Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Magasinet Bryllup

Alt, der er værd at vide om brylluppet

Magasinet Bryllup

Hvem betaler for polterabenden, og hvad med økonomien?

Som udgangspunkt betaler hovedpersonen ikke selv, men deltagerne deler udgiften. Her er, hvordan du melder prisen ud, og hvordan du tager hensyn til dem med mindre at gøre godt med.

Opdateret 22. november 2026

Fire venner taler sammen over kaffe på en café, mens de planlægger noget

Hovedpersonen betaler som regel ikke selv for sin polterabend. Almindelig skik er, at gæsterne deler udgifterne, og at den, der holdes polterabend for, er inviteret. Det er dog en skik og ikke en regel, så aftal det tydeligt fra starten, så ingen bliver overrasket af en regning.

Hvem betaler, og betaler hovedpersonen selv?

Der er flere måder at gøre det på, og ingen af dem er mere rigtig end de andre.

  • Gæsterne deler alt. Udgifterne til aktiviteter, mad og drikke lægges sammen og deles. Hovedpersonens del fordeles ud på de øvrige deltagere. Det er den mest almindelige model.
  • Hver betaler for sig selv. Aktiviteten er betalt på forhånd, og drikkevarer køber hver deltager selv undervejs. Her er hovedpersonen oftest gæst.
  • Arrangørerne giver en del. Nogle forlovere eller søskende vælger at give en gave i form af hele eller dele af dagen. Det er en generøs gestus, men man skal ikke forvente det af alle.

Vælg modellen, før du sender invitationen, og skriv den i selve invitationen. Hovedpersonen bør vide, at han eller hun ikke selv skal betale, med mindre andet er aftalt.

Meld budgettet ud tidligt

Skriv i invitationen, hvad dagen forventes at koste pr. deltager, og hvad prisen dækker: aktivitet, mad, drikke, transport og eventuel overnatning. Beskriv, hvad der ikke er med, så ingen får en uventet ekstraregning. Afregn efter, hvad dagen faktisk kostede. Er der noget til overs, kan det gå til en fælles gave eller bruges i festen.

Jo tidligere du melder beløbet ud, jo lettere er det for folk at sige til eller fra. En deltager, der får at vide, hvad dagen koster, kan gøre op med sig selv, om den passer ind i økonomien. En, der får regningen bagefter, kan blive både forskrækket og vred.

Forskellig økonomi blandt deltagerne

En gruppe venner har sjældent den samme økonomi. Nogle studerer eller er i gang med at stifte familie, andre har både overskud og tid. Der er stor forskel på, hvad den enkelte kan afse til en enkelt dag. Det er ikke altid noget, folk fortæller om.

Der er flere ting, du som arrangør kan gøre.

  • Sæt rammen realistisk. Vælg et program, hvor de fleste uden problemer kan være med, i stedet for at tage udgangspunkt i dem med mest at give af.
  • Lav dyre dele valgfrie. En fælles aktivitet kan være for alle, mens en middag på restaurant eller en bytur kan være noget, man selv vælger til.
  • Tilbyd en billigere vej ind. Man kan komme til selve dagen og springe overnatning eller transport over, eller deltage i den første del.
  • Gør det let at sige fra. Spørg i en privat besked i stedet for i gruppechatten, og lad folk svare uden at skulle forklare sig.
  • Giv betalingsfrist og plads til at dele op. Det er lettere at betale i to omgange end på én gang.

Hvis en deltager af økonomiske grunde bliver væk, så sig, at du forstår det, og lad vedkommende være en del af resten. Mød op til middagen, send en hilsen eller hjælp med at pynte, så ingen føler sig udenfor.

Hvad hvis nogen melder fra, eller sidder tilbage med udgiften?

Aftal en frist for tilmelding og betaling, og læs vilkårene hos de steder, du booker. De fleste har regler for afbestilling og for, hvem der hæfter for en bestilling. Skriv i invitationen, hvad der sker, hvis nogen melder afbud sent. Det mest almindelige er, at udgiften deles blandt dem, der er med, men ingen bør føle sig presset til at betale for en dag, de ikke deltager i.

Har du brug for flere idéer til en dag, der ikke koster meget, så læs artiklen om en rolig polterabend med lille budget.

Mere fra Magasinet Bryllup

Kvinde i lænestol med bærbar computer og et ark papir i hånden

Jura og økonomi

Ægtefællebidrag: hvad er det, og hvornår betales det?

Ægtefællebidrag er et løbende beløb til den andens underhold efter et brud. Se, hvornår der kan blive tale om bidrag, hvor længe det løber, og hvem der fastsætter det.

Kvinde med flyttekasse i døren til et parcelhus, mand bærer ting ud til bilen

Jura og økonomi

Bolig, gæld og lån ved skilsmisse: hvem får hvad?

Begge ægtefæller kan ønske at overtage boligen, og loven afgør, hvem der har fortrinsret. Gæld følger den, der har stiftet den, men fælles lån binder jer begge over for banken.

Ældre par gennemgår en mappe med dokumenter ved et bord i stuen

Jura og økonomi

Bodeling: sådan deles formuen, og det betyder ægtepagten

Hovedreglen ved skilsmisse er, at hver ægtefælle afleverer halvdelen af sin nettoformue til den anden. Særeje i en ægtepagt holdes udenfor. Her er reglerne i hovedtræk.