I kan springe langt de fleste traditioner over. Selve vielsen har faste formelle krav, men alt det, der plejer at høre til dagen, er skik og ikke pligt: brudebuketten, sløret, den første dans, pakkeleg og meget andet. I bestemmer selv, hvad der kommer med, og hvad der ikke gør.
Sådan finder I ud af, hvad I vil beholde
Skriv hver for sig en liste over de traditioner, I kender fra andres bryllupper. Sæt et af tre mærker ved hver: vil gerne have, er ligeglad, vil helst springe over. Sammenlign bagefter. Det, I begge vil have, er sat. Det, I begge vil undvære, er også afgjort. Resten taler I om.
Et godt spørgsmål at stille ved hver tradition er: Gør den dagen bedre for os, eller gør vi det, fordi man plejer? Hvis svaret er det sidste, er det et tegn på, at I roligt kan lade den ligge.
Traditioner, som mange vælger fra
Det varierer, hvad par synes er unødvendigt, men nogle ting bliver ofte sorteret fra:
- At bruden går alene ind ad kirkegulvet eller bliver ført frem af en anden. Nogle går ind sammen, og nogle møder hinanden ved alteret.
- At brudebuketten kastes, og at gommen fjerner et strømpebånd. Det er en leg, ikke et krav, og den passer ikke til alle selskaber.
- Pakkeleg, afbrydelser af dansen og løjer, der gør nogen i gæsteflokken utrygge.
- At parret ikke må se hinanden før vielsen. Mange vælger at se hinanden først og tage billederne i ro og mag, før gæsterne kommer.
- Faste roller til taler. Tale kan holdes af enhver, der har lyst, og I kan også vælge helt at undvære dem.
Sig det gerne, når en tradition er en smagssag. Det er ikke ens fra egn til egn og fra familie til familie, så noget, der er selvfølgeligt hos den ene side, kan være ukendt hos den anden.
Sådan laver I jeres egne ritualer
Et ritual er en lille handling, der markerer et øjeblik. Det behøver hverken at være gammelt eller stort. Det virker, når det betyder noget for jer.
- Fra jeres historie: Brug noget fra jeres fælles liv, som stedet, I mødtes, en sang, I ofte hørte, eller en ret, I laver sammen.
- Med hænderne: Plant et træ, bind et bånd om jeres hænder, hæld to slags sand eller vand i samme glas, eller lad gæsterne skrive en hilsen i en bog, I åbner på bryllupsdagen hvert år.
- Med ord: Skriv jeres egne løfter, og læs dem højt for hinanden enten foran gæsterne eller alene, før de ankommer.
- Med gæsterne: Bed børn, søskende eller venner om at have en lille rolle, så ritualet bliver en fælles ting og ikke kun jeres.
Prøv ritualet af i tankerne: Hvornår sker det, hvor lang tid tager det, og hvem skal vide besked? Et ritual, der kræver forklaring til gæsterne, bør have en kort introduktion, enten fra en ven, toastmasteren eller en linje i programmet.
Sådan siger I det til familien
Det er ofte her, det bliver svært. Forældre og bedsteforældre kan have forventninger til bestemte skikke og bliver måske kede af at høre, at I dropper dem. Fortæl det i god tid og personligt, ikke via en invitation. Forklar, hvad I gør i stedet, og hvorfor det betyder noget for jer. Giv gerne en rolle til den, der er mest knyttet til en tradition, så den ikke bare forsvinder, men får en ny form.
Hold det enkelt
Færre ting, der er gennemtænkte, slår mange ting, der er hastværk. To eller tre ritualer, der er jeres egne, er rigeligt. Sæt dem ind i dagens program, så vielsesmanden, toastmasteren og fotografen ved, hvad der skal ske, og hvornår. Husk også, at en tradition, I dropper i dag, altid kan komme tilbage ved jeres første bryllupsdag, hvis I får lyst.