I dag betaler de fleste brudepar selv for deres bryllup, helt eller for størstedelen. Mange får et tilskud fra den ene eller begge familier, men der findes ingen regel om, hvem der skal betale hvad. Den gamle fordeling mellem brudens forældre og gommen er en skik, I kan følge, låne lidt fra eller se helt bort fra.
Sådan var den gamle fordeling
Efter gammel dansk skik var det brudens forældre, der holdt brylluppet. De var værter og betalte for festen: mad, drikke, lokale og invitationer, og ofte også for brudens kjole. Det er grunden til, at brudens far traditionelt byder velkommen og holder den første tale.
Gommen stod for det, der hørte ham og det nye hjem til. Det var typisk:
- vielsesringene
- brudebuketten
- sit eget tøj
- transporten på dagen
- bryllupsrejsen
Fordelingen har aldrig været ens overalt. Den har varieret fra egn til egn og fra familie til familie, og den stammer fra en tid, hvor bruden flyttede hjemmefra, når hun blev gift, og hvor parret sjældent havde egen økonomi inden brylluppet.
Sådan gør de fleste i dag
De fleste par har boet sammen i flere år, når de gifter sig, og har fælles økonomi og måske børn. Derfor er det blevet det almindelige, at parret selv er værter og selv betaler. Tre modeller går igen:
- Parret betaler det hele. I bestemmer selv over gæsteliste, sted og stil, og ingen andre har et ord at skulle have sagt.
- Parret betaler, og familierne giver et tilskud. Tilskuddet er enten et beløb til fri brug eller en bestemt post, for eksempel vinen, kjolen eller fotografen.
- Forældrene er værter. Den ene eller begge familier betaler festen, som skikken foreskrev. Det ses stadig, især når parret er ungt.
Ingen af modellerne er mere rigtig end de andre. Det afgørende er, at alle ved, hvilken model der gælder, inden de første aftaler med leverandører bliver indgået.
Skal de to familier bidrage lige meget?
Nej. Familier har forskellig økonomi, og et tilskud er en gave, ikke en forpligtelse. Tag derfor ikke for givet, at den ene familie giver det samme som den anden, og sammenlign ikke bidragene højt. Hvis forskellen er stor, kan det være en hjælp, at tilskuddene går til bestemte poster i stedet for at blive lagt i en fælles pulje, hvor beløbene står side om side.
Har en af jer forældre, der er skilt og har fået nye partnere, kan der være tre eller fire husstande, der gerne vil bidrage. Tal med dem hver for sig, så ingen føler sig målt mod de andre.
Betaler man, bestemmer man så også?
Det er her, de fleste misforståelser opstår. Den, der betaler en stor del af festen, kan have en forventning om at få indflydelse på gæstelisten, stedet eller menuen. Spørg derfor direkte, når et tilskud bliver tilbudt: Er der ønsker eller betingelser knyttet til pengene? Kan I ikke leve med dem, er det bedre at takke pænt nej til en del af beløbet end at tage imod og blive uvenner bagefter.
Sådan aftaler I, hvem der betaler hvad
- Læg først jeres eget budget ud fra det, I selv kan betale. Så er brylluppet ikke afhængigt af penge, I ikke har fået endnu.
- Spørg ikke familien om et beløb. Fortæl om jeres planer, og lad dem selv byde ind, hvis de vil.
- Aftal, om et tilskud er et beløb eller en bestemt post, og hvornår pengene kommer. Depositum til lokale og leverandører skal ofte betales lang tid før dagen.
- Skriv fordelingen ned i jeres budget, så I begge ved, hvad der er dækket, og hvad I selv mangler.
- Sig tak på en måde, der passer til gaven, for eksempel i talen eller i et takkekort.
Når pengene bliver til et spørgsmål om regler
Et større pengebeløb fra forældre kan være omfattet af reglerne om gaveafgift. Reglerne og de aktuelle beløbsgrænser fremgår hos Skattestyrelsen, og forældrenes bidrag har sin egen artikel. Er I i tvivl om, hvordan et stort tilskud eller et lån fra familien skal håndteres, så spørg Skattestyrelsen eller en advokat, inden pengene bliver overført. Denne artikel er generel vejledning og ikke rådgivning om jeres konkrete økonomi.