Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Sundhed

Allergi og overfølsomhed: symptomer og hvad du kan gøre

Allergi og intolerance ligner hinanden, men har forskellig årsag. Her er symptomerne, undersøgelsen hos lægen og de ting, du selv kan gøre derhjemme.

Opdateret 21. november 2026

Nys, løbende næse og kløende øjne kan være allergi, men det er ikke den eneste forklaring. Mistænker du allergi, så lad din læge undersøge det, og begynd imens at holde det væk, som du tror udløser det. Allergi kan ikke kureres, men den kan som regel holdes i skak, så den ikke fylder i hverdagen.

Forskellen på allergi og intolerance

Ved allergi reagerer immunforsvaret på et stof, som kroppen egentlig ikke burde tage notits af. Stoffet kaldes et allergen. Ved intolerance er immunforsvaret ikke med i reaktionen, men kroppen kan alligevel ikke tåle stoffet. Det ses for eksempel ved, at nogle ikke tåler bestemte fødevarer. Begge dele kaldes ofte overfølsomhed, og symptomerne kan minde meget om hinanden.

De typiske symptomer

  • Nysen, løbende eller stoppet næse
  • Røde, kløende og vandige øjne
  • Eksem og kløe i huden
  • Kradsen i halsen og i svære tilfælde åndenød
  • Mavesmerter, oppustethed eller hyppig afføring, hvis en fødevare er årsagen

Har du allergi, er dine slimhinder ofte ekstra følsomme. Derfor kan parfume, tobaksrøg og luftforurening også give dig mere ubehag end andre.

Hvad udløser det

De mest almindelige udløsere er pollen fra træer, græs og ukrudt, pels og hudflader fra husdyr, husstøvmider, skimmelsvamp og visse fødevarer. Nogle reagerer på flere ting på én gang. Hvornår symptomerne kommer, giver ofte et fingerpeg: kommer de kun i foråret og sommeren, peger det på pollen. Kommer de hele året og er værst om morgenen, kan det være støvmider i sengen.

Mange får deres første allergi som børn, mens intolerance oftere viser sig som ung voksen. Allergi løber i familier: har begge forældre allergi, er risikoen for at udvikle den selv markant større end ellers.

Sådan bliver du undersøgt

Gå til din egen læge, hvis symptomerne vender tilbage eller generer din søvn og dagligdag. Lægen spørger ind til, hvornår og hvor du får symptomer, og kan teste dig. Ofte sker det med en priktest, hvor små dråber med kendte allergener sættes på huden, og med en blodprøve, der kan vise, om kroppen har dannet de antistoffer, der hører til allergi. Husk at fortælle, hvis du tager medicin, da nogle typer kan påvirke testen.

Det kan du selv gøre

Det vigtigste er at undgå det, du reagerer på, så vidt det er muligt.

  • Støvmider: Vask sengetøjet jævnligt og varmt, støvsug ofte, og overvej at skille dig af med gulvtæpper, der samler støv.
  • Pollen: Du kan ikke blive indendørs hele sæsonen. Luft ud, når pollentallet er lavt, og skyl hår og tøj, når du kommer ind.
  • Dyr: Hold dem ude af soveværelset, og vask hænder efter kontakt.
  • Skimmel: Luft ud i fugtige rum, og få fugtskader udbedret.
  • Fødevarer: Skær ikke ud på egen hånd. Få en afklaring, før du fjerner basale madvarer fra kosten.

Hvornår skal du søge hjælp med det samme

Får du hævelse i læber eller svælg, vejrtrækningsbesvær, svimmelhed eller udbredt udslæt kort efter at have spist eller været stukket af en hveps eller bi, er det en akut situation. Ring 112. Ved mildere gener findes der medicin mod allergi, både i håndkøb og på recept. Tal med lægen eller apoteket om, hvad der passer til dig, og tag det ikke i længere tid, uden at det er aftalt.

Flere artikler

Sundhed

Magnesium og søvn: hvad mad og tilskud kan og ikke kan

Magnesium findes i frø, nødder og fuldkorn, men er ingen sikker løsning på søvnløshed. Her er, hvad du kan gøre, og hvornår du skal spørge apoteket.

Sundhed

Når søvnløshed og nedtrykthed følges ad

Dårlig søvn og nedtrykthed påvirker ofte hinanden. Her er, hvilke tegn du skal være opmærksom på, og hvornår du bør søge hjælp.

Sundhed

Aftenvaner og soveværelse, der gør det lettere at falde i søvn

Enkle vaner om aftenen og i soveværelset kan gøre det lettere at falde i søvn. Her er, hvad du kan prøve, og hvornår du bør søge hjælp.