Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Magasinet Bryllup

Alt, der er værd at vide om brylluppet

Magasinet Bryllup

Ris ved brylluppet: hvorfor kaster man dem, og hvad i stedet?

Riskastet forklares som et ønske om frugtbarhed og held for parret. Om man må kaste ris, afgør stedet, og der findes mange pænere alternativer.

Opdateret 21. november 2026

Brudepar kommer ud af en kirke, mens gæster kaster kronblade og blæser sæbebobler

Riskastet er en gammel skik, der oftest forklares som et ønske om frugtbarhed, held og velstand for det nygifte par. Om man må kaste ris, afhænger af stedet: mange kirker og festlokaler vil helst være fri for det, så spørg, før I aftaler noget med gæsterne. Der findes flere alternativer, som er lige så festlige og lettere at rydde op efter.

Hvorfor kaster man ris?

Ris er et korn, der gror og giver mange nye frø. Derfor ser man ofte skikken som et symbol på, at parret må få et frugtbart og rigt liv sammen. Forklaringen er udbredt, men der er ikke noget entydigt belæg for, hvor eller hvornår skikken opstod, så tag den som en pæn tradition frem for som dokumenteret historie.

I dag er det først og fremmest et øjeblik, hvor gæsterne får lov at deltage. Parret kommer ud af kirken eller rådhuset, gæsterne stiller sig i to rækker, og så kastes der noget over dem. Det giver gode billeder og en let måde at sige tillykke på.

Må man kaste ris?

Der er ingen generel regel, der gælder alle steder. Det er kirken, kommunen eller ejeren af lokalet, der bestemmer, hvad der må ligge på deres område. Mange sogne ønsker ikke ris eller konfetti ved kirkedøren eller på kirkegårdens stier, fordi det skal fejes op bagefter, og fordi ris kan være glat under skoene. Det samme gælder trappen foran et rådhus eller et festlokale.

Gør derfor tre ting:

  • Spørg kirketjeneren, kirkekontoret eller stedets ejer, hvad der er tilladt, og hvor gæsterne må stå.
  • Fortæl gæsterne på forhånd, hvad de skal bruge, så ingen møder op med en pose ris, der ikke er velkommen.
  • Aftal, hvem der rydder op, hvis der alligevel ligger noget bagefter.

Praksis varierer fra kirke til kirke og fra sogn til sogn. Vil I vide det med sikkerhed, er svaret at finde hos den kirke, I skal giftes i.

Hvad kan I bruge i stedet?

De fleste steder er et alternativ lettere at få lov til og nemmere at feje op. Det er også en smagssag, hvad der passer til jeres bryllup. Nogle af de mest almindelige valg er:

  • Blomsterblade, gerne fra friske blomster eller tørrede kronblade. De ser smukke ud, dufter og forsvinder hurtigt i det grønne.
  • Sæbebobler, som gæsterne blæser mod parret. Ingen rydder noget op, og børnene elsker det.
  • Konfetti af papir, hvis stedet tillader det. Vælg en slags, der er lavet til udendørs brug og er let at feje sammen.
  • Tørrede urter som lavendel, der giver en duft og et roligt udtryk.
  • Klapsalver og sang uden noget at kaste, hvis stedet ikke tillader andet. Det virker overraskende godt, når mange gæster gør det samtidig.

Har I en lille have eller en gårdsplads til fest, er der som regel friere rammer, og så er det jer og værten, der aftaler det.

Sådan får I det til at fungere

Udpeg en person, for eksempel en forlover eller et familiemedlem, der deler det ud, før parret kommer ud. Så får alle det samme, og ingen står med tomme hænder. Sørg for, at der er nok til alle, især hvis I vælger blomsterblade eller bobler, og at gæsterne ved, hvornår de skal begynde, så øjeblikket ikke går tabt.

Tænk også på fotografen. Bed gæsterne om at stå i to rækker og vente, til parret er helt ude, så billedet bliver samlet. Hvis I vælger noget, der kan sætte sig i tøjet, som fine kronblade eller papirkonfetti, så er det en god idé at lade brudekjolen og jakkesættet blive børstet bagefter.

Kort sagt

Riskastet er et ønske om held og frugtbarhed, men det er ikke noget, I har krav på at få lov til. Spørg stedet først, vælg gerne et alternativ, og fortæl gæsterne, hvad der gælder. Så får I øjeblikket uden bøvl.

Mere fra Magasinet Bryllup

Jura og økonomi

Ægtefællebidrag: hvad er det, og hvornår betales det?

Ægtefællebidrag er et løbende beløb til den andens underhold efter et brud. Se, hvornår der kan blive tale om bidrag, hvor længe det løber, og hvem der fastsætter det.

Jura og økonomi

Bolig, gæld og lån ved skilsmisse: hvem får hvad?

Begge ægtefæller kan ønske at overtage boligen, og loven afgør, hvem der har fortrinsret. Gæld følger den, der har stiftet den, men fælles lån binder jer begge over for banken.

Jura og økonomi

Bodeling: sådan deles formuen, og det betyder ægtepagten

Hovedreglen ved skilsmisse er, at hver ægtefælle afleverer halvdelen af sin nettoformue til den anden. Særeje i en ægtepagt holdes udenfor. Her er reglerne i hovedtræk.