Restaurant Vejlegaarden i Vejle, der i mange år havde serveret dansk mad som flæsk, kartofler og persillesovs, gik konkurs den 4. marts 2013. Det skete efter næsten et års konflikt med fagforbundet 3F. Nogle så konkursen som en sejr for den danske model, andre som en falliterklæring for den.
Overenskomsten, der startede konflikten
Ejeren, Amin Skov, var på manges læber det meste af 2012. Restauranten havde indgået en overenskomst med den gule fagforening Kristelig Fagforening. Det førte til strejker og blokader fra 3F, og sagen delte hele landet. Politikerne gjorde Vejlegaarden til en mærkesag.
De gule fagforeninger er kendetegnet ved, at de er generelle og ikke opdelt i brancher, og ved at de ikke forhandler overenskomster direkte med arbejdsgiverne på samme måde som de gamle fagforbund. Retten til selv at vælge fagforening er en grundsten i den danske model, og den ret havde Vejlegaarden hele tiden haft.
Blokader, annoncer og skrald
Konflikten blev konkret. 3F arrangerede strejker og blokader, som ifølge kilden skræmte gæster væk. Restauranten blev forhindret i at indrykke annoncer i den lokale avis, i at modtage varer fra almindelige grossister og i at få hentet sit skrald. Blokaden mod skraldehentningen viste sig at være ulovlig, da sagen blev prøvet i retten.
Kritikere beskyldte 3F for at bruge mafiametoder. 3F afviste at have gjort noget forkert og forklarede, at forbundet havde forhindret Danmark i at blive et lavtlønsland med en mindsteløn på 40-50 kroner. Argumentet blev heftigt debatteret, især af liberale politikere, der kaldte 3F en dinosaur.
Brand og forsikring forværrede situationen
Konkursen havde dog også en anden baggrund. En brandskade i restauranten, som politiet efterforskede, spillede ind. Fordi efterforskningen stod på, var forsikringspengene endnu ikke udbetalt. Sammen med den lange konflikt havde det tæret på ejerens og restaurantens ressourcer, så driften ikke kunne fortsætte.
Hvad sagen betød for debatten om den danske model
Den danske model er kendt for, at en arbejdsgiver relativt let kan ansætte og afskedige medarbejdere. I lande som Frankrig og Tyskland kan det være dyrt at skille sig af med en medarbejder. For iværksættere er det en fordel, fordi de kan hyre folk uden at frygte for den dag, de ikke har brug for dem.
Modellen indebærer også retten til både at stå i og uden for en fagforening, og det er netop den ret, som sagen blev fortolket som et pres på. Kilden stiller til sidst spørgsmålet, om den danske model var truet, eller om den havde spillet fallit ved at lade en ivrig iværksætter gå konkurs.
Artiklen gengiver forløbet og debatten, som de stod i marts 2013.