Nej, I skal ikke have testamente, bare fordi I er blevet gift. Vielsen giver jer automatisk arveret efter hinanden, og for mange par med fælles børn passer lovens fordeling godt. Et testamente bliver relevant, når jeres familie eller jeres ønsker afviger fra det, loven går ud fra. Brug gennemgangen her til at afgøre, hvilken gruppe I hører til.
Når lovens regler er nok
Uden testamente arver ægtefællen halvdelen, når der er børn, og det hele, når der ingen børn eller børnebørn er. Har I kun fælles børn, kan den længstlevende desuden vælge at sidde i uskiftet bo, så børnene først arver senere. I kan som regel klare jer uden testamente, når:
- I kun har fælles børn eller ingen børn,
- I er tilfredse med, at børnene arver efter loven,
- I ikke har særlige ønsker om, hvem der i sidste ende skal have det, I efterlader.
Når I bør overveje et testamente
- Børn fra tidligere forhold: den afdødes særbørn kan kræve deres arv med det samme, og uskiftet bo kræver deres samtykke. Et testamente kan give den længstlevende mere, så der er råd til at blive boende.
- I vil sikre hinanden mest muligt: børnenes arv kan sættes ned til tvangsarven, så ægtefællen får resten.
- Stedbørn skal arve: de arver ikke efter en stedforælder uden testamente.
- Ingen børn: uden testamente arver ægtefællen alt, og når den længstlevende dør, kan arven som udgangspunkt blive delt mellem jeres to slægter. Ønsker I noget andet, skal det skrives.
- Arven skal være særeje: vil I sikre, at børnenes arv ikke skal deles med en svigersøn eller svigerdatter ved en skilsmisse, kræver det en bestemmelse i testamentet.
- Mindreårige børn, virksomhed eller ejendom i udlandet: her er der flere ting at tage stilling til, end loven gør for jer.
Et testamente fra før ægteskabet
Har en af jer et testamente fra tiden før brylluppet, så find det frem. Arveloven har ikke en almindelig regel om, at et testamente falder bort, når man gifter sig. Det kan altså stadig gælde for den del af arven, du frit kan råde over, selv om det er skrevet til en anden livssituation.
- Din ægtefælle har krav på sin tvangsarv, uanset hvad det gamle testamente siger. Men resten kan gå til dem, du tidligere har betænkt, fx søskende, forældre eller en tidligere kæreste.
- Har I som samlevende oprettet et testamente om at arve hinanden, som var I ægtefæller, falder de bestemmelser bort, når I gifter jer med hinanden. Så gælder lovens regler for ægtefæller i stedet.
- Er der tvivl om, hvad et gammelt testamente betyder i dag, er det skifteretten, der i sidste ende tager stilling. Lad det ikke komme dertil.
Et testamente ændres eller tilbagekaldes efter de samme formkrav, som gælder, når man opretter det. Det er ikke nok at rive det i stykker eller skrive i margenen.
Fælles testamente eller hvert sit?
Et fælles testamente er ét dokument, hvor I begge bestemmer, hvad der skal ske med arven, typisk også efter den længstlevendes død. Det passer til sammenbragte familier og til par, der vil være sikre på, at aftalen holder.
- Vil den ene tilbagekalde et fælles testamente, skal den anden som udgangspunkt have besked.
- Har I bestemt, hvordan arven skal fordeles efter den længstlevende, er den længstlevende begrænset i at ændre det, især over for den førstafdødes særbørn, medmindre testamentet siger noget andet.
- I kan gøre testamentet uigenkaldeligt, så ingen af jer kan ændre det alene. Det giver tryghed, men låser også den længstlevende i mange år.
- Ved separation og skilsmisse anses et testamente mellem ægtefæller som udgangspunkt for tilbagekaldt.
Hvert sit testamente giver størst frihed og kan være nok, når I bare vil betænke hinanden. Til gengæld kan hver af jer ændre sit uden den andens viden, og det giver ingen sikkerhed for børnene fra den førstafdødes side.
Hvornår I bør tale med en advokat
Teksten er generel vejledning og ikke rådgivning. Tal med en advokat, når der er særbørn, når I overvejer et fælles eller uigenkaldeligt testamente, når en af jer har et ældre testamente, eller når der er særeje, virksomhed eller forhold i udlandet. Notaren ved byretten kan svare på, hvordan et testamente underskrives hos notaren, men rådgiver ikke om indholdet.