Den dag I bliver gift, ejer I stadig hver jeres ting og hæfter hver for jeres egen gæld. Det, der ændrer sig, er reglerne for, hvad der sker, hvis ægteskabet ophører ved skilsmisse eller død, og en række regler om forsørgelse, bolig, pension og skat. Her er overblikket over de vigtigste ændringer.
Ejer I alt i fællesskab?
Nej. Efter ægtefælleloven råder hver ægtefælle over sin egen formue, uanset om den er erhvervet før eller efter vielsen. Bilen, opsparingen og huset tilhører stadig den, der ejer dem, og det, I køber sammen, ejer I sammen.
Det nye er delingen. Bliver I separeret eller skilt, eller dør en af jer, skal jeres formuer som udgangspunkt deles lige. Den formue, der deles, kaldes delingsformue, og tilsammen udgør den det, loven kalder formuefællesskab. Ønsker I en anden ordning, kræver det en ægtepagt om særeje.
Gæld, forsørgelse og boligen
I hæfter hver især kun for jeres egne forpligtelser, uanset om gælden er stiftet før eller under ægteskabet. I kommer altså ikke til at skylde hinandens studielån eller forbrugslån væk, bare fordi I er gift. Skriver I begge under på et lån, hæfter I til gengæld begge.
To ting bliver nye:
- I får pligt til at forsørge hinanden, så længe ægteskabet består.
- Den, der ejer familiens helårsbolig, må som udgangspunkt ikke sælge, pantsætte eller udleje den uden den andens samtykke, når boligen indgår i delingsformuen.
Arv mellem ægtefæller
Som gifte arver I hinanden efter arveloven, også uden testamente. Efterlader den afdøde sig børn eller andre livsarvinger, arver ægtefællen halvdelen. Er der ingen livsarvinger, arver ægtefællen det hele. Dertil kommer, at den længstlevende først får sin andel ved delingen af formuefællesskabet.
Et testamente kan ændre fordelingen inden for lovens grænser. Det er især værd at overveje, når en af jer har børn fra et tidligere forhold, eller når I gerne vil sikre hinanden mest muligt.
Pension og forsikring
Når I gifter jer, bliver I som udgangspunkt regnet for hinandens nærmeste pårørende i pensionsordninger og livsforsikringer. Har en af jer tidligere indsat en bestemt person som begunstiget, for eksempel en forælder eller en tidligere partner, gælder det valg stadig, indtil I selv ændrer det hos selskabet. Tjek derfor begge ordninger kort efter brylluppet.
Folkepensionens grundbeløb ændres ikke af vielsen, men tillæg og visse andre ydelser beregnes ud fra jeres fælles økonomi. Par, der nærmer sig pensionsalderen, bør bede kommunen eller Udbetaling Danmark om en beregning, før de sætter dato.
Navn og skat
I vælger selv, om I vil skifte navn. Vil I have fælles efternavn fra bryllupsdagen, skal ansøgningen sendes i god tid før vielsen; fristen står på den offentlige borgerportal. Søger I bagefter, er navneændringen kun gratis i en begrænset periode efter vielsen, og kun når den giver jer navnefællesskab.
Skattemæssigt bliver I sambeskattet fra det år, I bliver gift. Det sker automatisk. I betaler stadig skat hver for sig, men visse fradrag, som den ene ikke kan udnytte, overføres til den anden, blandt andet et uudnyttet personfradrag. Skattestyrelsen anbefaler, at I retter jeres forskudsopgørelser, når I er blevet gift.
Hvornår I bør tale med en advokat
For mange par passer lovens udgangspunkt fint, og så behøver I ikke foretage jer andet end at tjekke begunstigelser, navn og forskudsopgørelse. Tal med en advokat med speciale i familieret, hvis en af jer har særbørn, ejer virksomhed, har stor formue eller gæld, venter en arv, eller hvis I bor eller har ejendom i udlandet. Det er de situationer, hvor en ægtepagt eller et testamente typisk gør en forskel.
Teksten her er generel vejledning og ikke rådgivning om jeres konkrete forhold. Familieretshuset, Skattestyrelsen og jeres pensionsselskab kan svare på spørgsmål om deres egne områder.