Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Magasinet Bryllup

Alt, der er værd at vide om brylluppet

Jura og økonomi

Mellemnavn, efternavn eller bindestreg, og hvad med børnene?

I kan kun have ét efternavn, men flere mellemnavne. Her er forskellen i praksis, reglerne for bindestreg, og hvad valget betyder for jeres børns navn.

Opdateret 22. november 2026

Nygift par sidder på trappen foran et murstenshus med deres to små børn på skødet

Alle har ét efternavn, og det står sidst i navnet. Mellemnavne står mellem fornavnene og efternavnet, og dem kan man have flere af. To efternavne kan blive til ét, når de forbindes med bindestreg. Vil I begge bære begge slægtsnavne, skal I derfor vælge mellem at gøre det ene til mellemnavn eller at binde dem sammen. Valget har også betydning for, hvad jeres børn kan hedde.

Forskellen på mellemnavn og efternavn i praksis

Juridisk er det efternavnet, der er slægtsnavnet. Familieretshuset beskriver det sådan, at man kun kan have ét efternavn, at det står sidst i navnerækken, og at mellemnavne typisk har karakter af efternavne, men er frivillige.

I hverdagen mærker I forskellen nogle bestemte steder:

  • Lister, registre og mange skemaer ordner efter efternavnet. Mellemnavnet bliver ofte forkortet eller udeladt.
  • Folk vil typisk omtale jer ved efternavnet. Hedder I Holm Jensen uden bindestreg, bliver I som regel til familien Jensen.
  • Et mellemnavn kan man efter navneloven opgive igen, og et mellemnavn, man har eller har haft, kan man senere tage som efternavn. Det gælder dog ikke et mellemnavn, der egentlig er et fornavn.
  • Tager man sit mellemnavn som efternavn, falder det bort som mellemnavn.

Ægtefæller kan med samtykke tage hinandens mellemnavn eller efternavn som mellemnavn. Den, der skifter efternavn ved vielsen, kan beholde sit hidtidige efternavn som mellemnavn, fordi et navn, man tidligere har haft som efternavn, også kan være mellemnavn.

Reglerne for efternavn med bindestreg

Navneloven siger, at to navne, der hver for sig kan tages som efternavn, sammen kan tages som efternavn, når de forbindes med bindestreg. Det betyder:

  • I skal hver have ret til begge de navne, der indgår. Det ene har man typisk i forvejen, og det andet kan være ægtefællens efternavn.
  • Et efternavn med bindestreg regnes som ét efternavn. Begge dele følger med overalt, og ingen af dem bliver forkortet væk som et mellemnavn.
  • Den, der bærer et efternavn med bindestreg, kan senere opgive den ene del og nøjes med den anden.
  • I bestemmer selv rækkefølgen, men skriv navnet ens i begge ansøgninger.

Loven taler om to navne. Har en af jer allerede et sammensat efternavn, eller ønsker I mere end to navne i efternavnet, så spørg sognet, hvad der kan lade sig gøre, inden I søger.

Sådan vælger I mellem de to løsninger

Vælg mellemnavn, hvis I gerne vil have ét kort efternavn til daglig brug og samtidig bevare det andet navn i det fulde navn. Vælg bindestreg, hvis det er vigtigt, at begge navne altid står der og vejer lige tungt. Bindestregsnavne er længere og skal staves oftere, og et langt navn kan knibe med pladsen i felter og på kort. Skriv begge udgaver ned, og sig dem højt, før I bestemmer jer.

Hvilket navn får børnene?

Børnenes navn følger ikke automatisk af jeres. Forældremyndighedens indehavere vælger barnets efternavn, og det skal ske senest seks måneder efter fødslen. Sker det ikke, får barnet som hovedregel moderens efternavn.

Barnet kan blandt andet få:

  • et efternavn, som en af forældrene bærer eller har båret
  • forældrenes to efternavne forbundet med bindestreg, når barnet har ret til hvert af dem
  • den ene forælders efternavn som efternavn og den andens som mellemnavn
  • et mellemnavn, som en af forældrene bærer som mellemnavn

Har I hver jeres efternavn, kan børnene altså stadig få begge navne. Har I fælles forældremyndighed, skal I være enige om valget.

Børn, I har i forvejen

Skifter du navn ved vielsen, ændres dit barns navn ikke af sig selv. Der skal søges om det for barnet. Navneændring for et barn under 18 år er gebyrfri, når den er en følge af en forælders navneændring. Er der fælles forældremyndighed, skal begge forældre skrive under. Et barn, der er fyldt 12 år, skal selv give samtykke, og yngre børn kan blive spurgt om deres holdning. Bærer barnet navn efter en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, skal den forælder høres, før navnet kan ændres.

For bonusbørn gælder, at et barn kan tage en stedforælders efternavn eller mellemnavn, når stedforælderen samtykker. Det kræver stadig underskrift fra dem, der har forældremyndigheden.

Hvornår bør I spørge myndigheden eller en advokat?

Spørg kirkekontoret i bopælssognet, eller kommunen i Sønderjylland, om et bestemt navn eller en bestemt sammensætning kan godkendes. Er I uenige med en anden forælder om et barns navn, kan I få vejledning hos Familieretshuset, og i fastlåste sager kan en advokat med familieret som område hjælpe. Artiklen er generel vejledning og ikke rådgivning.

Mere fra Magasinet Bryllup

Kvinde i lænestol med bærbar computer og et ark papir i hånden

Jura og økonomi

Ægtefællebidrag: hvad er det, og hvornår betales det?

Ægtefællebidrag er et løbende beløb til den andens underhold efter et brud. Se, hvornår der kan blive tale om bidrag, hvor længe det løber, og hvem der fastsætter det.

Kvinde med flyttekasse i døren til et parcelhus, mand bærer ting ud til bilen

Jura og økonomi

Bolig, gæld og lån ved skilsmisse: hvem får hvad?

Begge ægtefæller kan ønske at overtage boligen, og loven afgør, hvem der har fortrinsret. Gæld følger den, der har stiftet den, men fælles lån binder jer begge over for banken.

Ældre par gennemgår en mappe med dokumenter ved et bord i stuen

Jura og økonomi

Bodeling: sådan deles formuen, og det betyder ægtepagten

Hovedreglen ved skilsmisse er, at hver ægtefælle afleverer halvdelen af sin nettoformue til den anden. Særeje i en ægtepagt holdes udenfor. Her er reglerne i hovedtræk.