Lav en kort skriftlig plan for, hvad der sker, når it-systemerne ikke virker, og få de fem grundlæggende sikkerhedsvaner på plads: stærke adgangskoder, backup, antivirus og firewall, totrinsgodkendelse og opdateringer. Så ved alle, hvad de skal gøre, før panikken opstår.
Skriv en it-sikkerhedspolitik
En sikkerhedspolitik er en kort beskrivelse af, hvordan virksomheden håndterer digitale risici, og hvem der gør hvad, hvis noget går galt. Den fjerner tvivl i en presset situation og viser medarbejdere og kunder, at virksomheden tager data og systemer alvorligt. Politikken bør ikke kun handle om teknik, men også om adfærd.
- Hvor ofte tages der backup, og hvem kontrollerer, at den virker?
- Hvordan håndteres mistænkelige mails, og hvem skal man give besked til?
- Hvem må have adgang til hvad?
- Hvem kontaktes ved nedbrud, og hvad gør man, mens man venter?
Hold den kort, gerne på en til to sider, og gennemgå den med alle medarbejdere. En politik, ingen kender, hjælper ikke i en nødsituation.
Fem vaner, der gør en stor forskel
Stærke adgangskoder. Brug lange, unikke koder til hver tjeneste. En lang sætning er bedre end et kort ord med tal. Genbrug aldrig den samme kode flere steder, og brug en adgangskodehåndtering, hvis du har mange.
Backup af data og systemer. Tag sikkerhedskopi løbende af virksomhedens data. Gem helst mindst én kopi på et sted, der ikke er forbundet til netværket, så en ondsindet angriber ikke kan komme til den. Prøv at gendanne data fra backup af og til, så du ved, at den virker.
Antivirus og firewall. Et antivirusprogram skanner efter skadelig software på computeren. En firewall afviser uønsket trafik til og fra netværket. Begge dele er en grundbeskyttelse, men de erstatter ikke de andre vaner.
Totrinsgodkendelse. Når man ud over koden skal bekræfte login med en kode på telefonen eller en sikkerhedsnøgle, er det langt sværere for andre at bruge en stjålet adgangskode. Slå det til overalt, hvor det kan lade sig gøre, især på mail og fælles systemer.
Opdateringer. Programmer og styresystemer skal holdes opdaterede, fordi opdateringerne ofte lukker kendte sikkerhedshuller. Indstil automatiske opdateringer, hvor det er muligt. Hvis ikke, skal en bestemt person have ansvaret for at tjekke dem.
Hvad gør I, når det sker
Planen skal også svare på, hvad I gør i de første minutter og timer efter et nedbrud:
- Giv en bestemt person ansvar for at styre situationen.
- Afbryd de påvirkede maskiner fra netværket, hvis det er et angreb.
- Kontakt den, der hjælper med it, og noter, hvad der er sket.
- Informér medarbejdere og eventuelt kunder, hvis deres data kan være berørt.
- Gendan fra backup, når årsagen er fundet og lukket.
Hvis der er personoplysninger involveret, kan der være pligt til at melde bruddet til Datatilsynet, så hør en rådgiver, hvis du er i tvivl.
Få hjælp udefra
Mange mindre virksomheder har ikke en it-afdeling. En fast aftale med en ekstern it-partner kan give tryghed: Du har et nummer at ringe til, og de fleste problemer kan løses via fjernstyring. Nogle vælger at have en tekniker tilknyttet et bestemt antal timer om måneden. Aftal på forhånd, hvor hurtigt I kan forvente svar.