De salmer, der oftest synges til danske kirkebryllupper, er en blanding af egentlige bryllupssalmer, morgensalmer og årstidssalmer. Her er elleve af dem med baggrund og et bud på, hvor i vielsen de passer. Alle er blandt de salmer, folkekirken selv foreslår til bryllup. Teksterne står i salmebogen under de numre, der er nævnt, og præsten hjælper jer med det endelige valg.
De egentlige bryllupssalmer
- Det er så yndigt at følges ad (nr. 703). Skrevet af N.F.S. Grundtvig i 1855, oprindelig til et sølvbryllup. Den handler om glæden ved at være to gennem livet, i gode og svære dage, og er en af de allermest brugte. Den passer både før og efter selve vielsen.
- Alterlyset i Herrens hus (nr. 702). Også af Grundtvig, sunget første gang ved en bryllupsfest i Vartov. Lyset på alteret er billedet på kærligheden. Den er kortere og mindre kendt, så den egner sig bedst som nummer to eller tre.
- Jeg ved en blomst så favr og fin. Grundtvigs salme fra 1843, som bygger på en ældre tysk salme. Kærligheden beskrives som en blomst, der skal passes. Et godt valg til jer, der vil have en stille og inderlig salme omkring vielsen.
- I blev skabt som mand og kvinde (nr. 706). En nyere bryllupssalme af Johannes Johansen. Sproget er nutidigt, og den taler direkte til brudeparret. Bed organisten spille melodien for jer, hvis I ikke kender den.
Morgen- og lovsange til indgangen
- Den signede dag med fryd vi ser (nr. 402). Grundtvigs gendigtning af en gammel nordisk morgensang. Den bruges ved alle livets store begivenheder og er en højtidelig åbning, som de fleste kan synge med på.
- I østen stiger solen op (nr. 749). B.S. Ingemanns morgensang fra 1837, skrevet til børn. Den er enkel, lys og kendt af næsten alle, og derfor god som første salme, især når der er mange børn med.
- Lover den Herre, den mægtige konge med ære (nr. 2). En lovsang af Joachim Neander fra 1679, bygget over en af Bibelens salmer. Melodien er stor og festlig og fylder kirken.
Årstidens salmer
- Det dufter lysegrønt af græs. Oprindelig svensk, skrevet af Carl David af Wirsén og gendigtet på dansk af Johannes Johansen. Den regnes både som sommersalme og bryllupssalme og er oplagt fra maj til august.
- Nu blomstertiden kommer. En midsommersalme med svenske rødder fra slutningen af 1600-tallet, som flere danske og norske digtere har arbejdet videre på. Den passer til bryllupper i juni og juli.
Tak og afslutning
- Nu takker alle Gud (nr. 11). En takkesalme af Martin Rinckart fra omkring 1630, på dansk siden 1700-tallet. Den er kort og kraftfuld og bruges ofte som den sidste salme, inden brudeparret går ud.
- Du som har tændt millioner af stjerner (nr. 787). Johannes Johansens aftensalme er et af de nyere valg. Den handler om at blive passet på og om at være lys for hinanden, og den vælges ofte til eftermiddagsvielser.
De to sidste har hver sin stemning, den ene festlig og den anden stille, så vælg kun én af dem til slutningen.
Sådan sætter I tre eller fire salmer sammen
Vælg ikke kun efter titlen. Læs alle versene, for nogle salmer skifter tone undervejs. En enkel opskrift er en kendt morgen- eller lovsang først, en bryllupssalme omkring selve vielsen og en årstids- eller takkesalme til sidst. Lad mindst to af salmerne være nogen, gæsterne kender, og læg den mindst kendte i midten, hvor organisten kan bære sangen.
Find teksterne
Teksterne finder I i salmebogen, som ligger i kirken, og som præsten kan låne jer. Folkekirken har også lydoptagelser af salmerne, så I kan høre melodierne derhjemme. De ældre salmer af Grundtvig, Ingemann, Brorson og Kingo må frit trykkes i et program. De nyere, blandt andre Johannes Johansens, er beskyttet af ophavsret, så spørg kirkekontoret, hvordan kirken plejer at gøre, før I trykker hele teksten. Vil I have noget helt andet, så spørg præsten om salmebogens afsnit med salmer til vielse eller de nyere sangbøger, kirken bruger.