Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Magasinet Bryllup

Alt, der er værd at vide om brylluppet

Festen

Plan B til udendørs bryllup: telt, vind og regn

En plan B er en konkret aftale om, hvor vielsen og festen flytter hen, hvis vejret driller, og hvem der beslutter det. Her er, hvordan I får den på plads.

Opdateret 22. november 2026

Brudepar griner under paraply i let regn foran et festtelt med gæster

Plan B er en konkret aftale om, hvor vielsen og festen flytter hen, hvis vejret driller, og hvem der tager beslutningen. Den bedste reserveplan er et telt eller et lokale, der kan rumme alle gæsterne, og et fast tidspunkt, hvor I afgør, om planen sættes i værk. Skriv den ned i god tid, så I ikke skal finde på noget, mens gæsterne allerede er på vej.

Hvad plan B kan være

Der er tre almindelige løsninger, og de kan sagtens kombineres.

  • Et telt, der står klar fra morgenen. Vielsen eller middagen flytter ind, hvis det er nødvendigt, og ellers bruges teltet til festen alligevel.
  • Et lokale i nærheden. Det kan være et forsamlingshus, en kro eller et familiemedlems lade, som I har aftalt at bruge som reserve.
  • Plan B i selve stedet. Holder I bryllup hjemme eller på et sted med flere rum, kan en stue eller en sal være reserven, hvis alle kan sidde der på én gang.

Tjek, at reserven kan rumme hele selskabet, ikke bare dem, der skal spise. Et telt, som kun er stort nok til middagsborde, giver problemer, hvis også dansegulv og bar skal derind.

Hvornår skal I beslutte, om plan B sættes i værk?

Sæt to beslutningstidspunkter, så I ikke går og venter på et vejr, der aldrig bliver klart.

  • Nogle dage før. Se på flere vejrudsigter, tal med udlejeren, og beslut, om teltet skal have sider på, om stole skal stilles ind eller ud, og om musikken skal flytte.
  • På dagen, nogle timer før vielsen. Her skal én person tage den endelige beslutning. Udpeg en forlover, en toastmaster eller en forælder på forhånd, så I som brudepar ikke selv skal stå med det om morgenen.

Aftal også, hvem der giver besked til gæsterne, og hvordan: en sms-kæde, et opslag eller en besked via forlovernes liste.

Hvor meget vind og regn kan et festtelt klare?

Regn er sjældent problemet for et ordentligt festtelt med tætte sider og et gulv, der ligger godt. Det er vinden, der afgør, om et telt kan blive stående, og hvor meget der kan ske omkring det. Et telt skal forankres, og hvordan det gøres, afhænger af underlaget: græs, grus eller fast belægning kræver hver sin løsning.

Udlejeren kender sit telt og oplyser, hvilke vindforhold det er beregnet til. Bed om det skriftligt, og spørg til udlejerens vejrforbehold, før I skriver under:

  • Hvilken vindstyrke er teltet beregnet til, og hvem vurderer, om den er overskredet?
  • Kan udlejeren kræve, at teltet tages ned eller at gæsterne forlader det, og hvad sker der så med festen?
  • Kan siderne lukkes helt, hvis det regner, og kan de åbnes, hvis det bliver varmt?
  • Hvordan forankres teltet på netop jeres underlag, og kræver det noget af jer?
  • Er der gulv, så borde og stole ikke synker i blød jord?

Sådan gør I planen konkret

  • Lav et lille program for hver variant, så alle ved, hvad der sker, hvis planen skifter.
  • Sørg for paraplyer og tæpper ved indgangen og tørre måtter, så gulvet ikke bliver glat.
  • Tænk på musikken og strømmen: musikanlægget skal kunne stå tørt, og kabler skal ikke ligge, hvor der kan stå vand.
  • Spørg fotografen, hvordan billederne tages, hvis vielsen flytter ind.
  • Tal med de andre leverandører om, hvad der sker, hvis tidsplanen rykker en halv time.

Fortæl gæsterne, at der er en plan B

Skriv i invitationen eller på en informationsside, at der er en reserveplan, og at I giver besked samme morgen. Så ved gæsterne, at de skal tage overtøj og sko med, som kan klare lidt fugt, og de gør sig ikke bekymringer. Gæster, der ikke har et vejrberedskab, er ofte dem, der står nærmest ved vandpytterne.

Når planen er aftalt, kan I give slip på den. Et bryllup med lidt regn, et telt fuld af mennesker og en forlover, der har styr på paraplyerne, bliver tit den fest, folk fortæller om bagefter.

Mere fra Magasinet Bryllup

Kvinde i lænestol med bærbar computer og et ark papir i hånden

Jura og økonomi

Ægtefællebidrag: hvad er det, og hvornår betales det?

Ægtefællebidrag er et løbende beløb til den andens underhold efter et brud. Se, hvornår der kan blive tale om bidrag, hvor længe det løber, og hvem der fastsætter det.

Kvinde med flyttekasse i døren til et parcelhus, mand bærer ting ud til bilen

Jura og økonomi

Bolig, gæld og lån ved skilsmisse: hvem får hvad?

Begge ægtefæller kan ønske at overtage boligen, og loven afgør, hvem der har fortrinsret. Gæld følger den, der har stiftet den, men fælles lån binder jer begge over for banken.

Ældre par gennemgår en mappe med dokumenter ved et bord i stuen

Jura og økonomi

Bodeling: sådan deles formuen, og det betyder ægtepagten

Hovedreglen ved skilsmisse er, at hver ægtefælle afleverer halvdelen af sin nettoformue til den anden. Særeje i en ægtepagt holdes udenfor. Her er reglerne i hovedtræk.