Ved separation og skilsmisse deler ægtefællerne som hovedregel deres formuer lige. Det gælder alt, hver af jer ejer, uanset hvem der har købt det, og om det er anskaffet før eller under ægteskabet. Kun det, der er særeje, og nogle få andre værdier holdes udenfor. Har I en ægtepagt, er det den, der afgør, hvor meget der skal deles.
Hovedreglen er ligedeling
Den formue, der skal deles, kaldes delingsformuen. Delingen sker ikke ved, at alt lægges i én bunke. Hver ægtefælle opgør sin egen del, bodelen: det, man ejer, minus den gæld, der hører til.
- Har I begge et overskud, udlignes forskellen, så I ender med lige meget.
- Har den ene overskud og den anden underskud, deles kun overskuddet. Den, der har underskud, beholder sin gæld selv.
- Har I begge underskud, er der ikke noget at dele.
Det er altså værdier, der deles, ikke gæld. Den andens gæld bliver ikke din gennem bodelingen.
Skæringsdagen afgør, hvad der er med
Det, der skal deles, er det, hver af jer ejede og skyldte ved udgangen af det døgn, hvor Familieretshuset modtog ansøgningen om separation eller skilsmisse. Løn, arv og gæld, der kommer til senere, er ikke med. I kan aftale en anden dag, hvis det passer bedre til, hvornår I reelt gik fra hinanden.
Værdien af tingene opgøres derimod først, når de fordeles. Stiger eller falder boligen i værdi undervejs, er det derfor den aktuelle værdi, der tæller.
Det, der holdes uden for delingen
- Særeje.
- Personlige genstande, der kun bruges af den ene, når værdien ikke står i misforhold til jeres økonomi.
- Rimelige pensionsordninger. Har ægteskabet været kort, holdes alle pensioner udenfor.
- Erstatninger for personskade, i det omfang pengene er i behold.
- Rettigheder, der er personlige eller ikke kan overdrages.
Hvad særeje og ægtepagt ændrer
Særeje er formue, der ikke skal deles. Det kan opstå på to måder: ved at I selv aftaler det i en ægtepagt, eller ved at en arvelader eller gavegiver har bestemt det. For arv skal det stå i testamentet. Arv og gaver uden en sådan bestemmelse indgår i delingen som alt andet.
I en ægtepagt kan I vælge mellem flere former:
- Skilsmissesæreje: formuen holdes uden for delingen ved separation og skilsmisse, men deles ved død.
- Fuldstændigt særeje: formuen holdes udenfor både ved skilsmisse og ved død.
- Kombinationssæreje: en kombination, hvor særejets art afhænger af, hvem der dør først.
Særejet kan gælde alt, I ejer, eller være begrænset til en bestemt ting, en brøkdel eller et beløb. En ægtepagt er kun gyldig, når I begge har underskrevet den, og den er tinglyst i personbogen. Den kan kun ændres eller ophæves ved en ny ægtepagt.
Det, der træder i stedet for særeje, og indtægterne af det er også særeje. Bliver noget købt for både særeje og delingsformue, bliver det særeje i samme forhold som pengene. Har en af jer flyttet værdier mellem de to slags formue, fx brugt fælles opsparing på en bolig, der er særeje, kan den anden have krav på en regulering.
Når ligedeling eller særeje ville være urimeligt
Loven har et par sikkerhedsventiler. Var næsten hele formuen den enes ved brylluppet, eller stammer den fra arv eller gave, og ville en ligedeling være åbenbart urimelig, især efter et kort ægteskab uden økonomisk fællesskab af betydning, kan ligedelingen fraviges. Omvendt kan en ægtefælle få kompensation, hvis den anden har særeje eller andre værdier uden for delingen, og resultatet ellers ville stille vedkommende urimeligt. Det er skøn, som i sidste ende afgøres af retten.
Aftal delingen på skrift
I kan frit aftale en anden deling, når I skal separeres eller skilles. Skriv aftalen ned med alle aktiver, gæld, værdier og hvem der overtager hvad, og underskriv den begge. Bolig, lån og pension har egne regler, som bør gennemgås for sig.
Hvornår du bør tale med en advokat
Søg advokat, når der er ægtepagt eller særeje, fast ejendom, virksomhed, arv eller store pensioner, og altid før du underskriver en aftale om delingen. Kan I ikke blive enige, kan skifteretten dele formuen. Artiklen er generel vejledning og ikke rådgivning om din sag.