Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Magasinet Bryllup

Alt, der er værd at vide om brylluppet

Magasinet Bryllup

Gift i kirken som fraskilt, med anden tro eller uden tro

I kan godt blive gift i folkekirken, selv om en af jer er fraskilt eller ikke er medlem. Præsten har dog ikke altid pligt til at vie jer.

Opdateret 22. november 2026

Par i fyrrerne taler med en præst over en kop kaffe i præstegårdens kontor

Ja, I kan blive gift i folkekirken, selv om en af jer er fraskilt, har en anden tro eller ikke tror. Det afgørende er, at mindst én af jer er medlem af folkekirken. Men præsten har ikke i alle tilfælde pligt til at vie jer, og derfor kan I møde et nej hos én præst og et ja hos en anden.

Hvornår har præsten pligt til at vie jer?

Reglerne skelner mellem, hvornår en kirkelig vielse kan finde sted, og hvornår præsten skal foretage den. Vielsen kan finde sted, når en af jer er medlem af folkekirken, og kirken er jeres sognekirke eller en kirke, I har en særlig tilknytning til. Præsten har derimod kun pligt til at vie jer, hvis I begge hører til folkekirken, og en af jer er medlem af præstens menighed eller har særlig tilknytning. Selv da kan præsten nægte at vie en, der er fraskilt.

I alle andre tilfælde er det præstens egen afgørelse. I kan altid spørge, men I kan ikke kræve det.

Når en af jer er fraskilt

Der er intet forbud mod, at fraskilte bliver gift i kirken. Bekendtgørelsen om vielse i folkekirken giver dog udtrykkeligt præsten ret til at nægte at vie en fraskilt. Det skyldes, at præster ser forskelligt på skilsmisse og nyt ægteskab ud fra deres tro.

Sig det derfor, som det er, første gang I taler med præsten eller kirkekontoret. Så får I svaret med det samme og ikke ved samtalen kort før brylluppet. Siger præsten nej, kan I spørge en anden præst ved samme kirke eller kirkekontoret om, hvem der i stedet kan vie jer.

Papirerne klarer kommunen. Når I udfylder ægteskabserklæringen, undersøger kommunen, om betingelserne for at gifte sig er opfyldt, herunder at et tidligere ægteskab er afsluttet. Præsten skal have prøvelsesattesten fra kommunen, ikke jeres skilsmissepapirer. Hvad I skal dokumentere over for kommunen, fremgår af selvbetjeningen på borger.dk.

Når den ene har en anden tro

Er den ene af jer medlem af folkekirken og den anden katolik, muslim, jøde, buddhist eller noget helt femte, kan vielsen godt finde sted i folkekirken. Præsten har ikke pligt til det, fordi kun den ene af jer hører til folkekirken, så spørg tidligt.

Medlemmer af de evangelisk-lutherske folkekirker i Finland, Island, Norge og Sverige er ligestillet med medlemmer af den danske folkekirke, når det gælder adgangen til kirkelig vielse.

Tænk over, at vielsen er en kristen gudstjeneste. Der bliver bedt, sunget salmer og lyst velsignelse i Guds navn, og I svarer begge ja til præstens spørgsmål. Den af jer, der har en anden tro, skal kunne stå inde for at være med til det. Tal åbent med præsten om det. Samtalen er fortrolig, og mange præster er vant til at finde salmer og ord, begge kan være i. Ritualet ligger fast, og større ændringer kan præsten ikke love.

Vil I hellere vies i den andens trossamfund, kan det lade sig gøre, hvis en af jer hører til trossamfundet, og dets præster har ret til at vie. Også her skal I have en prøvelsesattest fra kommunen.

Når den ene ikke tror eller ikke er medlem

Det samme gælder, når den ene af jer er meldt ud af folkekirken eller aldrig har været medlem. Er den anden medlem, kan I blive viet i kirken, hvis præsten vil. Ingen kræver, at I begge tror på samme måde, men den, der ikke er medlem, bør have det godt med at stå ved alteret og blive velsignet.

Er ingen af jer medlem af folkekirken, kan I ikke blive viet der. Så er vejen en borgerlig vielse hos kommunen. Den kan holdes lige så festligt, og den er juridisk det samme.

Hvis præsten siger nej

  • Spørg, om en anden præst ved kirken vil vie jer.
  • Spørg kirkekontoret eller provstiet, hvem I kan henvende jer til.
  • Overvej en borgerlig vielse. Er I borgerligt viet, kan I bede om en kirkelig velsignelse bagefter, men også den kan en præst afslå af samme grunde.

Hvem skal I spørge?

Spørg præsten eller kirkekontoret om selve vielsen og kommunen om papirerne. Bor en af jer i udlandet, eller er en af jer ikke dansk eller nordisk statsborger, behandler Familieretshuset sagen. Har en skilsmisse i udlandet eller en uafsluttet bodeling betydning for, om I kan gifte jer, så tal med Familieretshuset eller en advokat, før I fastsætter datoen. Teksten her er generel vejledning og ikke rådgivning.

Mere fra Magasinet Bryllup

Kvinde i lænestol med bærbar computer og et ark papir i hånden

Jura og økonomi

Ægtefællebidrag: hvad er det, og hvornår betales det?

Ægtefællebidrag er et løbende beløb til den andens underhold efter et brud. Se, hvornår der kan blive tale om bidrag, hvor længe det løber, og hvem der fastsætter det.

Kvinde med flyttekasse i døren til et parcelhus, mand bærer ting ud til bilen

Jura og økonomi

Bolig, gæld og lån ved skilsmisse: hvem får hvad?

Begge ægtefæller kan ønske at overtage boligen, og loven afgør, hvem der har fortrinsret. Gæld følger den, der har stiftet den, men fælles lån binder jer begge over for banken.

Ældre par gennemgår en mappe med dokumenter ved et bord i stuen

Jura og økonomi

Bodeling: sådan deles formuen, og det betyder ægtepagten

Hovedreglen ved skilsmisse er, at hver ægtefælle afleverer halvdelen af sin nettoformue til den anden. Særeje i en ægtepagt holdes udenfor. Her er reglerne i hovedtræk.