Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Magasinet Bryllup

Alt, der er værd at vide om brylluppet

Jura og økonomi

Boligkøb som gifte, og retten til leje- og andelsbolig

Ved fælles boligkøb vælger I selv ejerandele, men hæfter typisk begge for hele lånet. I en lejebolig har ægtefællen rettigheder, også uden at stå på kontrakten.

Opdateret 22. november 2026

To gifte mænd ser sig omkring i en tom, lys stue under en boligfremvisning

Når I køber bolig sammen som gifte, bestemmer I selv, hvor stor en andel hver skal eje, og banken bestemmer, hvem der skal hæfte for lånet. Bor I til leje, har den ægtefælle, der ikke står på kontrakten, alligevel rettigheder efter lejeloven. I en andelsbolig afhænger meget af foreningens vedtægter.

Ejerandele: lige eller ulige

De fleste ægtepar køber med halvdelen hver. I kan også vælge en anden fordeling, for eksempel når den ene lægger en stor udbetaling. Fordelingen skrives i skødet og tinglyses.

For gifte betyder ejerandelene mindre, end man skulle tro. Ved separation, skilsmisse og død deler ægtefæller som udgangspunkt deres formuer lige, uanset hvem der står som ejer af hvad. Ejerandelene får først reel betydning, når noget er særeje. Kommer en del af udbetalingen fra den enes særeje, for eksempel en arv med bestemmelse om særeje, bliver en tilsvarende brøkdel af boligen efter ægtefælleloven særeje. Gem derfor dokumentation for, hvor pengene til købet kom fra.

Lån og hæftelse

Efter loven hæfter hver ægtefælle kun for sin egen gæld. Ægteskabet gør jer ikke ansvarlige for hinandens lån. Men når I låner sammen, vil långiveren normalt kræve, at I begge skriver under og hæfter for hele lånet. Det betyder, at banken kan kræve hele beløbet hos den ene, hvis den anden ikke kan betale.

  • Bed banken forklare, hvem der hæfter for hvilke lån, og få det på skrift.
  • Tjek, om jeres forsikringer og pensionsordninger dækker, så den længstlevende kan blive boende, hvis en af jer dør eller mister arbejdsevnen.
  • Aftal, hvem der betaler hvad af renter, afdrag og vedligeholdelse, og om forskellen skal udlignes senere.

Renteudgifterne fordeler Skattestyrelsen som udgangspunkt efter, hvem der hæfter for gælden. For ægtefæller, der bor sammen, har fordelingen normalt ingen betydning for den samlede skat.

Når den ene lægger mere end den anden

Lægger den ene en stor opsparing i boligen, og er pengene ikke særeje, indgår de i den fælles deling på linje med alt andet. Ønsker I, at den ene skal kunne få sit indskud ud igen ved en skilsmisse, kræver det en ægtepagt, og den er kun gyldig, når den er underskrevet af jer begge og tinglyst i personbogen. Et privat papir i skuffen er ikke nok.

Familiens bolig kan ikke sælges alene

Uanset ejerandele må en ægtefælle ikke uden den andens samtykke sælge, pantsætte eller udleje familiens helårsbolig, når boligen indgår i delingen. Ejer I boligen sammen, følger det også af, at ingen af jer kan råde over den andens andel.

Lejebolig: ægtefællens ret

Står kun den ene på lejekontrakten, er det den ægtefælle, der er lejer og hæfter for huslejen over for udlejeren. Lejeloven giver alligevel den anden en række rettigheder, som lejeren ikke kan give afkald på over for udlejeren:

  • Lejeren må ikke uden ægtefællens samtykke opsige lejemålet om familiens bolig.
  • Lejeren må ikke uden samtykke fremleje boligen, når det betyder, at den ikke længere kan tjene som fælles bolig.
  • Dør lejeren, har ægtefællen ret til at fortsætte lejeforholdet. Det samme gælder, når lejeren har forladt sin ægtefælle.
  • Ved separation eller skilsmisse afgøres det om nødvendigt, hvem af jer der har ret til at fortsætte lejemålet.

Vil I begge stå på kontrakten, skal udlejeren gå med til det. Spørg, hvad det betyder for hæftelse og depositum.

Andelsbolig: se i vedtægterne

I en andelsbolig ejer andelshaveren en andel af foreningens formue med brugsret til boligen. Hvem der kan stå som andelshaver, og hvem der kan overtage andelen ved dødsfald eller samlivsophør, er normalt beskrevet i foreningens vedtægter. Læs dem, og spørg bestyrelsen eller administrator, om I begge kan stå på andelsbeviset. Er andelsboligen jeres helårsbolig, kan reglen om samtykke til salg og pantsætning også få betydning. Det bør I få bekræftet for jeres konkrete bolig.

Hvornår I bør tale med en advokat

Teksten er generel vejledning og ikke rådgivning. Brug en advokat eller anden boligrådgiver, før I skriver under på en købsaftale, og altid når I køber med ulige indskud, når en del af pengene er arv eller gave, eller når en af jer har særbørn. Kontakt lejerforening eller advokat ved uenighed om et lejemål, og andelsboligforeningen om reglerne i jeres forening.

Mere fra Magasinet Bryllup

Kvinde i lænestol med bærbar computer og et ark papir i hånden

Jura og økonomi

Ægtefællebidrag: hvad er det, og hvornår betales det?

Ægtefællebidrag er et løbende beløb til den andens underhold efter et brud. Se, hvornår der kan blive tale om bidrag, hvor længe det løber, og hvem der fastsætter det.

Kvinde med flyttekasse i døren til et parcelhus, mand bærer ting ud til bilen

Jura og økonomi

Bolig, gæld og lån ved skilsmisse: hvem får hvad?

Begge ægtefæller kan ønske at overtage boligen, og loven afgør, hvem der har fortrinsret. Gæld følger den, der har stiftet den, men fælles lån binder jer begge over for banken.

Ældre par gennemgår en mappe med dokumenter ved et bord i stuen

Jura og økonomi

Bodeling: sådan deles formuen, og det betyder ægtepagten

Hovedreglen ved skilsmisse er, at hver ægtefælle afleverer halvdelen af sin nettoformue til den anden. Særeje i en ægtepagt holdes udenfor. Her er reglerne i hovedtræk.