Ægtefæller kan give hinanden gaver, og en gave er gyldig uden ægtepagt og uden registrering, uanset om den er lille eller stor. Det følger af ægtefælleloven. En ægtepagt bliver først nødvendig, når gaven skal være modtagerens særeje. Består gaven af fast ejendom, skal ejerskiftet desuden tinglyses.
Hovedreglen: gaver kræver ingen ægtepagt
Efter ægtefælleloven kan ægtefæller under ægteskabet indgå aftaler med hinanden og give hinanden gaver. Loven stiller ikke krav om en bestemt form. Smykker, en bil, et pengebeløb eller en andel af opsparingen kan altså gives ved, at I er enige, og at gaven bliver overdraget.
Sådan har det ikke altid været. Tidligere gjaldt der et krav om ægtepagt for gaver mellem ægtefæller. Da den nuværende lov trådte i kraft, blev ældre gaver, der var givet uden ægtepagt, som udgangspunkt anset for gyldige. Har I gamle papirer liggende om en gave, kan det være værd at lade en advokat se på dem.
Det kan ikke aftales
Der er én begrænsning i selve loven: Ægtefæller kan ikke gyldigt aftale, at det, den ene erhverver i fremtiden, uden betaling skal tilfalde den anden. I kan altså give det væk, I ejer i dag, men ikke på forhånd love hinanden alt, hvad I kommer til at eje.
Gaven bliver delt ved skilsmisse, medmindre den er særeje
Mange tror, at en gave fra ægtefællen er ens egen for altid. Den tilhører modtageren, så længe ægteskabet består, men ved separation eller skilsmisse deler ægtefæller som udgangspunkt deres formuer lige. En gave fra den ene til den anden indgår i den deling på linje med alt andet, modtageren ejer.
Skal gaven holdes uden for delingen, skal den gøres til særeje, og aftaler om særeje mellem ægtefæller skal efter loven indgås ved ægtepagt. En ægtepagt er kun gyldig, når den er underskrevet af jer begge og tinglyst i personbogen. Det er her, svaret på spørgsmålet om registrering ligger: Det er ikke gaven, der skal registreres, men aftalen om særeje.
Når gaven er en bolig eller en andel af den
Giver den ene den anden halvdelen af huset, lejligheden eller sommerhuset, er der tale om en overdragelse af fast ejendom. Den skal tinglyses med et skøde, for at modtageren står som ejer i tingbogen og er beskyttet over for andre. Tinglysning udløser en afgift, som består af et fast beløb og en procentdel. Satserne fastsættes ved lov og fremgår hos Skattestyrelsen og på tinglysning.dk.
Er der lån i boligen, skal banken eller realkreditinstituttet med på råd, før noget overdrages. En gave af en ejerandel ændrer ikke af sig selv på, hvem der hæfter for lånet.
Afgift og kreditorer
Gaver mellem ægtefæller er efter Skattestyrelsens vejledning fri for gaveafgift, når ægteskabet består på det tidspunkt, gaven modtages. Der gælder en undtagelse for gaver, der består i en brugsret eller en løbende indtægt. Almindelige gaver skal I derfor ikke anmelde til Skat.
Kreditorerne er en anden sag. Ægtefælleloven henviser til konkursloven, som giver mulighed for, at gaver kan kræves tilbage, når giveren går konkurs efter at have givet værdier væk. En gave til ægtefællen er derfor ikke en sikker måde at beskytte værdier mod egne kreditorer på. Har giveren gæld eller en virksomhed med risiko, bør I få rådgivning, før en større gave gives.
Skriv store gaver ned
Selv om loven ikke kræver det, er et dateret og underskrevet gavebrev en god idé ved større gaver. Det dokumenterer, hvad der er givet, hvornår, og at det var en gave og ikke et lån. Det hjælper jer selv, jeres arvinger og en eventuel bobehandler, når nogen senere spørger, hvem der ejer hvad.
Hvornår I bør tale med en advokat
Teksten er generel vejledning og ikke rådgivning. Tal med en advokat, når gaven skal være særeje, når den består af fast ejendom, værdipapirer eller en andel af en virksomhed, når giveren har gæld, eller når der er særbørn, hvis arv påvirkes. Spørg Skattestyrelsen, når gaven er en brugsret eller en løbende ydelse, og Tinglysningsretten om det praktiske ved tinglysning.