Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Magasinet Bryllup

Alt, der er værd at vide om brylluppet

Jura og økonomi

Fælles økonomi eller hver sin: tre modeller for ægtepar

Ægtepar ordner typisk økonomien på én af tre måder. Få overblik over modellerne, fordelingen ved forskellig indkomst og opsparing i eget eller fælles navn.

Opdateret 22. november 2026

Ungt nygift par lægger budget på altanen med morgenkaffe, notesblok og bærbar computer

Ægtepar ordner typisk økonomien på én af tre måder: alt i én fælles kasse, en fælles konto til de faste udgifter med egne penge ved siden af, eller helt adskilt økonomi, hvor regningerne deles. Ingen af modellerne er den rigtige for alle. Det afgørende er, at I vælger bevidst, og at I ved, at loven har sine egne regler, uanset hvordan kontiene er sat op.

De tre modeller

Model 1: Alt i fælles kasse

Begge lønninger går ind samme sted, og alle udgifter betales derfra, også tøj, hobby og gaver. Modellen er enkel og giver fuldt overblik. Den passer til par med nogenlunde samme forbrugsvaner.

Ulempen viser sig, når vanerne er forskellige. Køber den ene meget og den anden lidt, kan det blive til irritation, fordi alt forbrug er synligt og fælles. En aftale om, hvor store køb man taler sammen om først, fjerner det meste af den gnidning.

Model 2: Fælles til det faste, egne penge til resten

I har en fælles konto til bolig, mad, forsikringer, børn og opsparing, og I overfører hver et aftalt beløb til den. Det, der er tilbage, er jeres egne penge, som I bruger uden at skulle forklare det. Modellen er udbredt, fordi den forener overblik med frihed.

Den kræver to beslutninger: hvilke udgifter der er fælles, og hvor meget hver betaler ind. Den praktiske opsætning af konti er et emne for sig.

Model 3: Hver sin økonomi

I har hver jeres konti og deler regningerne, enten ved at fordele dem imellem jer eller ved at afregne løbende. Modellen bruges ofte af par, der gifter sig sent, har børn fra tidligere forhold eller har egen virksomhed.

Den giver stor selvstændighed, men den kan skjule en skævhed. Betaler den ene boligen og den anden mad og ferier, ender den ene med værdier og den anden med kvitteringer. Skriv derfor ned, hvem der betaler hvad, og se på helheden en gang om året.

Når I tjener forskelligt

Der er tre almindelige måder at fordele de fælles udgifter på:

  • Lige store beløb. I betaler det samme hver. Det er enkelt, men den, der tjener mindst, har meget lidt tilbage.
  • Efter indkomst. I betaler i forhold til, hvad I tjener efter skat. Har den ene 60 procent af jeres samlede indkomst, betaler vedkommende 60 procent af de fælles udgifter.
  • Lige meget til overs. I regner baglæns: Når de fælles udgifter er betalt, skal I have det samme beløb til jer selv. Det udligner forskellen helt.

Tag fordelingen op, når indkomsten ændrer sig. Barsel, studier og deltid rammer typisk den ene, og det er ofte her, en ordning, der virkede rimelig, holder op med at være det. Husk også pensionen. Den, der går ned i tid, sparer mindre op, og det kan I udligne ved, at den anden indbetaler ekstra til vedkommendes opsparing.

Opsparing og investering: hvis navn står det i?

Navnet på kontoen eller depotet afgør, hvem der ejer pengene og kan råde over dem. Efter ægtefælleloven råder hver ægtefælle over sin egen formue under ægteskabet, og hver hæfter for sin egen gæld. En opsparing i dit navn er altså din, og det er kun dine egne kreditorer, der kan gå efter den. På en fælles konto kan I begge hæve.

Navnet afgør derimod ikke, hvordan værdierne fordeles, hvis I går fra hinanden. Uden ægtepagt deles jeres formuer som udgangspunkt lige ved separation og skilsmisse, uanset hvem der står som ejer. Opsparing i eget navn er derfor ikke det samme som særeje.

Tre praktiske råd:

  • Fordel opsparingen, så I begge har noget i eget navn. Så står ingen af jer uden adgang til penge, hvis den anden bliver alvorligt syg eller dør.
  • Lad ikke den ene betale forbruget, mens den anden sparer op.
  • Spørg banken, hvordan afkast af et fælles depot bliver indberettet, før I investerer sammen.

Det gælder uanset model

Ægtefæller har pligt til at forsørge hinanden, også når økonomien er adskilt. Og I kan ikke aftale jer ud af lovens regler om deling med en mundtlig aftale eller et regneark. Vil I have, at noget skal holdes uden for delingen, kræver det en ægtepagt, der er underskrevet af jer begge og tinglyst.

Hvornår I bør tale med en advokat eller banken

Tal med banken om konti, fuldmagter og fælles lån. Tal med en advokat, når en af jer har formue, gæld, virksomhed eller børn fra et tidligere forhold, eller når I overvejer særeje. Artiklen er generel vejledning og ikke rådgivning om jeres egen økonomi.

Mere fra Magasinet Bryllup

Kvinde i lænestol med bærbar computer og et ark papir i hånden

Jura og økonomi

Ægtefællebidrag: hvad er det, og hvornår betales det?

Ægtefællebidrag er et løbende beløb til den andens underhold efter et brud. Se, hvornår der kan blive tale om bidrag, hvor længe det løber, og hvem der fastsætter det.

Kvinde med flyttekasse i døren til et parcelhus, mand bærer ting ud til bilen

Jura og økonomi

Bolig, gæld og lån ved skilsmisse: hvem får hvad?

Begge ægtefæller kan ønske at overtage boligen, og loven afgør, hvem der har fortrinsret. Gæld følger den, der har stiftet den, men fælles lån binder jer begge over for banken.

Ældre par gennemgår en mappe med dokumenter ved et bord i stuen

Jura og økonomi

Bodeling: sådan deles formuen, og det betyder ægtepagten

Hovedreglen ved skilsmisse er, at hver ægtefælle afleverer halvdelen af sin nettoformue til den anden. Særeje i en ægtepagt holdes udenfor. Her er reglerne i hovedtræk.