Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Magasinet Bryllup

Alt, der er værd at vide om brylluppet

Festen

Bryllupsmenu: sådan tager I hensyn til allergier og børn

En god bryllupsmenu bygger på færre retter, sæsonens råvarer og gæsternes behov. Her er, hvordan I sammensætter den og tager hensyn til allergier, vegetarer og børn.

Opdateret 22. november 2026

Brudepar og gæster ved langt havebord med forret, og en lille pige med sin egen tallerken

En god bryllupsmenu tager udgangspunkt i antal retter, sæson og gæsterne, ikke i det, der ser mest imponerende ud på papiret. Start med at beslutte, hvor længe middagen må vare, og byg menuen derfra. Allergier, vegetarer og børn skal med fra begyndelsen, ikke som en tilføjelse få dage før festen.

Sådan sammensætter I menuen

De fleste danske bryllupsmiddage har tre retter: en let forret, en hovedret og en dessert. Nogle tilføjer en suppe eller en lille mellemret, andre dropper forretten og serverer en bid ved velkomsten i stedet. Jo flere retter, jo længere middag, og så skal der være plads til taler, sange og pauser imellem.

Gå efter variation frem for pomp. Er forretten fisk, så lad hovedretten være kød eller en grøntsagsret, og hold desserten frisk, hvis hovedretten er tung. Vælg råvarer fra sæsonen. De smager bedst og er som regel nemmest for køkkenet at skaffe i god kvalitet. Til en sommerfest passer lette og kolde retter, til en vinterfest varme og mættende.

Hold jer til retter, som køkkenet kan lave i store mængder og servere varmt på samme tid. En ret, der er fremragende til fire personer, kan være svær at levere til firs. Spørg cateren eller restauranten, hvad de er bedst til, og tag deres forslag alvorligt.

Aftal en smagning, hvis den er mulig, så I ikke vælger blindt. Tænk også på tidspunktet: Serveres middagen sent, skal der være lidt at tage af, mens gæsterne venter.

Allergier og diæter: spørg i god tid

Bed gæsterne oplyse allergier og diæter allerede i invitationen eller ved tilmeldingen. Spørg konkret: Er der noget, du ikke tåler eller ikke må spise? Mange vil ikke fortælle det, hvis de ikke bliver spurgt. Saml svarene i én oversigt, og send den til køkkenet i god tid.

En fødevareallergi kan være alvorlig, og her er det ikke nok at udelade en ingrediens i sidste øjeblik. Aftal med køkkenet, hvordan de undgår, at allergener kommer med fra andre retter, og hvordan allergikeren bliver genkendt ved bordet, så den rigtige tallerken når frem til den rigtige gæst. Virksomheder, der serverer mad, skal kunne oplyse om allergener i deres retter. Spørg, hvordan de gør det, og find de gældende regler hos Fødevarestyrelsen.

Gæster med cøliaki, nøddeallergi eller ægallergi bør have en komplet alternativ ret, ikke bare en tallerken, hvor noget er fjernet. Det opleves som omtanke, ikke som besvær.

Vegetarer og veganere

Regn med, at nogle gæster ikke spiser kød, fisk eller andre animalske produkter. En vegetarret skal være en rigtig ret og ikke bare tilbehøret fra kødretten. Overvej at gøre forretten og desserten vegetariske for alle, så færre skal have noget særligt.

  • Spørg, om gæsten spiser fisk, æg og mejeriprodukter. Definitionerne varierer.
  • Bed køkkenet oplyse, om saucer, fonde og desserter indeholder animalske produkter.
  • Placer de særlige retter, så køkkenet nemt kan se, hvem der skal have hvad.

Børnemenu

Børn sidder ikke fire timer ved et bord. Mange feststeder tilbyder en børnemenu eller en mindre portion til børn. Spørg, hvilken aldersgrænse der gælder, og hvad den koster i forhold til de voksnes menu. Vælg enkle retter, børn kender, og lad dem blive serveret først, så de ikke venter, mens de voksne har forret.

Aftal også, om børnene skal have dessert og kage sammen med de voksne, og om der skal være noget at spise senere på aftenen til de børn, der bliver trætte og sultne. Frugt, brød eller en lille portion pasta gør ofte nytte. Spørg forældrene om børnenes allergier i stedet for at gætte.

Saml det i ét dokument

Lav ét dokument med antal gæster, fordelt på voksne og børn, samt alle allergier og diæter. Send det til køkkenet, og bed om skriftlig bekræftelse på, at det er modtaget. Opdater tallene en til to uger før festen, så ændringer i tilmeldinger ikke først opdages ved bordet.

Mere fra Magasinet Bryllup

Kvinde i lænestol med bærbar computer og et ark papir i hånden

Jura og økonomi

Ægtefællebidrag: hvad er det, og hvornår betales det?

Ægtefællebidrag er et løbende beløb til den andens underhold efter et brud. Se, hvornår der kan blive tale om bidrag, hvor længe det løber, og hvem der fastsætter det.

Kvinde med flyttekasse i døren til et parcelhus, mand bærer ting ud til bilen

Jura og økonomi

Bolig, gæld og lån ved skilsmisse: hvem får hvad?

Begge ægtefæller kan ønske at overtage boligen, og loven afgør, hvem der har fortrinsret. Gæld følger den, der har stiftet den, men fælles lån binder jer begge over for banken.

Ældre par gennemgår en mappe med dokumenter ved et bord i stuen

Jura og økonomi

Bodeling: sådan deles formuen, og det betyder ægtepagten

Hovedreglen ved skilsmisse er, at hver ægtefælle afleverer halvdelen af sin nettoformue til den anden. Særeje i en ægtepagt holdes udenfor. Her er reglerne i hovedtræk.