En ægtepagt bestemmer ikke, hvem der arver, men den bestemmer, hvor meget der er at arve af. Formen på særejet afgør, om formuen deles mellem den længstlevende og den afdødes bo, når en af jer dør. I en ægtepagt kan I også aftale, at pension skal være særeje, eller at bestemte pensioner skal deles ved skilsmisse.
Uden ægtepagt deles formuen også ved død
Har I ingen ægtepagt, er jeres formuer delingsformue. Når den ene dør, deles formuerne lige. Den længstlevende beholder sin halvdel, og kun den afdødes halvdel går i arv. Af den halvdel arver ægtefællen igen sin del efter arveloven eller et testamente. Det er grunden til, at en længstlevende ægtefælle normalt ender med langt det meste, når der kun er fælles børn.
Særejets form afgør, hvad der sker ved død
- Skilsmissesæreje: holdes uden for delingen ved separation og skilsmisse, men deles ved død. Ved dødsfald stiller det altså den længstlevende, som om der intet særeje var.
- Fuldstændigt særeje: holdes uden for delingen både ved skilsmisse og ved død. Den afdødes fuldstændige særeje går ubeskåret i arv, og den længstlevende beholder sit eget.
- Kombinationssæreje: en blanding, hvor formen afhænger af, hvem af jer der dør først. Den bruges typisk til at stille den længstlevende bedst muligt.
Den længstlevende har stadig arveret efter den afdøde, også til fuldstændigt særeje. Forskellen er, at der ikke først deles, så den længstlevende får mindre fra den afdødes side, end hvis formuen var delingsformue.
Særeje og uskiftet bo
Retten til at sidde i uskiftet bo gælder delingsformuen. Det er delingsformuen, den længstlevende kan overtage uden at dele med de fælles børn med det samme. Den afdødes fuldstændige særeje kan ikke indgå i et uskiftet bo, så arvingerne skal have deres arv af det ved dødsfaldet. Har I aftalt fuldstændigt særeje for store dele af formuen, bør I derfor regne på, om den længstlevende kan blive i boligen.
En ægtepagt er ikke et testamente
Ægtepagten regulerer formueordningen mellem jer to. Hvem der arver, følger af arveloven og af et eventuelt testamente. I kan heller ikke i en aftale mellem jer gyldigt bestemme, at det, den ene får i fremtiden, skal tilfalde den anden. Vil I ændre på arvens fordeling, kræver det et testamente, og de to dokumenter bør skrives, så de passer sammen. Et testamente, der forudsætter delingsformue, kan give et helt andet resultat, når der senere aftales særeje.
Pension, når en af jer dør
Den længstlevendes egne pensioner indgår ikke i delingen ved dødsfald. Den afdødes pensioner og forsikringer, der udbetales til en begunstiget, holdes også uden for. Hvem der får udbetalingen, afgøres af ordningens regler og af, hvem der er indsat som begunstiget. Det styres hos pensionsselskabet og ikke i ægtepagten, så tjek begunstigelsen, når I bliver gift.
Det kan I aftale om pension
Udgangspunktet ved separation og skilsmisse er, at rimelige pensionsrettigheder ikke deles, og at ingen pensioner deles efter et ægteskab af kortere varighed. Værdien af andre pensioner indgår i delingen. I en ægtepagt kan I ændre på det i begge retninger:
- Pension som særeje: I kan aftale, at en pensionsordning er særeje, også med fremtidige indbetalinger. Så holdes den uden for, selv om den er større end det, der regnes for rimeligt.
- Deling af pension: I kan aftale, at værdien af en alders-, kapital- eller ratepension skal indgå i delingen ved separation eller skilsmisse. Pensioner med løbende, livsvarige udbetalinger kan ikke gøres til genstand for den aftale.
En aftale om deling passer til par, hvor den ene sparer meget mere op end den anden, fx fordi den ene går ned i tid for børnenes skyld. Loven har også regler om kompensation i de tilfælde, men de bygger på en konkret vurdering. Aftalen gælder kun, når ægtepagten er underskrevet af jer begge og tinglyst i personbogen.
Hvornår I bør tale med en advokat
Det her er generel vejledning og ikke rådgivning. Tal med en advokat, når I vælger form for særeje, når der er børn fra tidligere forhold, når ægtepagt og testamente skal hænge sammen, og før I aftaler noget om pension. Spørg jeres pensionsselskaber, hvilken type ordninger I har, hvem der er begunstiget, og hvad en deling vil koste. Skifteretten vejleder om uskiftet bo, når et dødsfald er sket.