrækning er også den, der belaster bækkenbunden mindst. Kender du forskellen på den dybe vejrtrækning og den hurtige, overfladiske vejrtrækning, som kun sker i brystkassen, slipper du for at få den forklaret, mens du har veer.
Forbered dig på veerne
Veer kan gøre ondt, og det hjælper at være indstillet på det. Prøv at bruge kræfterne på arbejdet i stedet for på at kæmpe imod. Tal med din partner om, hvad vedkommende kan gøre, for eksempel tælle mellem veerne, holde dig i hånden eller give dig vand. En aftalt rollefordeling gør det lettere at holde fokus.
Prøv forskellige fødselsstillinger
Mange tror, at man skal ligge ned, fordi det er det, man ser på film. Liggende stilling er ofte lettest for personalet at arbejde med, men den er ikke altid den mest behagelige for dig. Oprejste stillinger lader tyngdekraften hjælpe barnet nedad, og mange oplever dem som lettere at holde ud.
- Stå foroverbøjet og læn dig mod en stol eller en seng.
- Gå ned på alle fire.
- Knæl på en pude på gulvet, og hvil overkroppen på et stolesæde.
- Knæl på det ene ben, mens det andet er bøjet.
Prøv stillingerne, mens du stadig er gravid. Så er det nemmere at tage dem i brug, når det gælder.
Dagene efter fødslen
Din krop har været igennem en stor belastning. Du kan have ømme muskler, efterveer og smerter i underlivet, især hvis du er revnet eller blevet syet. Efterveerne mærkes meget forskelligt fra kvinde til kvinde. Kroppen skal også af med den ekstra væske, den har opbygget, så du skal tisse ofte, og maven ligner i en periode en mave i fjerde eller femte måned.
Mange er overraskede over, at amning ikke går af sig selv. Det kræver øvelse, og det er helt almindeligt at have brug for hjælp. Få jordemoderen eller sundhedsplejersken til at kigge med, når du lægger barnet til, og spørg om alt, du er i tvivl om. Er amningen stadig smertefuld efter de første uger, eller er der sår, revner eller hård, rød hud på brystet, skal du kontakte sundhedsplejersken eller din læge.