Nej, som udgangspunkt hæfter du ikke for din ægtefælles gæld. Efter ægtefælleloven hæfter hver ægtefælle med sin egen formue for sine egne forpligtelser, og det gælder, uanset om gælden er stiftet før eller under ægteskabet. Vielsen gør altså ikke den enes gæld til fælles gæld. Det ændrer sig først, når I selv påtager jer gælden sammen.
Gæld fra før ægteskabet
Studiegæld, forbrugslån, billån og gæld til det offentlige, som den ene har med ind i ægteskabet, bliver ved med at være den persons gæld. Den anden ægtefælle kommer ikke til at skylde pengene ved at sige ja i kirken eller på rådhuset.
Gælden kan alligevel mærkes i jeres fælles hverdag:
- Afdragene går fra den enes løn og dermed fra det, I har at leve for.
- Banken ser på jeres samlede økonomi, når I søger lån til bolig sammen, og en stor gæld hos den ene kan påvirke vilkårene.
- Er gælden misligholdt, kan det give den ene en registrering, som gør fælles lån sværere.
For gæld til det offentlige gælder særlige regler om inddrivelse og modregning. Dem oplyser Gældsstyrelsen om, og det er dér, I skal spørge, når den ene har gammel gæld til stat eller kommune.
Hvornår hæfter I begge?
I hæfter begge, når I begge har forpligtet jer over for kreditor. Det sker typisk sådan:
- I optager et lån sammen, fx boliglån eller billån, og står begge som låntagere.
- Den ene kautionerer for den andens lån.
- I har en fælles kassekredit eller en fælles konto med overtræk.
- I skriver begge under på en lejekontrakt eller en anden løbende aftale.
Hvor langt hæftelsen går, står i aftalen. Ved fælles lån er det almindeligt, at hver af jer hæfter for hele beløbet, så kreditor kan kræve det hele hos den, der kan betale. Læs derfor lånedokumentet, før I skriver under, og spørg banken, hvad jeres underskrift betyder, også når ægteskabet ender, eller den ene dør.
Kan kreditorer gå efter mine ting?
En kreditor kan søge sig betalt i det, skyldneren ejer. Det, du ejer, kan din ægtefælles kreditorer ikke tage for hans eller hendes gæld. At I har formuefællesskab ændrer ikke på det, for formuefællesskabet handler om, hvordan formuen deles, når ægteskabet ophører, ikke om, hvem der ejer og skylder undervejs.
Vanskeligheden er beviset. Kommer det til udlæg i fogedretten, skal det kunne ses, hvem der ejer hvad.
- Gem kvitteringer, købsaftaler og kontoudtog for større ting som bil, møbler og elektronik.
- Sørg for, at skøde, registreringsattest og kontonavne passer med, hvem der reelt ejer.
- Ejer I noget i fællesskab, kan kreditor gå efter skyldnerens andel, og det kan i sidste ende berøre den fælles ting.
Det har I alligevel pligt til over for hinanden
Selv om gælden er hver sin, er økonomien ikke helt adskilt. Ægtefæller har pligt til at forsørge hinanden, og hver af jer skal behandle sin formue, så den ikke forringes utilbørligt til skade for den anden. Når ægteskabet ophører, trækkes gæld som hovedregel fra, før den enkeltes formue deles, så en stor gæld hos den ene får betydning for, hvor meget der er at dele. Hvordan det regnes, hører til i en bodeling.
Tag gælden frem før brylluppet
- Læg begge alle lån, kreditter og kautioner på bordet, også de gamle.
- Aftal, hvem der betaler hvad, og om gammel gæld afvikles af egne eller fælles penge.
- Tænk jer om, før I lægger et lån i begges navn, bare fordi det er nemmest.
- Overvej en ægtepagt, når den ene har stor gæld, eller den anden har formue. I en ægtepagt kan I inden for lovens rammer aftale, hvordan gæld skal trækkes fra ved en senere deling.
Hvornår I bør søge hjælp
Teksten her er generel vejledning og ikke rådgivning. Tal med en advokat, når den ene driver virksomhed med personlig hæftelse, når en kreditor har varslet udlæg, når I er i tvivl om, hvad en kaution eller et fælles lån forpligter jer til, eller når I vil lave ægtepagt. Kontakt Gældsstyrelsen om gæld til det offentlige, og tal med banken, før I underskriver noget sammen.