Par af samme køn kan blive gift i folkekirken og på rådhuset på samme måde som par af to køn. Papirerne, betingelserne og ægteskabets retsvirkninger er de samme. Det, I selv skal tage stilling til, er de skikke, der er bygget op om en brud og en gom: hvem der går ind, hvem der holder tale, og hvad I kalder hinanden.
Vielse i folkekirken
I kan blive viet i de kirker, I har tilknytning til, typisk kirken i det sogn, I bor i. Som for alle andre par skal mindst én af jer være medlem af folkekirken, og I skal aflevere en prøvelsesattest fra kommunen til præsten eller kirkekontoret.
Gudstjenesten er næsten den samme som ved andre bryllupper, med salmer, læsninger fra Bibelen, præstens tale og velsignelsen. Den væsentligste forskel er ordene i ritualet, hvor ægtemand og ægtehustru er erstattet af ægtefælle.
Hvis præsten siger nej
En præst kan af teologiske grunde afvise at vie par af samme køn. Det ændrer ikke på jeres ret. Ifølge folkekirken har I stadig ret til at blive viet i jeres egen sognekirke, og siger den præst, I har henvendt jer til, nej, henviser provsten til en anden præst, som forestår vielsen.
Vil I undgå en ubehagelig samtale, kan I ringe til kirkekontoret først og spørge, hvem af kirkens præster der vier par af samme køn. Det er et almindeligt spørgsmål, og kirkekontoret kan vejlede jer om det videre forløb.
Vielse på rådhuset
Den borgerlige vielse foregår præcis som for alle andre. I udfylder ægteskabserklæringen digitalt hos den kommune, en af jer bor i, og kommunen undersøger, om betingelserne er opfyldt. Bor en af jer i udlandet, eller er en af jer ikke dansk eller nordisk statsborger, går sagen gennem Familieretshuset. Der skal være mindst to vidner, og har I ikke selv nogen med, sørger kommunen for dem.
Er I gift på rådhuset, kan I bagefter få en kirkelig velsignelse af ægteskabet. Har I et registreret partnerskab fra før, ægteskabet blev åbnet for par af samme køn, kan I søge om at blive registreret som ægtefæller. Det sker via selvbetjeningen på borger.dk.
Hvem går ind, og hvem venter?
Skikken med, at gommen venter ved alteret, mens bruden bliver ført ind, er netop en skik. Folkekirken har ingen regler om det, og I aftaler indgangen med præsten. De mest brugte løsninger:
- I går ind sammen, hånd i hånd.
- I går ind hver for sig, den ene efter den anden, fulgt af en forælder, en ven eller jeres børn.
- Den ene venter ved alteret, og den anden kommer ind. Træk lod, eller lad den, der helst vil gå turen, gøre det.
- Har kirken to gange eller to døre, kan I komme ind fra hver jeres side og mødes foran alteret.
Roller, taler og titler
De fleste bryllupsskikke kan bruges, som de er, når I blot fordeler dem selv.
- Forlovere: I vælger hver jeres, uanset køn. En kvinde kan have en mandlig forlover og omvendt.
- Taler: Den gamle rækkefølge med brudens far først og gommen bagefter passer sjældent. Lad begge sæt forældre tale, hvis de vil, og hold gerne hver jeres tale til hinanden. Giv toastmasteren en klar rækkefølge.
- Titler: Nogle siger to brude eller to gomme, andre brudeparret eller bare de to navne. Fortæl toastmaster, præst og musikere, hvad I foretrækker, så det bliver sagt rigtigt.
- Tøj: To kjoler, to jakkesæt eller noget helt tredje. Aftal, om I vil se hinandens tøj på forhånd, så I passer sammen uden at ligne hinanden for meget.
- Buket og knaphulsblomst: Begge kan bære buket, ingen kan, eller den ene bærer buket og den anden en blomst, der matcher.
- Brudevals og kagen: Fungerer uændret. Aftal på forhånd, hvem der fører i dansen.
- Polterabend: Hold hver jeres eller en fælles, hvis vennekredsen er den samme.
Familien og gæsterne
De fleste gæster er først og fremmest glade på jeres vegne, men nogle er i tvivl om, hvad de skal sige og gøre. Skriv gerne et par praktiske linjer i invitationen om dagens forløb. Er der familiemedlemmer, der har det svært med brylluppet, så tal med dem i god tid, og lad en forlover tage sig af dem på dagen.
Spørg præsten eller kirkekontoret om alt, der gælder vielsen i kirken, og kommunen om papirerne. Reglerne står hos folkekirken og på borger.dk.