Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Magasinet Bryllup

Alt, der er værd at vide om brylluppet

Jura og økonomi

Hvilke navne kan I vælge, og hvad når I er uenige?

Navneloven er ens for begge ægtefæller: I kan tage hans navn, hendes navn, begge eller søge om et nyt. Her er mulighederne og en måde at tale om dem på.

Opdateret 22. november 2026

To forlovede mænd går tur på stranden en efterårsdag og taler ivrigt sammen

Reglerne er de samme for begge ægtefæller, uanset køn. Han kan tage hendes efternavn, hun kan tage hans, I kan begge bære begge navne, og I kan søge om et helt nyt efternavn. I kan også lade være med at ændre noget. Det eneste, loven kræver, er samtykke fra den, hvis navn bliver taget. Resten er jeres eget valg.

De fem muligheder

  • Hver sit navn. I gør ingenting, og begge beholder det navn, I har. Der er ingen pligt til fælles navn, og ægteskabet er lige gyldigt.
  • Et fælles efternavn. Den ene tager den andens efternavn. Navneloven siger, at når ægtefæller ønsker samme efternavn, kan den ene med den andens samtykke tage dennes efternavn. Samtykket gives ved at skrive under på ansøgningen.
  • Begge navne. Den, der skifter efternavn, kan beholde sit hidtidige efternavn som mellemnavn. Den anden kan tage sin ægtefælles navn som mellemnavn. Så hedder I begge det samme med begge slægtsnavne i.
  • Bindestreg. To efternavne kan forbindes med bindestreg til ét efternavn, når hvert af navnene er et, man har ret til at tage for sig.
  • Et nyt efternavn. I kan søge om et navn, som ingen bærer som efternavn i Danmark.

Kan han tage hendes efternavn?

Ja. Navneloven skelner ikke mellem mand og kvinde, og reglerne er de samme for par af samme køn. Det er alene skik, at kvinden oftest tager mandens navn. Vælger I omvendt, er ansøgning, frist og gebyr præcis de samme.

Der er én undtagelse i loven: Et efternavn, der er dannet af en forælders fornavn med endelsen -søn eller -datter eller på tilsvarende måde efter en anden kulturs navneskik, kan ikke gives videre til ægtefællen. Det gælder kun de navne, man selv har fået på den måde, og ikke almindelige nedarvede efternavne, der ender på -sen.

Kan vi begge få begge navne?

Ja, med ét forbehold: I kan kun have ét efternavn hver. Det andet navn bliver et mellemnavn, eller de to navne bindes sammen med bindestreg. I skal derfor vælge, hvilket navn der står sidst, for det er det, I står under i registre, og som børn typisk får. Mellemnavnet er en del af jeres fulde navn, men det er ikke efternavnet. Forskellen er uddybet i artiklen om mellemnavn, efternavn og bindestreg.

Kan vi finde på et helt nyt fælles efternavn?

Ja, I kan søge om et nydannet efternavn, men det skal godkendes af Familieretshuset. Navnet bliver ikke godkendt, hvis det:

  • let kan forveksles med et beskyttet efternavn. Et efternavn er beskyttet, når det bæres af 2.000 personer eller færre.
  • indgår i eller ligner navnet på et anmeldt selskab, en forening eller et varemærke
  • er eller ligner et kendt kunstnernavn eller navnet på en kendt udenlandsk eller historisk person
  • er et egentligt fornavn
  • er uegnet som efternavn her i landet, upassende eller kan vække anstød

Et nyt navn tager længere tid at få behandlet end et almindeligt navneskifte, så søg tidligt. Spørg sognet, hvordan I begge får navnet, og om det udløser gebyr.

Når I er uenige om navnet

Uenighed om efternavn handler sjældent om bogstaverne. Den handler om slægt, identitet, arbejdsliv og om, hvem der giver afkald på noget. Det hjælper at skille tingene ad:

  1. Sig, hvad navnet betyder for dig. Er det slægten, dit faglige navn, hensynet til dine forældre eller ønsket om, at familien hedder det samme? Begrundelser er lettere at mødes om end krav.
  2. Læg alle muligheder på bordet. Mange par diskuterer kun hans eller hendes navn og overser mellemnavn, bindestreg og hver sit navn.
  3. Tal om børnene for sig. Hvad børn skal hedde, er et selvstændigt valg. I kan godt beholde hver jeres navn og alligevel blive enige om børnenes.
  4. Lad være med at afgøre det under pres. I kan gifte jer uden at ændre noget og tage stilling senere. Søger I inden for den frist, der gælder efter vielsen, er ændringen stadig gratis, når den giver jer navnefællesskab.

Ingen kan tvinges til at skifte navn, og ingen kan tage den andens navn uden samtykke. Bliver I ikke enige, er hver sit navn derfor den løsning, der står tilbage, og den kan ændres senere.

Hvem kan svare på tvivl?

Spørg personregisterføreren i jeres bopælssogn, eller kommunen i Sønderjylland, om et bestemt navn kan godkendes. Familieretshuset vejleder om navnereglerne og afgør sager om nye efternavne. Har en af jer udenlandsk statsborgerskab eller navn efter en anden navneskik, bør I spørge Familieretshuset eller en advokat, før I vælger. Artiklen er generel vejledning og ikke rådgivning.

Mere fra Magasinet Bryllup

Kvinde i lænestol med bærbar computer og et ark papir i hånden

Jura og økonomi

Ægtefællebidrag: hvad er det, og hvornår betales det?

Ægtefællebidrag er et løbende beløb til den andens underhold efter et brud. Se, hvornår der kan blive tale om bidrag, hvor længe det løber, og hvem der fastsætter det.

Kvinde med flyttekasse i døren til et parcelhus, mand bærer ting ud til bilen

Jura og økonomi

Bolig, gæld og lån ved skilsmisse: hvem får hvad?

Begge ægtefæller kan ønske at overtage boligen, og loven afgør, hvem der har fortrinsret. Gæld følger den, der har stiftet den, men fælles lån binder jer begge over for banken.

Ældre par gennemgår en mappe med dokumenter ved et bord i stuen

Jura og økonomi

Bodeling: sådan deles formuen, og det betyder ægtepagten

Hovedreglen ved skilsmisse er, at hver ægtefælle afleverer halvdelen af sin nettoformue til den anden. Særeje i en ægtepagt holdes udenfor. Her er reglerne i hovedtræk.