Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Magasinet Bryllup

Alt, der er værd at vide om brylluppet

Jura og økonomi

Bolig, gæld og lån ved skilsmisse: hvem får hvad?

Begge ægtefæller kan ønske at overtage boligen, og loven afgør, hvem der har fortrinsret. Gæld følger den, der har stiftet den, men fælles lån binder jer begge over for banken.

Opdateret 21. november 2026

Ved en skilsmisse kan hver af jer bede om at overtage boligen mod at betale den anden ud. Ønsker I begge det, har ejeren som udgangspunkt fortrinsret, men den anden kan få boligen, hvis den betyder mest for vedkommendes mulighed for at opretholde hjemmet. Gæld følger den, der har stiftet den, mens fælles lån fortsat binder jer begge over for banken, indtil banken har godkendt en ændring.

Ejerboligen: hvem kan overtage den?

Indgår boligen i delingen, kan hver ægtefælle overtage den efter en vurdering. Det gælder også, når den står i den andens navn. Vil I begge have den, gælder to trin:

  • Udgangspunktet er, at den, der ejer boligen, kan overtage den.
  • Den anden kan alligevel få den, hvis boligen for vedkommende har den væsentligste betydning for at opretholde hjemmet. Det kan fx være, når børnene skal bo dér det meste af tiden.

Samme regler gælder for familiens fritidsbolig og indboet i det fælles hjem. Ejer I boligen sammen, afgøres det efter den samme vurdering af, hvem den betyder mest for.

Den, der overtager boligen, kan gøre det, selv om den er mere værd end det, vedkommende har krav på i delingen. Forskellen skal betales kontant til den anden. Kun i særlige tilfælde kan skifteretten bestemme, at beløbet betales over en kortere periode. I praksis afgør økonomien derfor ofte sagen: Kan ingen af jer få lånene godkendt alene, må boligen sælges, og overskuddet eller tabet indgår i delingen.

Er boligen særeje, er den ikke en del af delingen, og reglerne her gælder som udgangspunkt ikke.

Boligen må ikke sælges hen over hovedet på den anden

Så længe familiens helårsbolig indgår i delingen, må ejeren ikke sælge, belåne eller udleje den uden den andens samtykke. Det gælder også, efter at I er flyttet fra hinanden, og efter separationen eller skilsmissen, indtil der er en aftale eller en endelig afgørelse om boligen. Nægter den anden uden rimelig grund, kan samtykket erstattes af en tilladelse.

Lejebolig og andelsbolig

Bor I til leje, er det et af vilkårene for separationen eller skilsmissen, hvem der skal fortsætte lejemålet. Er I enige, skriver I det i ansøgningen til Familieretshuset. Er I uenige, bliver spørgsmålet afgjort efter lejelovgivningens regler, uanset hvem af jer der står på lejekontrakten.

En andelsbolig er en værdi, der indgår i delingen som andet, I ejer, men andelsboligforeningens vedtægter har betydning for, hvem der kan overtage andelen og til hvilken pris. Læs vedtægterne, og tal med foreningens bestyrelse tidligt.

Gæld: hver hæfter for sin egen

Under ægteskabet hæfter hver ægtefælle for sine egne forpligtelser. Det ændrer skilsmissen ikke på. Ved delingen trækker hver af jer sin gæld fra i det, man selv ejer, før overskuddet deles. Har den ene mere gæld end værdier, beholder vedkommende selv underskuddet; den anden skal ikke dække det.

Gæld, der er stiftet efter den dag, Familieretshuset modtog ansøgningen, holdes helt uden for delingen. Og gæld, der hører til særeje, trækkes som udgangspunkt fra i særejet, ikke i den formue, der skal deles.

Fælles lån binder jer begge

Har I begge skrevet under på et lån, hæfter I begge over for banken eller realkreditinstituttet, også efter skilsmissen. En aftale mellem jer to om, at den ene overtager lånet, binder ikke långiveren. Først når långiveren har godkendt, at den ene bliver frigjort, er vedkommende ude af lånet.

  • Få en samlet oversigt over alle lån, kreditter og kautioner, og hvem der har skrevet under på hvad.
  • Bed banken vurdere, om en af jer kan overtage boligen og lånene alene.
  • Luk eller del fælles konti og kreditter, og aftal skriftligt, hvem der betaler hvad, indtil delingen er på plads.
  • Sørg for, at frigørelsen fra fælles lån står i aftalen om delingen og er bekræftet af långiveren.

Hvornår du bør søge hjælp

Tal med banken, før I aftaler, hvem der overtager boligen, og med en advokat, før du skriver under på en aftale om bolig og gæld. Kan I ikke blive enige om boligen, kan skifteretten afgøre spørgsmålet. Spørg Familieretshuset om vilkåret om lejemålet. Artiklen er generel vejledning og ikke rådgivning om din sag.

Mere fra Magasinet Bryllup

Jura og økonomi

Ægtefællebidrag: hvad er det, og hvornår betales det?

Ægtefællebidrag er et løbende beløb til den andens underhold efter et brud. Se, hvornår der kan blive tale om bidrag, hvor længe det løber, og hvem der fastsætter det.

Jura og økonomi

Bolig, gæld og lån ved skilsmisse: hvem får hvad?

Begge ægtefæller kan ønske at overtage boligen, og loven afgør, hvem der har fortrinsret. Gæld følger den, der har stiftet den, men fælles lån binder jer begge over for banken.

Jura og økonomi

Bodeling: sådan deles formuen, og det betyder ægtepagten

Hovedreglen ved skilsmisse er, at hver ægtefælle afleverer halvdelen af sin nettoformue til den anden. Særeje i en ægtepagt holdes udenfor. Her er reglerne i hovedtræk.