Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Sundhed

Slidgigt og smertestillende: Tal med lægen først

Smertestillende mod slidgigt kan give bivirkninger, og virkningen af mange midler er ikke dokumenteret. Her er, hvad du skal spørge om, og hvad du selv kan gøre.

Opdateret 21. november 2026

Har du slidgigt, skal du tale med lægen eller apoteket, før du vælger smertestillende til daglig brug. Nogle midler kan give alvorlige bivirkninger, og det er ikke alle midler, der virker. Ved siden af medicin hjælper bevægelse og træning ofte mere, end man tror.

Smertestillende har både fordele og bivirkninger

Slidgigt giver smerter i leddene, som kan præge hverdagen. Derfor bruger mange smertestillende, nogle gange i lang tid. Det er netop ved langvarig brug, at du skal være opmærksom. Visse typer gigtmedicin, især den gruppe der kaldes NSAID, kan give bivirkninger som mavesår og blodpropper. NSAID dæmper smerte og betændelsesreaktioner, men de helbreder ikke selve sygdommen.

Det vigtigste er, at midlet passer til dig, og at det lindrer, uden at du får bivirkninger. Hvad der er rigtigt for én, er ikke nødvendigvis det for en anden. Det afhænger blandt andet af din alder, dine andre sygdomme og anden medicin, du tager.

Vær kritisk over for kosttilskud

Mange med slidgigt prøver kosttilskud, der skal være gode for led og brusk. Virkningen af mange af dem er ikke sikkert dokumenteret, og nogle oplever en effekt, mens andre ikke gør. Hvis du alligevel vil prøve noget, så tal med lægen eller apoteket først, især hvis du tager anden medicin. Køb det ikke fra ukontrollerede kilder, og stop, hvis du ikke kan mærke en forskel efter en rimelig prøveperiode.

Det kan du selv gøre

Medicin er kun en del af løsningen. Bevægelse er en af de bedste ting, du kan gøre, fordi stærke muskler aflaster leddene.

  • Motioner regelmæssigt i et tempo, der passer til dig. Gang, cykling og svømning belaster leddene mindre end løb.
  • Træn musklerne omkring det ømme led. Få gerne en fysioterapeut til at vise dig øvelser.
  • Hold en sund vægt, for overvægt belaster især knæ og hofter.
  • Prøv varme, massage eller en kiropraktor, hvis du synes, det hjælper dig. Aftal det med lægen, hvis du er i tvivl.

Hold en dagbog over smerterne

Det kan hjælpe dig og lægen, hvis du i nogle uger skriver ned, hvornår smerterne er værst, hvad du har taget, og hvordan det har virket. Så kan I sammen se, om et middel gør en forskel, om du bruger mere end nødvendigt, og om bestemte aktiviteter forværrer det. Tag noten med til konsultationen, så samtalen bliver mere præcis.

Hvornår skal du have hjælp

Kontakt lægen, hvis smerterne tager til, hvis du har brug for smertestillende hver dag, eller hvis et led bliver rødt, hævet og varmt. Du skal også ringe til lægen, hvis du oplever mavesmerter, sort afføring eller andre usædvanlige symptomer, mens du tager smertestillende. Spørg altid apoteket, før du kombinerer flere slags smertestillende. Lægen kan vurdere, om du skal have anden behandling eller blive henvist til en specialist.

Flere artikler

Sundhed

Magnesium og søvn: hvad mad og tilskud kan og ikke kan

Magnesium findes i frø, nødder og fuldkorn, men er ingen sikker løsning på søvnløshed. Her er, hvad du kan gøre, og hvornår du skal spørge apoteket.

Sundhed

Når søvnløshed og nedtrykthed følges ad

Dårlig søvn og nedtrykthed påvirker ofte hinanden. Her er, hvilke tegn du skal være opmærksom på, og hvornår du bør søge hjælp.

Sundhed

Aftenvaner og soveværelse, der gør det lettere at falde i søvn

Enkle vaner om aftenen og i soveværelset kan gøre det lettere at falde i søvn. Her er, hvad du kan prøve, og hvornår du bør søge hjælp.