Formuefællesskab betyder ikke, at I ejer alt sammen. Det betyder, at jeres formuer som udgangspunkt skal deles lige, hvis ægteskabet ophører ved separation, skilsmisse eller død. Den formue, der skal deles, hedder delingsformue. Så længe I er gift, ejer og bestemmer I hver især over jeres eget.
Hvad formuefællesskab betyder i hverdagen
I det daglige mærker I ikke meget til det. Efter ægtefælleloven råder hver ægtefælle over sin egen formue og hæfter for sin egen gæld. Den, der står som ejer af bilen, kan sælge den, og den, der har optaget et lån, skal selv betale det.
Loven sætter dog grænser. I må ikke bruge jeres formue på en måde, der utilbørligt forringer den til skade for den anden, og familiens helårsbolig kan som udgangspunkt ikke sælges eller belånes uden den andens samtykke, når den indgår i delingen.
Sådan deles delingsformuen
Ved en deling gøres hver ægtefælles delingsformue op for sig: det, man ejer, minus den gæld, der hører til. Derefter afleverer hver ægtefælle halvdelen af sit overskud til den anden.
Et eksempel: Den ene har 600.000 kr. i delingsformue efter gæld, den anden har 200.000 kr. Tilsammen er der 800.000 kr., og hver skal ende med 400.000 kr. Den første skal derfor betale 200.000 kr. til den anden.
Har en af jer mere gæld end formue, indgår den ægtefælles delingsformue ikke i ligedelingen. Underskuddet deles altså ikke, men den anden skal stadig aflevere halvdelen af sit eget overskud.
Det, I ejede før ægteskabet
Mange tror, at kun det, man tjener og køber som gift, skal deles. Sådan er udgangspunktet ikke. Delingsformuen omfatter også det, I hver især ejede, før I blev gift: opsparing, bolig, bil, værdipapirer og virksomhed. Det samme gælder gæld, som trækkes fra hos den, der skylder pengene.
Vil I holde noget af det uden for delingen, skal I aftale særeje i en ægtepagt.
Loven har en snæver undtagelse. Tilhørte den væsentligste del af delingsformuen den ene af jer ved vielsen, og vil en ligedeling være åbenbart urimelig, navnlig fordi ægteskabet har været kortvarigt og uden økonomisk fællesskab af betydning, kan det bestemmes, at den ægtefælle helt eller delvist beholder værdien af sin egen formue. Det er en konkret vurdering, og man kan ikke regne med den på forhånd.
Arv og gaver under ægteskabet
En arv eller gave, som en af jer får under ægteskabet, tilhører den, der har fået den. Men den bliver en del af modtagerens delingsformue og skal derfor som udgangspunkt deles ved skilsmisse eller død. Den samme snævre undtagelse for åbenbart urimelig ligedeling kan også gælde her, når den væsentligste del af delingsformuen stammer fra arv eller gave.
Der er to måder at holde en arv eller gave uden for delingen på:
- Den, der giver arven eller gaven, kan bestemme, at den skal være modtagerens særeje. For arv skal det stå i et testamente.
- I kan selv aftale i en ægtepagt, at arv og gaver skal være særeje.
Venter en af jer en større arv, er det derfor værd at tale med forældrene om, hvad der står i deres testamente.
Det, der ikke deles
Nogle ting holdes uden for ligedelingen ved separation og skilsmisse, også uden ægtepagt:
- særeje
- genstande, der udelukkende tjener til personlig brug, når værdien ikke står i misforhold til jeres økonomi
- rimelige pensionsrettigheder
- visse erstatninger for personskade, i det omfang pengene er i behold
- rettigheder, der ikke kan overdrages eller er personlige
Hvad der er en rimelig pension, afhænger af jeres forhold, og ved dødsfald gælder der til dels andre regler end ved skilsmisse.
Hvornår I bør tale med en advokat
Lovens udgangspunkt passer mange par godt. Tal med en advokat med speciale i familieret, hvis en af jer går ind i ægteskabet med væsentligt mere formue eller gæld end den anden, ejer en virksomhed, venter en arv, eller hvis I er i tvivl om, hvad der tilhører hvem. Står I midt i en deling og er uenige, behandles sagen i sidste ende af skifteretten. Artiklen her er generel vejledning og ikke rådgivning om jeres konkrete økonomi.