Ejer en af jer en virksomhed eller andele i et selskab, indgår værdien som udgangspunkt i den formue, der deles lige, når ægteskabet ophører. Derfor vælger mange ejere særeje for virksomheden. Arbejder den anden med i virksomheden, er der desuden skatteregler for medarbejdende ægtefæller, som I bør kende. Her er hovedtrækkene.
Hvorfor virksomhedsejere overvejer særeje
Uden ægtepagt er det, hver af jer ejer, delingsformue. Ved separation eller skilsmisse skal hver ægtefælle aflevere halvdelen af sin nettoformue til den anden. Det gælder også en personligt ejet virksomhed og anparter eller aktier i et selskab.
Virksomhedens værdi står sjældent på en konto. Den er bundet i maskiner, varelager, kunder og ejerandele. Skal halvdelen af værdien betales til en tidligere ægtefælle, kan det betyde lån, salg af andele eller i værste fald lukning. Har virksomheden flere ejere, rammer det også dem, og derfor kræver ejeraftaler ofte, at ejerne har særeje for deres andele.
Hvad med selskabets værdi?
Særejet kan begrænses til netop virksomheden eller ejerandelene, så resten af jeres formue stadig deles. Nogle ting skal I tage stilling til:
- Hvad særejet omfatter: selve andelene, et holdingselskab eller også det, der senere træder i stedet. Efter loven er det, der træder i stedet for særeje, og indtægter af særeje også særeje, medmindre I aftaler andet.
- Overskud, der bliver i selskabet: værdi, der spares op i et selskab under særeje, holdes uden for delingen, mens løn, der udbetales og spares op privat, som udgangspunkt deles. Det kan give en skævhed over årene.
- Værdiansættelsen: uden særeje skal virksomheden værdiansættes ved delingen, og det er ofte både dyrt og omstridt.
- Hvad der sker ved død: særejets form afgør, om virksomheden indgår i delingen, når ejeren dør.
Den anden ægtefælles stilling
En ægtepagt, der kun beskytter ejeren, er sjældent en god aftale for ægteskabet. Tal om, hvordan den anden sikres, fx sådan:
- Den fælles bolig og privat opsparing deles fortsat.
- Et fast beløb deles og stiger med årene, mens resten af virksomhedens værdi er særeje.
- Særejet aftrappes eller gøres tidsbegrænset.
- Den, der går ned i tid eller tager mest orlov, får en større pensionsopsparing.
Loven giver også mulighed for, at en ægtefælle ved delingen får tilkendt kompensation, når vedkommende har bidraget til at bevare eller forøge den andens særeje, eller ellers ville blive stillet urimeligt. Det er en konkret vurdering og ikke noget, I bør regne med i stedet for en gennemtænkt aftale.
Medarbejdende ægtefælle
Arbejder I begge i en personligt ejet virksomhed, beskattes overskuddet som udgangspunkt hos den, der i overvejende grad driver den. At arbejde med gør ikke den anden til medejer. Skattereglerne giver den anden ægtefælle tre mulige ordninger, når betingelserne er opfyldt:
- Overførsel af en del af overskuddet: en del af overskuddet, højst halvdelen, kan overføres til beskatning hos den medarbejdende ægtefælle. Der er et beløbsloft, som reguleres hvert år og fremgår af Skattestyrelsens vejledning. Det kræver blandt andet, at ægtefællen arbejder med i væsentligt omfang og ikke samtidig får løn fra virksomheden.
- Lønaftale: ægtefællen ansættes og får løn, som er en almindelig driftsudgift for virksomheden.
- Fordeling af resultatet: kræver, at I begge deltager i væsentligt og ligeligt omfang og hæfter i samme omfang for virksomhedens forpligtelser.
Valget har betydning for mere end skatten. Spørg a-kassen og pensionsselskabet, hvordan ordningen påvirker dagpenge, sygedagpenge, barsel og pension for den medarbejdende ægtefælle. Stiller den ene ting til rådighed for den andens virksomhed, fx en bil eller værktøj, så skriv ned, hvem der ejer dem.
Hvornår I bør tale med advokat og revisor
Teksten er generel vejledning og erstatter ikke rådgivning om den enkelte virksomhed. Tal med en advokat om ægtepagten, før brylluppet hvis muligt, og altid når der er medejere, et holdingselskab, planer om generationsskifte eller aktiviteter i udlandet. Tag revisoren med på råd om valg af ordning for den medarbejdende ægtefælle, og spørg Skattestyrelsen om betingelser og beløbsgrænser. En ægtepagt gælder kun, når I begge har underskrevet den, og den er tinglyst i personbogen.