Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Magasinet Bryllup

Alt, der er værd at vide om brylluppet

Festen

Fyrværkeri, lanterner og bål til brylluppet: det må man

Fyrværkeri, lanterner og bål er underlagt regler, der varierer fra sted til sted. Her er, hvem I skal spørge, og hvilke lysalternativer der findes.

Opdateret 22. november 2026

To brudgomme hånd i hånd i skumringen omgivet af gæster med små lanterner

Om I må affyre fyrværkeri til brylluppet, afhænger af reglerne for fyrværkeri, af stedet og af kommunen. Det samme gælder himmellanterner, fakler og bål. I skal derfor spørge stedets ejer, kommunen og det lokale redningsberedskab, før I planlægger noget med ild eller raketter. Her er det, I bør afklare, og hvad I kan gøre i stedet.

Må I affyre fyrværkeri, og hvem giver tilladelse?

Reglerne for fyrværkeri fastsættes af staten og administreres af blandt andre Sikkerhedsstyrelsen. De dækker blandt andet, hvornår og hvor fyrværkeri må sælges og bruges, og om man skal have tilladelse eller en særlig uddannelse for at affyre bestemte typer. Reglerne for større fyrværkeri er strengere end for det, der almindeligvis sælges til private. Datoer, aldersgrænser og afstande er ikke nævnt her, fordi de skal slås op hos myndighederne.

Ud over de generelle regler kan stedet, I holder fest, have egne regler, og kommunen kan stille krav eller give tilladelse til brug på bestemte arealer. Hvis stedet er lejet, skal I have lov af udlejeren. Hvis I bruger en professionel fyrværker, kan vedkommende ofte hjælpe med at søge tilladelser, men spørg, hvem der har ansvaret.

Tænk også på naboer, dyr, nærliggende bevoksning og markafgrøder. Tørt vejr og blæst kan gøre fyrværkeri farligt, og det kan være aflyst, hvis beredskabet har indført et forbud mod brug af åben ild. Spørg gerne beredskabet, før I planlægger noget.

Hvad gælder for himmellanterner, fakler og bål?

Himmellanterner flyver frit og kan lande, hvor I ikke kan se dem, mens de stadig brænder. Det er en brandrisiko, og i nogle kommuner er de forbudt eller kræver tilladelse. Tjek kommunens regler og spørg beredskabet, før I køber dem.

Fakler og bål kræver også tilladelse eller hensyn, især udenfor og tæt på bygninger eller bevoksning. Mange kommuner har regler om bål, og i perioder med tørke kan der være totalt forbud. Spørg kommunen eller beredskabet, og hør stedets ejer, om I må tænde bål eller bruge fakler på arealet.

Selv hvor det er tilladt, skal I have en plan for sikkerheden: en person med ansvar, vand eller slukker ved hånden, afstand til gæster og børn, og en plan for slukning. Sørg for, at ingen, der har drukket meget, står for ilden.

Hvilke alternativer med lys findes?

Hvis fyrværkeri ikke er tilladt eller ikke passer til stedet, findes der gode alternativer:

  • Lyskæder og lanterner langs stier og i træer, der skaber stemning i mørket.
  • LED-lys i lanterner, glas eller balloner, som ikke kan antændes.
  • Stearinlys i lukkede glas på borde, hvor stedet tillader det.
  • Håndholdte LED-lys eller lysstave, som gæsterne kan vifte med, når parret kommer ud.
  • Et lysshow eller en lysinstallation, som en professionel kan stå for.

Husk, at det også er en fordel, at gæsterne kan stå tæt på og tage billeder uden risiko.

Hvis I vil have en professionel til at stå for et show, så spørg dem, hvilke tilladelser de selv har, og hvad de forventer af jer og stedet. Få det skrevet ind i aftalen, så I ved, hvem der har ansvaret, hvis noget går galt. Spørg også, hvad der sker, hvis vejret eller et brandforbud aflyser showet, og om I i så fald kan flytte det eller få en del af betalingen tilbage.

Overvej også gæsterne. Nogle bliver bange for høje knald, og børn, dyr og ældre kan have det svært med fyrværkeri. Et roligt lysarrangement tager hensyn til alle og giver lige så fine billeder.

Hvornår skal I kontakte myndighederne?

Kontakt kommunen og redningsberedskabet i god tid, helst så snart dato og sted er på plads. Spørg til regler, tilladelser og frister, og få svaret skriftligt. Teksten her er generel vejledning, ikke rådgivning, og de gældende regler finder I hos myndighederne.

Mere fra Magasinet Bryllup

Kvinde i lænestol med bærbar computer og et ark papir i hånden

Jura og økonomi

Ægtefællebidrag: hvad er det, og hvornår betales det?

Ægtefællebidrag er et løbende beløb til den andens underhold efter et brud. Se, hvornår der kan blive tale om bidrag, hvor længe det løber, og hvem der fastsætter det.

Kvinde med flyttekasse i døren til et parcelhus, mand bærer ting ud til bilen

Jura og økonomi

Bolig, gæld og lån ved skilsmisse: hvem får hvad?

Begge ægtefæller kan ønske at overtage boligen, og loven afgør, hvem der har fortrinsret. Gæld følger den, der har stiftet den, men fælles lån binder jer begge over for banken.

Ældre par gennemgår en mappe med dokumenter ved et bord i stuen

Jura og økonomi

Bodeling: sådan deles formuen, og det betyder ægtepagten

Hovedreglen ved skilsmisse er, at hver ægtefælle afleverer halvdelen af sin nettoformue til den anden. Særeje i en ægtepagt holdes udenfor. Her er reglerne i hovedtræk.