Står der uden parabener på en creme, betyder det ikke, at produktet er uden konserveringsmiddel. Det indeholder næsten altid et andet, og nogle af dem er mere allergifremkaldende end parabener. Det vigtigste er ikke at vælge en mærkat, men at kende din hud og læse ingredienslisten.
Derfor skal hudpleje konserveres
Cremer, shampoo og ansigtsrens indeholder vand og næringsstoffer, og det er et godt voksested for bakterier og svamp. Uden konservering kan produktet blive fyldt med mikroorganismer på få uger, og det kan give infektioner i huden og øjnene. Derfor er konserveringsmidler tilladt og nødvendige i langt de fleste produkter, der indeholder vand.
Spørgsmålet er altså ikke, om produktet skal konserveres, men med hvad. Hvert stof har sine fordele og ulemper, og hver enkelt tåles forskelligt af forskellige mennesker.
Hvad man ved om parabener
Parabener er en gruppe konserveringsmidler, som er blevet brugt i meget lang tid. De er godt undersøgt, og de allergiske reaktioner er sjældne. De mest kendte, methylparaben og ethylparaben, vurderes almindeligvis som sikre i de tilladte mængder. Nogle andre parabener er blevet begrænset eller forbudt, fordi der har været tvivl om deres effekt på hormonsystemet.
Kosmetik i Europa er underlagt regler for, hvilke konserveringsmidler der må bruges, og i hvilke mængder. Reglerne ændrer sig over tid, når der kommer ny viden.
Når alternativet giver allergi
Når et produkt reklamerer med at være uden parabener, er der som regel brugt et andet konserveringsmiddel. Et af dem, methylisothiazolinon, har givet mange tilfælde af kontaktallergi, og det er derfor blevet begrænset i hudpleje, som bliver siddende på huden. Allergi viser sig som rød, kløende eller skællende hud, nogle gange flere dage efter at du har brugt produktet.
Det er svært at forudse, hvem der bliver allergisk, men jo oftere huden udsættes for et stof, jo større er risikoen. Har du først fået en allergi, holder den som regel resten af livet.
Sådan vælger du klogt
- Læs ingredienslisten. Stoffer står med deres kemiske navn, og du kan slå dem op, hvis du er i tvivl.
- Vælg produkter uden parfume og farve, hvis du har sart hud. Det mindsker risikoen for allergi.
- Brug færre produkter. Hver ekstra creme øger antallet af stoffer, huden udsættes for.
- Kassér produkter, der har stået åbne for længe. Mange har et lille ikon med en åben krukke, som viser, hvor mange måneder produktet kan holdes efter åbning.
- Opbevar produkterne tørt og køligt, og brug rene fingre eller en lille spatel.
- Undgå at lade pumper og dyser røre ved huden.
Hvis du allerede reagerer
Får du udslæt, kløe eller rødme efter brug af et produkt, så stop med det og skift til noget mildt uden parfume. Går det ikke væk i løbet af en til to uger, eller kommer det igen, så kontakt din læge. En hudlæge kan lave en allergitest (lappetest), som viser, hvilke stoffer du reagerer på, så du kan undgå dem fremover.
Har du allergi, så gem en liste over de stoffer, du ikke tåler. Tjek ingredienslisten, hver gang du køber noget nyt, for sammensætningen kan ændre sig.
Spørg apoteket
Er du i tvivl, så spørg på apoteket. Personalet kender ingredienserne og kan hjælpe dig med at finde produkter uden de stoffer, du ikke tåler.