En begunstigelseserklæring er din skriftlige besked til pensionsselskabet om, hvem der skal have udbetalingen, når du dør. Du har kun brug for en, når lovens standardløsning ikke passer til din familie. En gammel erklæring forsvinder ikke af sig selv, når du bliver gift, så den skal du finde frem og læse, inden du gør noget andet.
Hvad en begunstigelse er
Uden en særlig aftale går udbetalingen til din nærmeste pårørende, og det er din ægtefælle, når du er gift. Med en begunstigelse vælger du selv modtageren: én person, flere personer eller en gruppe som dine børn. Pengene udbetales direkte til den begunstigede og går uden om dødsboet.
Tre ting er værd at vide om formen:
- Begunstigelsen gælder kun, når den er meddelt skriftligt til selskabet eller står i policen. Det er ikke nok at skrive ønsket i et testamente eller at aftale det derhjemme.
- Du kan ændre eller trække den tilbage, så længe du ikke har gjort den uigenkaldelig over for den begunstigede.
- Du kan samtidig bestemme, at beløbet skal være modtagerens særeje, eller at det skal båndlægges.
Hvornår du skal lave en
Standardløsningen passer til mange ægtepar, der kun har fælles børn og ønsker, at den længstlevende får det hele. Du bør overveje en begunstigelse, når:
- du har børn fra et tidligere forhold og ønsker, at de får en del af udbetalingen
- du vil dele summen mellem din ægtefælle og andre
- du vil sikre en person uden for rækkefølgen, for eksempel en søskende eller et bonusbarn
- I bor sammen uden at være gift og endnu ikke opfylder lovens krav til samlevende.
Gælder den gamle begunstigelse efter vielsen?
Det afhænger af, hvad der står i den:
- Står der nærmeste pårørende, følger ordningen loven, og din ægtefælle er automatisk modtager fra vielsen.
- Står der ægtefælle uden navn, forstås det som den, du er gift med, når du dør.
- Står der en navngiven person, for eksempel en tidligere kæreste, dine forældre eller en søster, gælder det stadig. Vielsen ændrer det ikke, og du skal selv give selskabet besked, hvis din ægtefælle skal stå i stedet.
Den sidste situation er den, der giver ubehagelige overraskelser. En erklæring, du udfyldte for mange år siden, kan sende hele summen til en person, du ikke længere har kontakt med.
Sådan sikrer du både ægtefælle og særbørn
Er din ægtefælle eneste modtager, får dine børn fra et tidligere forhold intet af udbetalingen, og de arver heller ikke din ægtefælle senere. Vil du tilgodese begge, kan du indsætte flere begunstigede og fordele summen mellem dem. Spørg selskabet, hvordan fordelingen skal skrives i netop deres erklæring.
Skriver du dine børn som begunstigede, forstås det som dine livsarvinger, og de deler efter arvelovens fordeling. Er børnene mindreårige, kan en båndlæggelse sikre, at pengene forvaltes, til de er ældre.
Loven har også et værn den anden vej. Er en begunstigelse urimelig over for ægtefællen eller et barn, kan den efterladte gå til retten og få en del af summen. Sagen skal anlægges inden et år efter dødsfaldet, og det er lettest at standse en udbetaling ved at gøre indsigelse over for selskabet, før pengene er udbetalt. Det er en nødbremse, ikke en plan. En klar fordeling fra start er bedre.
Trin for trin
- Skaf et overblik over alle jeres ordninger, også gamle fra tidligere job og ordninger i banken.
- Find ud af, hvem der står som modtager i hver enkelt ordning.
- Tal sammen om, hvem der skal sikres, og med hvor meget.
- Udfyld en erklæring hos hvert selskab. En erklæring gælder kun for den ordning, den er givet til.
- Gem bekræftelserne sammen med testamente og ægtepagt.
- Læs erklæringerne igen, når I får børn, køber bolig, skifter job eller går fra hinanden.
Hvornår du bør tale med en advokat
Spørg pensionsselskabet om selve erklæringen og dens ordlyd. Tal med en advokat, når I har særbørn, når begunstigelsen skal spille sammen med testamente og ægtepagt, eller når en af jer overvejer en uigenkaldelig begunstigelse. Teksten her er generel vejledning og ikke rådgivning om jeres konkrete forhold.