Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Magasinet Bryllup

Alt, der er værd at vide om brylluppet

Magasinet Bryllup

Kirkebryllup eller borgerlig vielse? Sådan vælger I

Kirken, rådhuset og vielsen på et selvvalgt sted giver alle et gyldigt ægteskab. Forskellen ligger i indholdet, kravene og rammerne. Her er overblikket.

Opdateret 22. november 2026

Par på en bænk i en park taler smilende sammen, med et kirketårn i baggrunden

I bliver lige gift, uanset om I siger ja i kirken, på rådhuset eller under åben himmel. Alle tre vielser er juridisk gyldige. Forskellen er, hvad ceremonien indeholder, hvilke krav I skal opfylde, og hvor meget I selv kan forme den. Vælg derfor ud fra, hvad vielsen skal betyde for jer, og ikke ud fra, hvad der giver det flotteste billede.

Det er ens, uanset hvad I vælger

Papirerne er de samme. I udfylder begge en ægteskabserklæring digitalt hos den kommune, I bor i, og kommunen undersøger, om I opfylder betingelserne for at blive gift. Skal I vies i folkekirken, i et andet trossamfund eller i en anden kommune, får I en prøvelsesattest, som I afleverer dér. Attesten gælder i fire måneder, så papirerne kan ikke ordnes et år i forvejen. Internationale par får deres sag behandlet af Familieretshuset.

Der skal også altid være to vidner til stede, både i kirken og hos kommunen.

Kirkebryllup: en gudstjeneste med velsignelse

En vielse i folkekirken er en gudstjeneste. Der bliver sunget salmer, bedt, læst fra Bibelen, og præsten holder en tale til jer. Efter jeres ja beder præsten for jer og lyser velsignelsen. Det er den del, rådhuset ikke har.

Kravet er, at mindst én af jer er medlem af folkekirken. I kan heller ikke vælge kirke helt frit: I kan blive viet i det sogn, I bor i, eller i en kirke, I har en tilknytning til. Forud for vielsen taler I med præsten, som skriver sin tale ud fra samtalen.

Kirkebrylluppet passer til jer, hvis troen eller traditionen betyder noget for mindst én af jer, og den anden kan stå inde for at sige ja i den ramme.

Rådhuset: kort og uden religiøst indhold

En borgerlig vielse foretages af borgmesteren eller en person, borgmesteren har bemyndiget til det. Der er ingen salmer, bøn eller velsignelse. I bliver spurgt, om I vil gifte jer med hinanden, og I får vielsesattesten med det samme. Har I ikke selv vidner med, sørger kommunen for dem.

Selve ceremonien er kort, og mange kommuner vier flere par efter hinanden på faste dage. Hvor lang tid I har, hvor mange gæster der er plads til, og om der vies om lørdagen, fremgår af kommunens side om vielser. Tøjet, bilen, gæsterne og festen bagefter bestemmer I selv, præcis som ved et kirkebryllup.

Vielse på et sted, I selv vælger

En borgerlig vielse foregår som regel på rådhuset, men kommunen kan give tilladelse til, at den holdes et andet sted, for eksempel i en park eller en skov. Det er stadig borgmesteren eller en bemyndiget fra kommunen, der vier jer, og det er kommunen, der afgør, om stedet og tidspunktet kan lade sig gøre. Ordningerne er meget forskellige fra kommune til kommune, og nogle tager betaling for at sende en giftefoged ud.

Også en kirkelig vielse kan holdes uden for kirken. Det kræver, at I har en særlig tilknytning til stedet, og at præsten godkender det.

Når I ønsker hver sit

Uenigheden handler sjældent om bygningen. Den handler om, hvad ordene i ceremonien betyder for hver af jer. Brug en aften på at svare hver for sig på tre spørgsmål, før I taler sammen:

  • Hvad vil jeg savne, hvis vi vælger det andet?
  • Er der noget i den andens ønske, jeg ikke kan stå inde for at sige ja til?
  • Hvis ønske er det egentlig: mit eget, eller familiens?

Ofte viser det sig, at den ene har et stærkt ønske og den anden et forbehold, der kan tales om. Er den ene medlem af folkekirken og den anden ikke, kan I stadig blive viet i kirken, og en samtale med præsten forpligter jer ikke til noget. Den kan gøre det klart, hvad ritualet beder jer om at sige.

Der findes også en mellemvej. Par, der er viet borgerligt, kan bagefter få en kirkelig velsignelse af ægteskabet. Ritualet ligner vielsen, men præsten spørger ikke igen, om I vil have hinanden. Rækkefølgen kan ikke vendes om: er I først gift på rådhuset, kan I ikke blive viet én gang til i kirken.

Sådan kommer I videre

Læs kommunens side om vielser og ring til kirkekontoret i det sogn, I overvejer, inden I lægger jer fast på en dato. Skal I giftes i udlandet, eller er en af jer ikke dansk eller nordisk statsborger, så tag fat i Familieretshuset tidligt, fordi kravene til dokumenter er andre.

Mere fra Magasinet Bryllup

Jura og økonomi

Ægtefællebidrag: hvad er det, og hvornår betales det?

Ægtefællebidrag er et løbende beløb til den andens underhold efter et brud. Se, hvornår der kan blive tale om bidrag, hvor længe det løber, og hvem der fastsætter det.

Jura og økonomi

Bolig, gæld og lån ved skilsmisse: hvem får hvad?

Begge ægtefæller kan ønske at overtage boligen, og loven afgør, hvem der har fortrinsret. Gæld følger den, der har stiftet den, men fælles lån binder jer begge over for banken.

Jura og økonomi

Bodeling: sådan deles formuen, og det betyder ægtepagten

Hovedreglen ved skilsmisse er, at hver ægtefælle afleverer halvdelen af sin nettoformue til den anden. Særeje i en ægtepagt holdes udenfor. Her er reglerne i hovedtræk.