Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Magasinet Bryllup

Alt, der er værd at vide om brylluppet

Magasinet Bryllup

Æresporten til brylluppet: hvem laver den, og hvordan?

Æresporten er en pyntet port af grønt og blomster, som venner og familie sætter op, så parret går igennem den. Her er, hvordan og hvornår.

Opdateret 21. november 2026

Brudepar går gennem en æresport af grønt og blomster foran en landsbykirke

Æresporten er en port af grønt, blomster og bånd, som venner, familie eller naboer sætter op, så det nygifte par går igennem den. Den bindes som regel dagen før eller samme morgen og sættes op ved kirken, hjemmet eller festlokalet. Her er baggrunden og en enkel fremgangsmåde.

Skikkens baggrund

Æresporten er en dansk skik, hvor man pynter indgangen til det sted, hvor noget skal fejres. Grønt har længe været brugt som tegn på liv og vækst, og porten vises som en måde at hylde parret på, når de træder ind i et nyt kapitel. Hvornår og hvor skikken opstod, kan ikke siges med sikkerhed, og den varierer fra egn til egn.

I dag bruges æresporte ved flere slags fester, men her handler det kun om bryllup.

Hvem laver den?

Det er normalt ikke parret selv, der binder æresporten. Det er en gave fra andre:

  • venner og kolleger, som samles og laver den sammen
  • naboer til parrets bopæl eller til forældrenes hjem
  • familie, der gerne vil gøre noget særligt
  • foreninger eller arbejdspladser, parret er en del af

Er I selv bruden og gommen, kan I stille et lille ønske til forlovere eller familie om, at der gerne må være en port. Så ved de, at der er plads til det.

Hvornår sættes den op?

Der er to almindelige tidspunkter. Enten bindes porten dagen før og sættes op om morgenen, eller den sættes op, mens parret er i kirken eller til fotografering, så den står klar, når de kommer. Vil I have den til selve kirkedøren, så sørg for, at en person kan stille den op i god tid og tage den ned igen. Ved et bryllup i hjemmet eller i en have kan porten stå hele dagen.

Sådan laver man den

Det kræver ikke fine materialer. Det vigtigste er, at porten står stabilt, og at den kan bæres af få personer.

  1. Vælg formen. Den klassiske æresport er en bue med to sider. Den kan også være en smal stige eller to stolper med en gren over.
  2. Lav stellet. Brug stærke grene, rør eller træstolper, som kan stå fast i jorden eller i en tung fod. Spænd en kraftig gren eller en tråd ud som bue over toppen.
  3. Bind grønt på. Brug gran, buksbom, efeu eller anden grøn pynt, og bind det på med blomstertråd eller snor. Begynd forneden og arbejd opad.
  4. Pynt med blomster og bånd. Vælg blomster, der kan holde en dag uden vand, og bånd i parrets farver. Nogle sætter også et lille skilt op, hvor det står, hvem der har lavet den.
  5. Sæt den op. Sørg for, at porten er bred og høj nok til, at brudekjole og slæb kan komme igennem.

Husk tilladelse og oprydning

Spørg kirketjeneren, kirkekontoret eller ejeren af lokalet, før I stiller en port op, så I ved, hvor den må stå, og hvem der tager den ned igen. Mange kirker har faste ønsker til, hvad der må stå ved døren, og hvad der skal være ryddet, når de næste gæster kommer. Aftal også, hvem der bærer porten væk, og hvad der sker med den bagefter. Nogle par beholder den i haven, mens andre lader den gå til komposten.

Hvordan går parret igennem?

Parret går som regel sammen igennem porten, når de kommer ud af kirken eller ind til festen. Nogle steder får de en lille opgave, for eksempel at klippe et bånd over, før de må komme igennem. Det er en leg, som gæsterne ofte bruger til at samle sig om øjeblikket. Fortæl gerne fotografen, hvor porten står, så billederne er klar til det.

Mere fra Magasinet Bryllup

Kvinde i lænestol med bærbar computer og et ark papir i hånden

Jura og økonomi

Ægtefællebidrag: hvad er det, og hvornår betales det?

Ægtefællebidrag er et løbende beløb til den andens underhold efter et brud. Se, hvornår der kan blive tale om bidrag, hvor længe det løber, og hvem der fastsætter det.

Kvinde med flyttekasse i døren til et parcelhus, mand bærer ting ud til bilen

Jura og økonomi

Bolig, gæld og lån ved skilsmisse: hvem får hvad?

Begge ægtefæller kan ønske at overtage boligen, og loven afgør, hvem der har fortrinsret. Gæld følger den, der har stiftet den, men fælles lån binder jer begge over for banken.

Ældre par gennemgår en mappe med dokumenter ved et bord i stuen

Jura og økonomi

Bodeling: sådan deles formuen, og det betyder ægtepagten

Hovedreglen ved skilsmisse er, at hver ægtefælle afleverer halvdelen af sin nettoformue til den anden. Særeje i en ægtepagt holdes udenfor. Her er reglerne i hovedtræk.