Er I blevet gift på rådhuset, kan I ikke blive viet én gang til i kirken. I kan til gengæld få en kirkelig velsignelse af jeres ægteskab. Den foregår næsten som en vielse, men ændrer ikke på, hvornår I blev gift. Jeres vielsesdato er fortsat den dag, I sagde ja på rådhuset.
Hvem vælger en velsignelse?
Nogle par gifter sig borgerligt for at få papirerne i orden, for eksempel før et boligkøb eller en fødsel, og gemmer festen til senere. Andre har været gift i mange år og får lyst til at markere ægteskabet i kirken. Og nogle er blevet viet i udlandet eller ved en lille ceremoni og vil gerne samle familien i kirken bagefter. Velsignelsen kan holdes med fuld kirke eller helt privat med jer to og præsten.
Sådan foregår velsignelsen
Velsignelsen er en gudstjeneste, og den følger et af folkekirkens fastlagte ritualer. For gæsterne ligner den et kirkebryllup:
- Indgang til musik, hvor I kan gå ind på den måde, I ønsker.
- Salmer, bøn og læsninger fra Bibelen.
- Præstens tale til jer.
- Præstens spørgsmål og jeres ja.
- Bøn og velsignelse, mens I knæler ved alteret.
- En sidste salme og udgang.
Forskellen ligger i spørgsmålene. Ved en vielse svarer brudeparret ja to gange: først til at tage hinanden til ægtefælle og derefter til at elske og ære hinanden. Ved en velsignelse stiller præsten ikke det første spørgsmål, for det har I svaret på på rådhuset. I svarer ja til at elske og ære hinanden i medgang og modgang. Folkekirken oplyser, at ritualet kan tilpasses, så også det spørgsmål udelades, og velsignelsen får mere præg af en gudstjeneste. Det aftaler I med præsten.
Ringe, brudekjole, brudebuket og forlovere kan være med på samme måde som ved et bryllup. Har I allerede ringene på, kan I beholde dem på eller spørge præsten, om der er plads til, at I giver hinanden dem igen.
Hvilken dato er jeres bryllupsdag?
Juridisk blev I gift den dag, I blev viet borgerligt. Vielsesdatoen ændres ikke af, at ægteskabet bliver velsignet i kirken. Det er altså datoen fra rådhuset, der gælder over for myndighederne og i alle papirer.
Hvilken dag I fejrer, bestemmer I selv. Nogle par holder fast i rådhusdatoen, fordi det var der, de blev ægtefolk. Andre fejrer dagen i kirken, fordi det var der, familien var med. Mange gør begge dele. Vær blot opmærksom på, at kobberbryllup, sølvbryllup og andre mærkedage normalt regnes fra den dato, der står på vielsesattesten.
Det skal I have på plads
Kontakt præsten eller kirkekontoret i jeres sogn eller i en kirke, I har tilknytning til, og bed om en velsignelse af jeres ægteskab.
- Dokumentation. Præsten skal sikre sig, at I er borgerligt viet. Tag vielsesattesten med til samtalen.
- Samtale. I mødes med præsten og taler om forløbet, salmerne og det, præsten skal vide til talen.
- Medlemskab. Præsten har kun pligt til at velsigne ægteskabet, hvis han eller hun ville have haft pligt til at vie jer. Er kun den ene af jer medlem af folkekirken, eller er en af jer fraskilt, kan præsten derfor sige nej. Spørg i så fald en anden præst.
- Sted. Velsignelsen foregår i kirken, men kan holdes et andet egnet sted, hvis I og præsten er enige om det.
Spørg også kirkekontoret om det praktiske, som pynt, musik og tidspunkt. Det er det samme som ved en vielse og afgøres af den enkelte kirke.
Når velsignelsen ligger lige efter rådhuset
Vil I giftes borgerligt og velsignes i kirken samme dag eller samme weekend, så aftal begge tidspunkter, før I sender invitationer ud. Præsten skal kunne se, at den borgerlige vielse er sket, inden velsignelsen begynder. Tal med præsten om, hvordan I viser det, når der kun er få timer imellem.
Er I i tvivl om papirerne fra en vielse i udlandet, så spørg Familieretshuset eller kommunen, om vielsen er registreret i Danmark, før I aftaler en dato med kirken.