Den enkleste opsætning for de fleste nygifte har tre lag: en budgetkonto til de faste udgifter, en fælles forbrugskonto til mad og hverdag og en personlig konto til hver, som ingen skal stå til regnskab for. Hvor meget I hver især sætter ind, afgør I selv. Det vigtige er, at beløbene er aftalt, og at overførslerne kører automatisk.
Begynd med et fælles overblik
Sæt jer en aften med netbanken åben, og skriv alt ned, der går ud i løbet af et år: bolig, el og varme, forsikringer, transport, abonnementer, institution, afdrag på lån og de regninger, der kun kommer en eller to gange om året. Læg dem sammen, og del med tolv. Det tal er det beløb, budgetkontoen skal have ind hver måned, uanset om måneden er dyr eller billig.
Skriv også jeres indtægter efter skat ned og den gæld, I hver især har med ind i ægteskabet. I kan ikke lægge et fælles budget, når den ene ikke kender den andens tal.
Budgetkontoen betaler de faste regninger
Budgetkontoen er en konto uden betalingskort. Alle faste regninger trækkes herfra, og I overfører begge et fast beløb den dag, lønnen går ind. Fordi beløbet er et gennemsnit af hele året, står pengene klar, når den store forsikring eller en årlig regning forfalder.
- Tilmeld regningerne til automatisk betaling, så ingen af jer skal huske dem.
- Gennemgå kontoen to gange om året, og justér beløbet, når udgifterne ændrer sig.
- Lad en lille buffer stå, så en prisstigning ikke giver overtræk.
Forbrugskontoen til hverdagen
Mad, husholdning, brændstof, tøj til børnene og fælles fornøjelser hører til på en fælles forbrugskonto med et kort til hver. Aftal et månedligt beløb, og se efter et par måneder, om det holder. Er kontoen tom før månedens udgang, fortæller det noget om budgettet. Det er ikke en anledning til at finde den skyldige.
Aftal også, hvor grænsen går for køb, I vil tale om først. Nogle par sætter en beløbsgrænse, andre nøjes med reglen om, at større ting til hjemmet besluttes i fællesskab.
Egne lommepenge giver ro
En personlig konto til hver er det, der får resten til at fungere. Pengene her bruger I, som I vil: frokost med kolleger, hobby, gaver til hinanden. Mange par vælger samme beløb til hver, også når lønnen er forskellig, fordi det giver samme frihed i hverdagen. Andre lader beløbet følge indkomsten. Begge dele er i orden, når I har valgt det sammen.
Skal I dele de fælles udgifter lige eller efter indkomst, er det samme valg i større målestok. Regn begge modeller igennem, og se, hvad hver af jer har tilbage til sig selv, før I beslutter jer.
Opsparing og en fælles buffer
Opret en opsparingskonto til det uforudsete, og sæt et fast beløb ind hver måned, før pengene når forbrugskontoen. Bufferen skal kunne klare en tandlægeregning, en bilreparation eller en måned med lavere indtægt, uden at I må låne. Større mål som bolig, bil eller rejse får bedst deres egen konto, så I kan se, hvor langt I er nået.
Hvem ejer pengene, og hvem hæfter?
At I er gift, gør ikke jeres konti fælles af sig selv. Efter ægtefælleloven råder hver ægtefælle over sin egen formue og hæfter for sin egen gæld, også den, der er stiftet før brylluppet. En konto bliver først fælles, når den er oprettet i begges navne, eller når den ene har givet den anden fuldmagt.
Spørg banken, hvad der gælder for netop jeres konti: hvem der kan hæve, hvem der hæfter for et overtræk, og hvad der sker med adgangen, når en af jer bliver alvorligt syg eller dør. Få svaret på skrift, og gem det sammen med jeres øvrige papirer.
Teksten her er generel vejledning og ikke rådgivning om jeres konkrete økonomi. Tal med banken om kontotyper, hæftelse og fuldmagter. Tal med en advokat, når en af jer har stor gæld, egen virksomhed eller en formue, som I ønsker holdt uden for delingen, eller når I er i tvivl om, hvad der sker med pengene ved skilsmisse eller dødsfald.