Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Magasinet Bryllup

Alt, der er værd at vide om brylluppet

Jura og økonomi

Giver ægteskab ret til at bo i Danmark?

Vielsen og opholdsretten er to forskellige forløb hos to forskellige myndigheder. Her er, hvad hvert forløb handler om, og hvor reglerne står.

Opdateret 22. november 2026

Par i sofa med bærbar computer og pas på sofabordet, i gang med at læse om regler

Nej, ikke i sig selv. En vielse gør jer til ægtefæller, men den giver ikke en udenlandsk ægtefælle ret til at bo i Danmark. Opholdsretten afgøres i et særskilt forløb hos udlændingemyndighederne, og det forløb har sine egne betingelser, sin egen ansøgning og sin egen sagsbehandlingstid.

To forløb hos to myndigheder

Det er nemt at blande tingene sammen, fordi begge forløb kræver papirer, og begge handler om jer som par. Men det ene afgør ikke det andet.

  • Vielsen handler om, hvorvidt I må gifte jer. Når en af jer ikke er dansk eller nordisk statsborger og heller ikke har tidsubegrænset ophold, er det Familieretshuset, der prøver, om betingelserne for ægteskab er opfyldt, og udsteder prøvelsesattesten. Er I begge danske eller nordiske statsborgere, eller har I tidsubegrænset ophold, går sagen til kommunen.
  • Opholdet handler om, hvorvidt den udenlandske ægtefælle må bo her. Ansøgninger om familiesammenføring behandles af Udlændingestyrelsen.

En prøvelsesattest eller en vielsesattest er altså ikke en opholdstilladelse. Omvendt skal den udenlandske partner kunne dokumentere sin ret til at rejse ind og opholde sig i Danmark, for at Familieretshuset kan behandle ansøgningen om at blive gift.

Det skal I vide om vielsen

Familieretshuset opkræver et gebyr for at behandle ansøgningen om prøvelsesattest. Gebyret reguleres hvert år, fremgår af Familieretshusets hjemmeside og betales ikke tilbage, når ansøgningen er sendt.

Prøvelsesattesten gælder i fire måneder fra den dag, den er udstedt. Bliver I ikke viet inden for den tid, bortfalder den, og I skal søge igen. Har passet eller en opholdstilladelse kortere gyldighed, kan attesten blive afkortet. Læg derfor datoen fast, før I søger, og søg ikke så tidligt, at attesten når at udløbe.

Det skal I vide om familiesammenføring

Familiesammenføring forudsætter som udgangspunkt, at den af jer, der bor i Danmark, er dansk statsborger, har permanent opholdstilladelse eller er flygtning. Derudover stiller reglerne betingelser til jer begge. Udlændingestyrelsen nævner blandt andet:

  • at I begge som udgangspunkt er fyldt 24 år
  • et integrationskrav, hvor uddannelse, arbejde og sprogkundskaber tæller
  • at ægtefællen i Danmark ikke har modtaget bestemte offentlige ydelser i en årrække
  • en selvstændig bolig af rimelig størrelse
  • en økonomisk sikkerhed, som ægtefællen i Danmark normalt skal stille
  • danskprøver, som den tilflyttede skal bestå inden for faste frister efter tilladelsen

Der betales gebyr for ansøgningen. Gebyr, sikkerhedsbeløb og frister ændres jævnligt og fremgår af Ny i Danmark, som er udlændingemyndighedernes hjemmeside. Sagsbehandlingen kan tage mange måneder, så regn ikke med, at tilladelsen ligger klar til bryllupsdagen.

Udlændingestyrelsen kan i særlige tilfælde se bort fra nogle af betingelserne, for eksempel når der er hjemmeboende mindreårige børn eller alvorlig sygdom. Det kan ikke afgøres på forhånd, men først når ansøgningen behandles.

Andre regler for nordiske borgere og EU-borgere

Er en af jer statsborger i et nordisk land, et EU- eller EØS-land eller Schweiz, gælder der andre regler end dem ovenfor. Det samme kan gælde, når en dansk statsborger har brugt EU-retten og vender hjem med sin ægtefælle. Ny i Danmark har særskilte sider for hver af de grupper. Find den side, der passer på jer, før I læser betingelserne, ellers risikerer I at forberede jer på de forkerte krav.

Her finder I reglerne

Reglerne om ophold står på Ny i Danmark. Her findes betingelser, ansøgningsskemaer, gebyrer og forventet sagsbehandlingstid for hver type sag. Reglerne om selve vielsen står hos Familieretshuset under internationale ægteskaber og på den offentlige borgerportal under emnet om at blive gift.

Læs begge steder, før I sætter dato. Mange par planlægger brylluppet først og opdager bagefter, at opholdssagen har en helt anden tidshorisont.

Hvornår I bør søge hjælp

Denne artikel er generel vejledning og vurderer ikke jeres sag. Kontakt Udlændingestyrelsen, hvis I er i tvivl om, hvilket regelsæt I hører under, eller om I opfylder en bestemt betingelse. Tal med en advokat, der arbejder med udlændingeret, før I søger, hvis en af jer tidligere har fået afslag, har opholdt sig i landet uden tilladelse, eller hvis I lægger job, bolig og flytning an på, at tilladelsen kommer til en bestemt dato.

Mere fra Magasinet Bryllup

Kvinde i lænestol med bærbar computer og et ark papir i hånden

Jura og økonomi

Ægtefællebidrag: hvad er det, og hvornår betales det?

Ægtefællebidrag er et løbende beløb til den andens underhold efter et brud. Se, hvornår der kan blive tale om bidrag, hvor længe det løber, og hvem der fastsætter det.

Kvinde med flyttekasse i døren til et parcelhus, mand bærer ting ud til bilen

Jura og økonomi

Bolig, gæld og lån ved skilsmisse: hvem får hvad?

Begge ægtefæller kan ønske at overtage boligen, og loven afgør, hvem der har fortrinsret. Gæld følger den, der har stiftet den, men fælles lån binder jer begge over for banken.

Ældre par gennemgår en mappe med dokumenter ved et bord i stuen

Jura og økonomi

Bodeling: sådan deles formuen, og det betyder ægtepagten

Hovedreglen ved skilsmisse er, at hver ægtefælle afleverer halvdelen af sin nettoformue til den anden. Særeje i en ægtepagt holdes udenfor. Her er reglerne i hovedtræk.