Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Magasinet Bryllup

Alt, der er værd at vide om brylluppet

Jura og økonomi

Forsørgelsespligt, når den ene er på barsel, SU eller deltid

Ægtefæller har efter loven pligt til at forsørge hinanden. Her er, hvad det betyder for jeres økonomi, når den ene i en periode tjener lidt eller ingenting.

Opdateret 22. november 2026

Ungt ægtepar ved spisebordet, hun med sovende baby i vikle, mens de taler om økonomien

Ja, ægtefæller har pligt til at forsørge hinanden. Det står i ægtefælleloven og gælder, så længe I er gift. I hverdagen betyder det, at den af jer, der tjener mest, må bære mere, når den anden er på barsel, studerer eller går ned i tid. Loven siger ikke, hvordan I skal dele regningerne. Det skal I selv aftale.

Hvad forsørgelsespligten går ud på

Pligten er gensidig og handler om, at I begge skal bidrage til familiens underhold efter evne. Bidraget behøver ikke være penge. Arbejde i hjemmet og pasning af børn tæller også. Det, den ene modtager fra den anden som forsørgelse, tilhører efter loven modtageren. Penge, der er overført til husholdning eller eget forbrug, kan altså ikke kræves tilbage senere.

Forsørgelsespligten ændrer ikke på, hvem der ejer hvad, eller hvem der hæfter for hvilken gæld. Hver af jer råder stadig over sin egen formue og hæfter for sine egne lån.

Når pligten ikke bliver opfyldt

Lader en ægtefælle den anden stå uden midler, kan den anden søge Familieretshuset om, at ægtefællen pålægges at betale et bidrag. Det er en ordning for de tilfælde, hvor samarbejdet om økonomien er brudt sammen, og den bruges sjældent i ægteskaber, der fungerer. Hvad der gælder efter separation eller skilsmisse, er et andet spørgsmål, som hører under reglerne om ægtefællebidrag.

Forsørgelsespligten og det offentlige

Pligten mærkes tydeligst, når en af jer søger hjælp fra det offentlige. Søger du kontanthjælp som gift, påvirker din ægtefælles indtægt og formue, hvor meget du kan få. SU er anderledes: her har ægtefællens indkomst og formue ingen betydning for den studerendes SU. Hvilke andre ydelser der afhænger af husstandens indkomst, kan I læse hos den myndighed, der udbetaler ydelsen, og på borger.dk.

Barsel, studie og deltid: aftal det på forhånd

Når den ene går ned i indtægt, falder der mere end lønnen. Der bliver også sat mindre ind på pension, og den, der er hjemme, har ofte ikke længere egne penge at råde over. Tag derfor snakken, før indtægten ændrer sig:

  • Læg et nyt budget ud fra den samlede indtægt i perioden, og sæt overførslerne til de fælles konti efter det.
  • Giv begge egne penge. Den, der er på barsel eller SU, skal ikke bede om lommepenge. Aftal et fast beløb til hver.
  • Tal om pensionen. Den, der arbejder fuld tid, kan indbetale ekstra til den andens pension, eller I kan sætte et tilsvarende beløb til side i den andens navn. Spørg pensionsselskabet, hvad der er muligt.
  • Aftal, hvor længe ordningen gælder, og hvornår I ser på den igen.

Hvorfor pensionen er værd at tale om

Ved separation eller skilsmisse deler ægtefæller som udgangspunkt deres formue lige, men efter ægtefælleloven indgår en ægtefælles rimelige pensionsrettigheder ikke i den deling. Den, der har haft barsel, studieår eller deltid, kan derfor stå med en mindre pension end den anden, også efter et langt ægteskab. Loven har regler om kompensation i særlige tilfælde, og I kan ved ægtepagt aftale, at visse pensioner skal deles. Hvad der passer til jer, afhænger af jeres ordninger og bør afklares med en rådgiver.

Skriv aftalen ned

En kort, dateret aftale om, hvordan I dækker perioden, er nok i de fleste ægteskaber: hvem der betaler hvad, hvad hver har til sig selv, og hvad I gør ved pensionen. Den er ikke en ægtepagt og ændrer ikke på delingen ved skilsmisse, men den fjerner tvivl i hverdagen og er nem at tage frem, når ordningen skal justeres.

Hvornår I bør tale med en advokat eller myndigheden

Teksten er generel vejledning og ikke rådgivning. Kontakt Familieretshuset, når en ægtefælle ikke bidrager, og I ikke selv kan løse det. Tal med en advokat, når I vil aftale noget bindende om pension eller særeje, eller når den ene har opgivet en stor del af sin indtægt i mange år. Spørg kommunen eller Udbetaling Danmark, før I regner med en ydelse i budgettet.

Mere fra Magasinet Bryllup

Kvinde i lænestol med bærbar computer og et ark papir i hånden

Jura og økonomi

Ægtefællebidrag: hvad er det, og hvornår betales det?

Ægtefællebidrag er et løbende beløb til den andens underhold efter et brud. Se, hvornår der kan blive tale om bidrag, hvor længe det løber, og hvem der fastsætter det.

Kvinde med flyttekasse i døren til et parcelhus, mand bærer ting ud til bilen

Jura og økonomi

Bolig, gæld og lån ved skilsmisse: hvem får hvad?

Begge ægtefæller kan ønske at overtage boligen, og loven afgør, hvem der har fortrinsret. Gæld følger den, der har stiftet den, men fælles lån binder jer begge over for banken.

Ældre par gennemgår en mappe med dokumenter ved et bord i stuen

Jura og økonomi

Bodeling: sådan deles formuen, og det betyder ægtepagten

Hovedreglen ved skilsmisse er, at hver ægtefælle afleverer halvdelen af sin nettoformue til den anden. Særeje i en ægtepagt holdes udenfor. Her er reglerne i hovedtræk.