En ægtepagt giver mening, når lovens udgangspunkt om ligedeling ikke passer til jeres økonomi eller familie. Er I tilfredse med, at jeres formuer deles lige, hvis ægteskabet ophører, behøver I den ikke. Det afgørende er derfor ikke, om I stoler på hinanden, men om I kender udgangspunktet og kan leve med det.
Det sker der uden ægtepagt
Uden ægtepagt har I formuefællesskab. I ejer stadig hver jeres, mens I er gift, men ved separation, skilsmisse og død skal jeres formuer som udgangspunkt deles lige. Det gælder også det, I hver især ejede før brylluppet, og arv og gaver, I får undervejs, medmindre giveren har bestemt andet.
En ægtepagt er den aftale, hvor I fraviger det udgangspunkt ved at gøre noget eller alt til særeje. Den kan oprettes både før og efter vielsen.
Når en ægtepagt giver mening
Disse situationer er de typiske grunde til at overveje særeje:
- Den ene ejer en virksomhed. En ligedeling kan tvinge ejeren til at sælge eller belåne virksomheden for at betale den anden ud.
- Den ene har børn fra et tidligere forhold. Særeje kan sammen med et testamente styre, hvad der går til ægtefællen, og hvad der går til børnene.
- Den ene har en bolig eller opsparing med fra før. Særeje kan begrænses til netop den ting eller det beløb.
- Den ene venter en arv, og arveladeren har ikke selv bestemt særeje i sit testamente.
- Den ene har stor gæld, og I vil have klare linjer for, hvordan gælden tæller ved en deling.
- I vil stille den længstlevende bedst muligt. Nogle særejeformer deler kun ved død og ikke ved skilsmisse.
Når I tjener eller ejer meget forskelligt
Stor forskel i indkomst eller formue er den situation, hvor en ægtepagt kræver mest omtanke, fordi den kan trække i begge retninger.
For den, der har mest, beskytter særeje mod at skulle aflevere halvdelen efter et kort ægteskab. For den, der har mindst, kan fuldt særeje betyde, at man efter mange år, hvor man måske har taget barsel, deltid og mere af arbejdet derhjemme, står uden andel i det, familien har bygget op. Loven har regler om kompensation til en ægtefælle, der stilles urimeligt, men det er en konkret vurdering, som ingen kan regne med på forhånd.
Derfor er det værd at kende mellemløsningerne. Særeje kan efter loven:
- begrænses til det, I hver især ejede før ægteskabet, så det, I skaber sammen, deles
- gælde en brøkdel eller et bestemt beløb
- aftrappes over en årrække, så mere deles, jo længere I har været gift
- kombineres med, at et fast beløb altid deles
Tænk også på pensionen. Sparer den ene meget mere op end den anden, kan det udlignes undervejs i stedet for at blive et stridspunkt senere.
Når ægtepagten er overflødig
I kan som regel lade være, når:
- I går ind i ægteskabet med nogenlunde samme økonomi og ønsker at dele det, I skaber sammen
- jeres eneste ønske er at sikre hinanden ved død; det klares ofte bedre med testamente og begunstigelse i pension og forsikring
- arven fra jeres forældre allerede er gjort til særeje i deres testamente
- bekymringen handler om hinandens gæld; I hæfter i forvejen kun for jeres egen gæld
En ægtepagt er ikke en engangsbeslutning. Den kan oprettes senere, hvis økonomien ændrer sig, og den kan ændres, når begge er enige.
Tag samtalen i god tid
En ægtepagt kræver, at I begge skriver under, så ingen kan gennemføre den alene. Tag emnet op nogle måneder før brylluppet og ikke i ugerne op til. Start med at lægge tallene frem: hvad ejer og skylder I hver især, og hvad forventer I at arve. Tal derefter om, hvad der ville føles rimeligt for jer begge efter fem år og efter femogtyve år. Bliver samtalen svær, hjælper det ofte at lade en fælles rådgiver forklare mulighederne.
Hvornår I bør tale med en advokat
Tal med en advokat med speciale i familieret, hvis der er virksomhed, særbørn, fast ejendom, formue i udlandet eller stor forskel i jeres økonomi, og altid hvis den ene føler sig presset til at skrive under. Den, der giver afkald på mest, bør overveje at få aftalen set igennem af sin egen rådgiver. Artiklen her er generel vejledning og ikke rådgivning om jeres konkrete forhold.