Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Magasinet Bryllup

Alt, der er værd at vide om brylluppet

Magasinet Bryllup

Hvem kan blive gift i kirken, og kan man vælge kirke frit?

I kan blive gift i folkekirken, når mindst én af jer er medlem. Kirken skal være jeres sognekirke eller en kirke, I har tilknytning til.

Opdateret 22. november 2026

To kvinder i bryllupstøj taler smilende med en præst foran en lille gul kirke

I kan blive gift i folkekirken, når mindst én af jer er medlem. Det er altså ikke et krav, at I begge er det. Til gengæld kan I ikke vælge kirke helt frit: I har ret til at blive viet i det sogn, I bor i, og ellers skal I have en tilknytning til den kirke, I ønsker. Præsten eller kirkekontoret kan hurtigt afgøre, om I opfylder kravet.

Skal begge være medlemmer?

Nej. Det er nok, at den ene af jer er medlem af folkekirken. Er ingen af jer medlem, kan I ikke blive viet i folkekirken, medmindre en af jer bliver medlem. Man bliver medlem ved dåben. Er man ikke døbt, kontakter man sognepræsten eller kordegnen, og har man tidligere meldt sig ud, kan man melde sig ind igen ved at skrive til sognepræsten i det sogn, man bor i.

Er den ene af jer medlem af et andet trossamfund eller uden tro, kan I stadig blive viet i folkekirken, så længe den anden er medlem. Ritualet er det samme, og I siger begge ja foran alteret. Tal åbent med præsten om det til samtalen inden vielsen, så den af jer, der ikke er medlem, ved, hvad ritualet indeholder.

Kan I frit vælge kirke?

Nej, der er ikke frit valg af kirke. I kan blive viet i kirken i det sogn, hvor en af jer bor, og i en anden kirke, hvis I har en særlig tilknytning til den. Hvad der tæller som tilknytning, er ikke en fast liste, I selv kan krydse af. Det vurderes konkret af præsten eller kirkekontoret. Typisk handler det om, at en af jer tidligere har boet i sognet, eller at jeres nærmeste familie bor der. Fortæl derfor helt konkret, hvad der binder jer til kirken, når I henvender jer.

Har I ingen tilknytning til den kirke, I drømmer om, kan I stadig spørge. Det er muligt at bede om at blive viet i en tredje kirke, men så er det ikke en ret, og svaret afhænger af præsten og kirken. Kirker, der er meget efterspurgte til bryllupper, siger oftere nej til par uden tilknytning.

Sådan finder I ud af, om det kan lade sig gøre

  • Find ud af, hvilket sogn I bor i. Bor I i hvert sit sogn, har I to sognekirker at vælge imellem.
  • Ring eller skriv til kirkekontoret ved den kirke, I ønsker, og fortæl, hvem af jer der er medlem, og hvilken tilknytning I har.
  • Få svaret, før I booker feststed og sender invitationer.
  • Aftal dato og tidspunkt med præsten eller kirkekontoret, når I har fået ja.

Par af samme køn

Par af samme køn kan blive viet i folkekirken på samme vilkår som andre par: mindst én skal være medlem, og kirken skal være sognekirken eller en kirke, I har tilknytning til. Ritualet er stort set det samme, med ordet ægtefælle i stedet for ægtemand og hustru. En præst kan af teologiske grunde sige nej til at foretage vielsen. I så fald bliver I henvist til en anden præst, og provsten sørger for at finde én, så I stadig kan blive viet i jeres sognekirke.

Hvornår kan kirken eller præsten sige nej?

Opfylder I ikke kravet om medlemskab eller tilknytning, kan kirken afvise jer. En præst kan også af samvittighedsgrunde afslå at vie fraskilte; her gælder det samme, at I kan henvende jer til en anden præst. Og er I allerede gift borgerligt, kan I ikke blive viet én gang til, men I kan få en kirkelig velsignelse af ægteskabet, som ligner vielsen.

Ønsker I at blive viet af folkekirkens præst uden for kirken, for eksempel i en have, kræver det, at I har en særlig tilknytning til stedet, og at præsten godkender det.

Papirerne er de samme som ved andre vielser

Medlemskab og tilknytning er kirkens krav. Derudover skal I som alle andre udfylde en ægteskabserklæring hos kommunen og aflevere prøvelsesattesten til præsten eller kirkekontoret. Attesten gælder i fire måneder. Får I et nej, I ikke forstår, så bed præsten forklare grunden, og spørg provsten eller biskoppens kontor, hvis I mener, at I opfylder kravene.

Mere fra Magasinet Bryllup

Kvinde i lænestol med bærbar computer og et ark papir i hånden

Jura og økonomi

Ægtefællebidrag: hvad er det, og hvornår betales det?

Ægtefællebidrag er et løbende beløb til den andens underhold efter et brud. Se, hvornår der kan blive tale om bidrag, hvor længe det løber, og hvem der fastsætter det.

Kvinde med flyttekasse i døren til et parcelhus, mand bærer ting ud til bilen

Jura og økonomi

Bolig, gæld og lån ved skilsmisse: hvem får hvad?

Begge ægtefæller kan ønske at overtage boligen, og loven afgør, hvem der har fortrinsret. Gæld følger den, der har stiftet den, men fælles lån binder jer begge over for banken.

Ældre par gennemgår en mappe med dokumenter ved et bord i stuen

Jura og økonomi

Bodeling: sådan deles formuen, og det betyder ægtepagten

Hovedreglen ved skilsmisse er, at hver ægtefælle afleverer halvdelen af sin nettoformue til den anden. Særeje i en ægtepagt holdes udenfor. Her er reglerne i hovedtræk.