En ægtepagt bliver til i tre led: I aftaler indholdet, I skriver begge under, og ægtepagten tinglyses i personbogen. Først når den er tinglyst, er den gyldig. Den kan oprettes både før og efter brylluppet, og loven kræver ikke, at en advokat skriver den.
Før eller efter brylluppet?
Begge dele er muligt. Efter ægtefælleloven kan både ægtefæller og kommende ægtefæller oprette en ægtepagt. Laver I den før vielsen, får den virkning, når I bliver gift.
Der er gode grunde til at gøre det før. I har tid til at tale det igennem uden pres, og ordningen er på plads fra første dag. Regn med, at det tager nogle uger at få formuleret aftalen og gennemført tinglysningen, og gå i gang et par måneder før brylluppet.
Når I det ikke, er der ingen frist. En ægtepagt kan oprettes når som helst i ægteskabet, så længe I er enige.
Trinene fra aftale til tinglysning
- Få overblik. Skriv op, hvad I hver især ejer og skylder, og hvad I venter at arve. Tag pensioner og virksomhed med.
- Beslut, hvad der skal være særeje. Skal det gælde alt eller kun bestemte ting, og skal det gælde ved skilsmisse, ved død eller begge dele? Her vælger I særejeform.
- Afstem med testamente og pension. Ægtepagten bestemmer, hvad der deles. Testamentet og begunstigelserne bestemmer, hvem der arver. De tre ting skal passe sammen.
- Få aftalen formuleret. Teksten skal være så præcis, at der ikke er tvivl om, hvilke værdier der er omfattet, og hvilken særejeform der gælder.
- Anmeld ægtepagten til tinglysning. Det sker digitalt i det digitale tinglysningssystem, hvor ægtepagten oprettes som en anmeldelse til personbogen. Enhver af jer kan anmode om tinglysningen.
- Skriv under begge to. Ægtepagten er kun gyldig, når I begge har underskrevet. Underskriften gives digitalt i tinglysningssystemet.
- Betal tinglysningsafgiften. Der betales en fast afgift til staten for tinglysningen.
- Tjek svaret, og gem det. Når Tinglysningsretten har behandlet anmeldelsen, får I besked. Læs den, så I er sikre på, at ægtepagten er tinglyst og ikke afvist eller sat i bero på grund af en fejl.
Tag ægtepagten frem igen, når økonomien ændrer sig væsentligt: ved boligkøb, børn, arv, virksomhedsstart eller flytning til udlandet.
Kan I skrive den selv?
Ja. Loven stiller to gyldighedskrav: begges underskrift og tinglysning i personbogen. Der er intet krav om advokat.
Risikoen ligger i indholdet. Tinglysningen er ikke en garanti for, at aftalen virker, som I havde tænkt. En upræcis formulering kan betyde, at boligen er særeje, men ikke den nye bolig, I køber for pengene fra salget, eller at særejet kun gælder ved skilsmisse, selv om I også mente ved død. Fejl opdages typisk først, når ægtepagten skal bruges, og da kan den ene af jer have en interesse i ikke at rette dem.
Skriver I selv eller bruger en skabelon, så hold aftalen enkel: én særejeform, klart afgrænsede værdier og ingen hjemmelavede særregler.
Det skal I spørge advokaten om
- Hvilken særejeform passer til det, vi vil opnå ved skilsmisse og ved død?
- Hvad sker der med det, der træder i stedet for særejet, og med afkastet af det?
- Hvordan stilles den af os, der har mindst, efter ti og tyve års ægteskab?
- Skal vores testamenter og begunstigelser ændres samtidig?
- Hvad betyder ægtepagten for vores pensioner?
- Hvad koster det samlet, og er tinglysning og afgift med i prisen?
- Rådgiver du os begge, eller bør den ene have sin egen rådgiver?
Hvornår en advokat er pengene værd
Har I en enkel økonomi og et enkelt ønske, for eksempel at alt, hvad I hver især ejer, skal være særeje ved skilsmisse, kan en simpel løsning være nok. Brug en advokat med speciale i familie- og arveret, når der er virksomhed, særbørn, fast ejendom, større arv, formue eller bopæl i udlandet, eller når I ønsker en ordning, der aftrappes eller kun gælder dele af formuen. Det samme gælder, når ægtepagt og testamente skal laves samtidig, for det er samspillet mellem de to, der oftest går galt. Er I i tvivl om selve tinglysningen, kan Tinglysningsretten vejlede om fremgangsmåden. Artiklen her er generel vejledning og ikke rådgivning.