Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Arbejde & Erhverv

Vindmølletransporterne var ikke problemet i trafikken

Vindmølletransporter kørte langsomt og med følgebiler af hensyn til sikkerheden. Branchen ville i 2014 flytte en del af transporten fra lastbil til tog.

Opdateret 4. marts 2014

I marts 2014 pegede en gennemgang på, at det ikke var vindmølletransporterne, der skabte problemer i trafikken, men overhalingerne. Når to store køretøjer med næsten samme fart forsøger at overhale hinanden, opstår der det, der kaldes elefantvæddeløb, og det koster både tid og brændstof for alle bagved.

Hvorfor transporten var så stor

At flytte en vindmølle fra fabrik til opstillingssted var en omfangsrig og dyr proces. Ifølge kilden kostede transporten af alle delene de danske fabrikanter omkring halvanden million kroner pr. mølle.

Prisen skyldtes de store ressourcer, der skulle til:

  • en ombygget lastbil med et længere og stærkere lad
  • en følgebil foran og en bagved for at give ekstra bremseafstand ved røde lys, kø på motorvejen og lignende
  • en planlagt rute uden om byerne, hvor det var muligt
  • kørsel i de sene aftentimer og om natten, hvor der var mindre trafik

Alt det trak prisen op, og det betød, at man alligevel kunne møde en vindmølletransport på motorvejen.

Sådan opstod elefantvæddeløbene

Det var først, når en lastbil forsøgte at overhale transporten, at væddeløbet begyndte. En lastbil måtte på de danske motorveje køre højst 90 kilometer i timen, og farten blev oftest begrænset af en fartpilot, så lastbilen ikke kunne køre hurtigere, uanset hvor hårdt chaufføren trykkede på speederen. En vindmølletransport kørte på motorvejen med 70 til 90 kilometer i timen.

Skulle en lastbil forbi, var der tre køretøjer at komme uden om: følgebilen bagest, selve transporten og følgebilen forrest. Det var en lang proces, og imens hobede de bagvedkørende bilister sig op, mange med mulighed for væsentligt højere fart end de 90 kilometer i timen.

Hvad branchen ville ændre

Kilden beskrev, at vindmølleproducenterne, anført af Vestas, ville forsøge at føre mere af transporten over på godstog. Målet var at skåne de danske bilister, mindske CO2-udledningen og spare 10 til 15 procent af regningen.

Det var en ændring, som alle undtagen de danske lastbilchauffører stod til at vinde ved, fordi en del af chaufførernes arbejde kom under pres.

Færre ulykker, færre væddeløb

Færre transporter på vejene ville ikke kun betyde færre elefantvæddeløb på motorvejene. Det ville også gøre landevejene og rundkørslerne mere sikre. Der skete på det tidspunkt meget få ulykker med vindmølletransporter, men når det gik galt, var det typisk i en rundkørsel eller i et skarpt sving på en landevej.

En last på 150 tons er ikke let at få tilbage på rette kurs, og det kan gå galt, hvis farten ikke passer til rundkørslen eller svinget. Derfor var den lave hastighed og de to følgebiler et spørgsmål om sikkerhed og ikke om vilje.

Flere artikler

Sundhed

Magnesium og søvn: hvad mad og tilskud kan og ikke kan

Magnesium findes i frø, nødder og fuldkorn, men er ingen sikker løsning på søvnløshed. Her er, hvad du kan gøre, og hvornår du skal spørge apoteket.

Sundhed

Når søvnløshed og nedtrykthed følges ad

Dårlig søvn og nedtrykthed påvirker ofte hinanden. Her er, hvilke tegn du skal være opmærksom på, og hvornår du bør søge hjælp.

Sundhed

Aftenvaner og soveværelse, der gør det lettere at falde i søvn

Enkle vaner om aftenen og i soveværelset kan gøre det lettere at falde i søvn. Her er, hvad du kan prøve, og hvornår du bør søge hjælp.