Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Magasinet Bryllup

Alt, der er værd at vide om brylluppet

Magasinet Bryllup

Bryllupstaler: hvem taler, hvornår og i hvilken rækkefølge

Overblik over, hvem der holder tale til et bryllup, den almindelige rækkefølge og hvornår i middagen talerne placeres, så festen får en god rytme.

Opdateret 22. november 2026

Mand holder tale ved langbord med bryllupsgæster og brudepar i en lysfyldt lade

Der er ingen faste regler for bryllupstaler, men der er en udbredt skik: først værtens velkomst, derefter talerne fra de nærmeste, og til sidst parrets egen tak. Placeres talerne klogt i middagen, får gæsterne både mad, pauser og tid til at lytte. Her er overblikket, mens de enkelte taler har egne artikler med eksempler.

Hvem holder tale til et bryllup?

De almindeligste talere er brudens far, gommen, bruden, forlovere eller bedste mand og veninde, og eventuelt gommens forældre. Andre kan også tage ordet, fx søskende, bedsteforældre, venner eller kolleger, hvis parret ønsker det. Flere talere gør ikke festen bedre, så vælg dem, der har noget særligt at sige.

  • Velkomsttale: den, der er vært, eller en toastmaster.
  • Brudens far: ofte en tale til parret og de nærmeste.
  • Gommen: ofte til bruden og gæsterne.
  • Bruden: ofte til gommen og gæsterne.
  • Forlovere: en personlig tale til parret, ofte med humor.
  • Gommens forældre: en kort hilsen, hvis de ønsker det.
  • Parrets tak: som regel til sidst eller efter desserten.

I hvilken rækkefølge?

Der er ingen fast orden, men en rækkefølge som denne er almindelig og fungerer godt. Værten byder velkommen ved bordet. Derefter taler brudens far eller forældre, så gommen og bruden, og så de nærmeste venner. Til sidst takker parret gæsterne, som regel med en skål.

Nogle foretrækker at lade de formelle taler komme først og de humoristiske senere, så tonen løsnes i løbet af aftenen. Andre samler de personlige taler efter hovedretten. Aftal rækkefølgen med toastmasteren eller forlovere, og skriv den ned, så ingen taler overses.

Hvornår holdes talerne i løbet af middagen?

Almindelig skik er, at talerne holdes mellem retterne, så der er luft og tid til at lytte. En typisk fordeling kan se sådan ud:

  1. Velkomst og skål ved bordets begyndelse eller efter forretten.
  2. De formelle taler fra forældrene mellem forret og hovedret.
  3. Parrets taler og de personlige taler mellem hovedret og dessert eller efter hovedretten.
  4. Parrets tak og skål til sidst, før kaffe og kage eller inden dansen starter.

Undgå at holde alle taler i træk. Mad, der bliver kold, og gæster, der keder sig, er den hyppigste klage. Fordel dem, og hold dem korte. Hvis der er mange, så overvej at flytte nogle til efter middagen, fx ved kaffen eller ved midnatsmaden.

Rolle for toastmasteren

En toastmaster kan hjælpe med at styre rækkefølge og tid. Vedkommende præsenterer taleren, holder øje med uret og sørger for, at der er champagne eller drikkevarer klar til skålene. Det giver ro til både taler og gæster. Uden toastmaster kan forlovere eller en anden nærtstående overtage opgaven.

Et eksempel på et lille program

Her er et eksempel på en middag med fire retter, som du kan tilpasse. Velkomsten holdes, mens gæsterne sætter sig, og der skåles med velkomstdrikken. Efter forretten taler brudens far og gommens forældre. Efter hovedretten taler brud og gom, og efter desserten kommer forlovernes taler og parrets tak. Til sidst serveres kaffen, og dansen åbnes.

Er der mange, der ønsker at tale, så giv hver taler et tidsrum og en plads i programmet, og bed dem skrive sig op hos toastmasteren. Det forhindrer, at nogen taler spontant og lader middagen trække ud. Spontane indslag fra gæsterne kan godt have deres plads sent på aftenen, når maden er spist, og stemningen er løs.

Gør aftalen tydelig

Giv talerne besked i god tid om, hvornår de skal tale, og hvor lang tid de har. Lad dem vide, om der er et mikrofonanlæg, og hvor de skal stå. Det gør dem trygge og sikrer, at festen forløber, som I ønsker. Når I kender rækkefølgen og tidspunkterne, kan I også aftale med køkkenet, at serveringen tilpasses. Mange steder er det en fordel at give køkkenet et lille program, så de ved, hvornår der skal pauses.

Mere fra Magasinet Bryllup

Kvinde i lænestol med bærbar computer og et ark papir i hånden

Jura og økonomi

Ægtefællebidrag: hvad er det, og hvornår betales det?

Ægtefællebidrag er et løbende beløb til den andens underhold efter et brud. Se, hvornår der kan blive tale om bidrag, hvor længe det løber, og hvem der fastsætter det.

Kvinde med flyttekasse i døren til et parcelhus, mand bærer ting ud til bilen

Jura og økonomi

Bolig, gæld og lån ved skilsmisse: hvem får hvad?

Begge ægtefæller kan ønske at overtage boligen, og loven afgør, hvem der har fortrinsret. Gæld følger den, der har stiftet den, men fælles lån binder jer begge over for banken.

Ældre par gennemgår en mappe med dokumenter ved et bord i stuen

Jura og økonomi

Bodeling: sådan deles formuen, og det betyder ægtepagten

Hovedreglen ved skilsmisse er, at hver ægtefælle afleverer halvdelen af sin nettoformue til den anden. Særeje i en ægtepagt holdes udenfor. Her er reglerne i hovedtræk.