De største økonomiske forskelle på at være gift og samlevende ligger i arv, deling af formuen og pligten til at forsørge hinanden. Gifte er omfattet af faste regler, der gælder fra vielsen. Samlevende har ingen tilsvarende lov og skal selv sikre hinanden gennem testamente, begunstigelse og skriftlige aftaler. På skat og offentlige ydelser er forskellen mindre, end mange tror.
Formue og gæld
Gifte råder hver over deres egen formue og hæfter hver for deres egen gæld, også gæld fra før ægteskabet. Forskellen viser sig, når ægteskabet ophører: Ved separation, skilsmisse og død deles ægtefællernes formuer som hovedregel lige. Det, der skal holdes udenfor, skal være gjort til særeje i en tinglyst ægtepagt eller af en arvelader eller gavegiver.
Ægtefæller har desuden pligt til at forsørge hinanden, og familiens helårsbolig kan som hovedregel ikke sælges eller belånes uden den andens samtykke, når den indgår i delingen.
For samlevende findes der ikke en lov om deling. Udgangspunktet er, at hver beholder det, vedkommende ejer, og betaler sin egen gæld, uanset hvor længe I har boet sammen. Derfor bør samlevende skrive ned, hvem der ejer hvad, og stå på skødet i det forhold, de reelt har betalt.
Arv
En ægtefælle arver efter loven: halvdelen, når afdøde efterlader sig børn, og det hele, når der ingen livsarvinger er. Den længstlevende kan som udgangspunkt overtage den fælles formue til uskiftet bo med fælles børn, og en ægtefælle betaler ingen boafgift af arven.
Samlevende arver ikke hinanden automatisk, uanset hvor længe de har boet sammen, og om de har børn sammen. Skal en samlever arve, kræver det et testamente. Et udvidet samlevertestamente kan stille en samlever næsten som en ægtefælle, men forudsætter blandt andet fælles bopæl og enten et fælles barn eller to års samliv. En samlever, der arver, skal desuden betale boafgift. Har samlivet varet mere end to år, er afgiften den samme som for afdødes børn; ellers er den højere. Bundfradraget reguleres hvert år og fremgår af Skattestyrelsen.
Pension og forsikring
Gifte bliver ved vielsen hinandens nærmeste pårørende i pensionsordningerne. En samlever regnes kun som nærmeste pårørende, hvis I har boet sammen i mindst to år før dødsfaldet, eller hvis I venter, har eller har haft et fælles barn. Vil samlevende være sikre, skal de selv indsætte hinanden som begunstigede hos pensionsselskabet. Nogle ordninger har ægtefællepension, som ikke altid omfatter en samlever; tjenestemandspension er et eksempel.
Ved skilsmisse beholder hver ægtefælle som hovedregel sine rimelige pensioner, men loven giver mulighed for kompensation i særlige tilfælde. Samlevende har ingen tilsvarende regler ved et brud.
Skat og gaver
Både gifte og samlevende beskattes hver for sig. Ægtefæller, der bor sammen ved årets udgang, kan dog overføre blandt andet et uudnyttet personfradrag til den anden. Den mulighed er knyttet til ægteskabet.
Gaver mellem ægtefæller er afgiftsfri, så længe ægteskabet består. Samlevende, der har haft fælles bopæl i to år, kan give hinanden gaver afgiftsfrit op til et årligt bundbeløb og betaler gaveafgift af resten. Bundbeløbet reguleres hvert år og fremgår af Skattestyrelsen.
Offentlige ydelser
Her stilles gifte og samlevende ofte ens. Folkepensionens grundbeløb ændres ikke, men pensionstillægget reguleres efter parrets fælles indtægt, både når man er gift, og når man er samlevende. Det samme gælder flere andre ydelser, hvor partnerens indtægt eller formue kan tælle med. Reglerne er forskellige fra ydelse til ydelse, så spørg Udbetaling Danmark eller kommunen, før I regner med et bestemt beløb.
Hvornår I bør søge rådgivning
Samlevende med fælles bolig eller børn bør tale med en advokat om testamente og en samejeaftale. Par, der skal giftes, bør gøre det samme, når der er særbørn, virksomhed, stor forskel i formue eller tilknytning til udlandet. Spørg pensionsselskabet om begunstigelse og Skattestyrelsen om skat og afgifter. Oversigten er generel vejledning og ikke rådgivning om jeres egen situation.