Når I er gift, arver I hinanden automatisk. Efterlader den afdøde børn, arver ægtefællen halvdelen af det, den afdøde efterlader sig, og børnene deler den anden halvdel. Er der ingen børn eller børnebørn, arver ægtefællen det hele. Sådan står det i arveloven, og det gælder, når der ikke er oprettet testamente. Her er overblikket.
Først deles formuen, så arves der
Arven beregnes ikke af alt, I ejer tilsammen. Har I ikke ægtepagt, er jeres formuer delingsformue, og ved dødsfald deles de lige. Den længstlevende beholder sin halvdel som sin egen. Den anden halvdel er det, den afdøde efterlader sig, og det er den, der fordeles som arv.
Et eksempel med et ægtepar, der har fælles børn og ingen ægtepagt: Den længstlevende beholder sin halvdel af den samlede formue og arver dertil halvdelen af den afdødes halvdel. Den længstlevende ender altså med tre fjerdedele af den samlede formue, og børnene deler den sidste fjerdedel. Særeje, gæld og udbetalinger fra pension og forsikring kan flytte på regnestykket.
Sådan deles arven mellem ægtefælle og børn
- Ægtefællen arver halvdelen af den afdødes ejendele, når der er livsarvinger, altså børn, børnebørn og så videre.
- Børnene arver den anden halvdel og deler den lige.
- Er et barn død, træder barnets egne børn i stedet og deler barnets del.
- Fællesbørn og den afdødes børn fra tidligere forhold arver lige meget efter deres forælder.
- Stedbørn arver ikke efter en stedforælder efter loven. Skal de arve, kræver det et testamente.
Når der ikke er børn
Efterlader den afdøde hverken børn eller børnebørn, arver ægtefællen alene. Den afdødes forældre og søskende arver altså ikke, når der er en ægtefælle.
Loven tager til gengæld stilling til, hvad der sker senere. Dør den længstlevende uden at have giftet sig igen, uden egne livsarvinger og uden testamente, deles boet som udgangspunkt med halvdelen til hver ægtefælles slægt. Den længstlevende kan ændre det ved selv at oprette testamente.
Det kan den længstlevende altid udtage
Arveloven giver den længstlevende ægtefælle nogle rettigheder, som går forud for de andre arvingers:
- Personlige ting: genstande, der udelukkende tjener den længstlevendes personlige brug, når værdien ikke står i misforhold til jeres formueforhold.
- Børnenes ting: genstande, der er anskaffet til mindreårige børns brug.
- Et mindstebeløb: den længstlevende kan udtage så meget af boet, at det sammen med den længstlevendes egen del af formuen, arven og eget fuldstændigt særeje når op på en beløbsgrænse. Udbetalinger fra livsforsikring og pension i anledning af dødsfaldet regnes med. Grænsen reguleres hvert år og bekendtgøres af Justitsministeriet; skifteretten kan oplyse det gældende beløb.
- Fortrinsret til tingene: den længstlevende kan overtage ting fra boet til vurderingsbeløbet, fx boligen, og betale forskellen kontant, når værdien er større end det, den længstlevende har krav på.
I små boer betyder mindstebeløbet, at den længstlevende kan overtage det hele, og at børnene først arver senere.
Uskiftet bo udskyder delingen
Den længstlevende kan i stedet vælge at overtage delingsformuen til uskiftet bo med de fælles børn. Så får børnene først deres arv, når den længstlevende dør eller vælger at skifte. Har den afdøde børn fra et tidligere forhold, kræver uskiftet bo deres samtykke. Den længstlevende overtager ansvaret for den afdødes gæld og skal senest seks måneder efter dødsfaldet indlevere en formueoversigt til skifteretten. Gifter den længstlevende sig igen, skal boet skiftes, medmindre livsarvingerne giver afkald på skiftet og dermed på deres arveret til boet.
Det, der kan ændre billedet
- Særeje: fuldstændigt særeje deles ikke ved dødsfald, så det ændrer, hvad der er at arve af.
- Pension og forsikring: udbetalinger til en begunstiget går normalt uden om boet.
- Testamente: I kan inden for lovens grænser give hinanden mere eller fordele arven anderledes.
- Separation og skilsmisse: arveretten mellem ægtefæller falder bort.
Hvornår I bør tale med en advokat eller skifteretten
Teksten er generel vejledning og ikke rådgivning. Tal med en advokat, når en af jer har børn fra tidligere forhold, når I har særeje, virksomhed eller ejendom i udlandet, eller når lovens fordeling ikke passer til det, I ønsker. Er et dødsfald sket, er det skifteretten, der vejleder om mulighederne for at skifte boet, herunder uskiftet bo og den længstlevendes ret til at udtage.