Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Magasinet Bryllup

Alt, der er værd at vide om brylluppet

Jura og økonomi

Hvem ejer boligen, når kun den ene står på skødet?

Den ægtefælle, der står på skødet, ejer boligen. Alligevel kan familiens bolig som hovedregel ikke sælges eller belånes uden den andens samtykke.

Opdateret 22. november 2026

Ægtepar i fyrrerne står med armen om hinanden foran deres parcelhus og ser op på det

Den, der står på skødet, ejer boligen. Det ændrer brylluppet ikke på. Alligevel står den anden ægtefælle ikke uden rettigheder: Familiens helårsbolig kan som hovedregel ikke sælges, belånes eller lejes ud uden samtykke, og boligens værdi indgår som udgangspunkt i delingen, hvis I bliver skilt, eller en af jer dør.

Ejerskabet følger skødet

Efter ægtefælleloven råder hver ægtefælle over sin egen formue, uanset om den er erhvervet før eller efter brylluppet. Ejede den ene boligen i forvejen, eller har den ene købt den alene under ægteskabet, er det stadig den ægtefælle, der er ejer. Det samme gælder gælden: Hver ægtefælle hæfter for sine egne lån. Står kun den ene på lånet, er det kun den ene, banken kan kræve pengene af.

At den anden betaler til renter, afdrag eller en ny carport, gør ikke i sig selv vedkommende til medejer. Vil I have ejerskabet ændret, skal det ske ved en overdragelse.

Værdien deles alligevel som udgangspunkt

Ejerskab og deling er to forskellige ting. Ved separation, skilsmisse og død deler ægtefæller som udgangspunkt deres formuer lige. Det, der skal deles, kalder loven delingsformue. Boligen bliver hos ejeren, men dens værdi efter fradrag af gælden i den tæller med i regnestykket. Kun når boligen er særeje, for eksempel efter en ægtepagt eller fordi den er arvet eller givet med en bestemmelse om særeje, holdes den uden for.

Salg, pant og udlejning kræver samtykke

Ægtefælleloven beskytter familiens bolig. En ægtefælle må ikke uden den andens samtykke indgå aftale om at overdrage, pantsætte, udleje eller bortforpagte familiens helårsbolig, når boligen helt eller delvis indgår i delingen. Reglen gælder også en bolig, der er bestemt til at blive familiens helårsbolig, og den gælder, selv om I er flyttet fra hinanden. Den gælder kun boliger i Danmark, og et sommerhus er ikke en helårsbolig.

  • Nægter den anden, eller kan samtykket ikke indhentes inden rimelig tid, kan ejeren eller køberen bede Familieretshuset om tilladelse. Den gives, når der ikke er en rimelig grund til at nægte.
  • Er aftalen indgået uden samtykke, kan den anden ægtefælle få den omstødt ved dom. Sagen skal efter loven anlægges inden tre måneder, efter at ægtefællen fik kendskab til aftalen, og senest et år efter at aftalen blev gennemført. Aftalen står dog ved magt, når køberen eller långiveren hverken vidste eller burde vide, at samtykket manglede.

Er boligen ejerens særeje fuldt ud, gælder kravet om samtykke ikke efter denne regel. Det er en af grundene til at overveje nøje, hvad en ægtepagt om boligen betyder for den, der ikke ejer den.

Skal ægtefællen med på skødet?

Det er ikke et krav. Mange lader ejerskabet stå, fordi delingsreglerne og samtykkereglen allerede beskytter den anden. Andre ønsker, at begge står som ejere, fordi det afspejler, at boligen er et fælles projekt, eller fordi begge skal kunne disponere.

Vil I ændre det, sker det ved, at ejeren overdrager en andel til den anden, som gave eller mod betaling. Overdragelsen skal tinglyses med et nyt skøde. Gaver mellem ægtefæller er efter Skattestyrelsens vejledning som hovedregel fri for gaveafgift, mens ægteskabet består.

Og hvad med lånet?

Skødet og lånet er to forskellige aftaler. At komme med på skødet gør ikke nogen til skyldner, og omvendt. Skal ægtefællen også hæfte for lånet, kræver det bankens og realkreditinstituttets accept, og de vil vurdere jeres samlede økonomi. Hæfter I begge, kan långiveren normalt kræve hele beløbet hos hver af jer. Læs vilkårene, før I skriver under.

Hvad det koster

Udgifterne falder typisk i tre dele: tinglysningsafgift for skødet, eventuel afgift og gebyrer, når lånene ændres, og honorar til den rådgiver, der udarbejder dokumenterne. Tinglysningsafgiften består af et fast beløb og en procentdel. Satserne fastsættes ved lov og fremgår hos Skattestyrelsen og på tinglysning.dk. Bed om et samlet overslag hos banken og rådgiveren, før I går i gang.

Hvornår I bør tale med en advokat eller myndigheden

Teksten er generel vejledning og ikke rådgivning. Tal med en advokat, før I ændrer ejerskabet, opretter ægtepagt om boligen, eller når den ene har betalt meget til en bolig, den anden ejer. Kontakt Familieretshuset, når et samtykke nægtes, og søg advokat med det samme, når boligen er solgt eller belånt uden jeres samtykke, fordi fristerne er korte.

Mere fra Magasinet Bryllup

Kvinde i lænestol med bærbar computer og et ark papir i hånden

Jura og økonomi

Ægtefællebidrag: hvad er det, og hvornår betales det?

Ægtefællebidrag er et løbende beløb til den andens underhold efter et brud. Se, hvornår der kan blive tale om bidrag, hvor længe det løber, og hvem der fastsætter det.

Kvinde med flyttekasse i døren til et parcelhus, mand bærer ting ud til bilen

Jura og økonomi

Bolig, gæld og lån ved skilsmisse: hvem får hvad?

Begge ægtefæller kan ønske at overtage boligen, og loven afgør, hvem der har fortrinsret. Gæld følger den, der har stiftet den, men fælles lån binder jer begge over for banken.

Ældre par gennemgår en mappe med dokumenter ved et bord i stuen

Jura og økonomi

Bodeling: sådan deles formuen, og det betyder ægtepagten

Hovedreglen ved skilsmisse er, at hver ægtefælle afleverer halvdelen af sin nettoformue til den anden. Særeje i en ægtepagt holdes udenfor. Her er reglerne i hovedtræk.