Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Magasinet Bryllup

Alt, der er værd at vide om brylluppet

Festen

Servering og personale: tjenere, kok og opvask

Antal tjenere og køkkenhænder afhænger af gæstetal, menu og lokale. Her er, hvad personalet laver, hvad prisen afhænger af, og hvornår selvbetjening er nok.

Opdateret 22. november 2026

Serveringspersonale anretter dessert på tallerkener i et festkøkken

Hvor mange tjenere og køkkenhænder I skal bruge, afhænger af gæstetallet, menuen, lokalets indretning og af, om maden serveres ved bordet eller som buffet. Der findes ingen fast regel, så bed jeres caterer eller udlejer om et konkret forslag og begrund det. Selvbetjening kan være nok til en lille eller afslappet fest.

Hvad laver serveringspersonalet

Personalet gør mere end at bære tallerkener. I løbet af aftenen tager de sig typisk af følgende:

  • Før gæsterne kommer: dækker borde, stiller glas og vand frem, og tjekker bordplanen.
  • Modtagelse: serverer velkomstdrik og tager imod gæsterne.
  • Middagen: serverer retterne, skænker vin og vand, tager af bordet og holder tempoet i takt med talerne.
  • Efter middagen: rydder af, dækker kaffebord, serverer kaffe og kage og fylder op i baren.
  • Natmad og oprydning: serverer natmad, tømmer affald, og rydder borde og gulve, så lokalet er klar til afhentning.

Køkkenhænder står bag scenen: de tilbereder, anretter og vasker op. Kokken leder maden og styrer tempoet, så retterne kommer ud på rette tid.

Hvor mange skal der til

Antallet afhænger af flere ting, og det er derfor, en fast tommelfingerregel kan snyde:

  • Serveringsform: Servering ved bordet i flere retter kræver langt flere hænder end en buffet.
  • Lokalet: Lange afstande mellem køkken og borde, flere etager eller et telt langt fra køkkenet kræver mere personale.
  • Menuen: Mange retter og komplicerede anretninger kræver flere hænder.
  • Drikkevarer: Hvis personalet også skænker vin, øl og cocktails, skal der flere til.
  • Tidsplan: Taler og indslag mellem retterne forlænger arbejdet, og personalet skal vente med at servere.

Et godt udgangspunkt er at bede udlejer om at foreslå antal og fordeling, og få dem til at forklare, hvem der gør hvad. Spørg, hvad der sker, hvis en person bliver syg.

Selvbetjening eller lejet personale

Selvbetjening passer til en lille fest, en buffet eller en fest hjemme, hvor familien alligevel vil hjælpe. Det er billigere, men I eller jeres nærmeste skal bruge tid på at passe det og går glip af festen.

Lejet personale giver jer lov til at være gæster. Det passer, når gæstetallet er stort, menuen har flere retter, eller I vil have en tidsplan, der holder. Overvej en blanding: lejet personale til middagen og familien til kaffe og natmad.

Hvad afhænger prisen af

I skal ikke regne med faste priser, men prisen afhænger af:

  • Antal personer og antal timer, også opsætning og oprydning.
  • Tidspunkt, fx weekend, højtider og sene timer.
  • Erfaring og uddannelse, og om der er en leder.
  • Transport og afstand.
  • Om opvask, tøj og rengøring er med.

Bed om et samlet tilbud og få hver post specificeret.

Før, under og efter festen

Lad personalet komme i god tid og se lokalet, køkkenet og vejen mellem dem, så de kan lægge en arbejdsgang. Hold en kort gennemgang af tidsplanen med toastmasteren, så de ved, hvornår retterne skal ud, og hvornår der skal være stille under taler. Når festen er slut, skal I vide, hvem der slukker, låser og afleverer nøgler, og hvem der bliver til rydningen er færdig.

Det skal aftales og stå på skrift

  • Antal personer, deres opgaver og hvem der er ansvarlig.
  • Ankomst, start og sluttidspunkt, og hvad der sker ved overtid.
  • Påklædning og pauser, og om personalet får mad.
  • Opvask, rengøring og affald: hvem tager det, og hvornår.
  • Pris, betaling og aflysning.

Giv personalet jeres tidsplan og en liste over allergier og særlige ønsker, og udpeg én person, de kan spørge, så I selv slipper for at blive afbrudt under festen.

Mere fra Magasinet Bryllup

Kvinde i lænestol med bærbar computer og et ark papir i hånden

Jura og økonomi

Ægtefællebidrag: hvad er det, og hvornår betales det?

Ægtefællebidrag er et løbende beløb til den andens underhold efter et brud. Se, hvornår der kan blive tale om bidrag, hvor længe det løber, og hvem der fastsætter det.

Kvinde med flyttekasse i døren til et parcelhus, mand bærer ting ud til bilen

Jura og økonomi

Bolig, gæld og lån ved skilsmisse: hvem får hvad?

Begge ægtefæller kan ønske at overtage boligen, og loven afgør, hvem der har fortrinsret. Gæld følger den, der har stiftet den, men fælles lån binder jer begge over for banken.

Ældre par gennemgår en mappe med dokumenter ved et bord i stuen

Jura og økonomi

Bodeling: sådan deles formuen, og det betyder ægtepagten

Hovedreglen ved skilsmisse er, at hver ægtefælle afleverer halvdelen af sin nettoformue til den anden. Særeje i en ægtepagt holdes udenfor. Her er reglerne i hovedtræk.