Et dansk bryllup rummer en lang række skikke, der går igen fra par til par: frieriet, brudens indgang i kirken, brudevalsen, kagen, kysseskikkene og lykkebringerne. Ingen af dem er et krav. I vælger selv, hvilke I vil have med, og hvilke I dropper. Her er et overblik, så I ved, hvad der findes.
Frieriet og forlovelsen
Den traditionelle skik er, at den ene frier på knæ, og at den anden siger ja. Tidligere var det almindeligt at bede brudens far om lov først, men den skik er næsten forsvundet. I dag er det lige så ofte kvinden, der frier. Efter en gammel skik må kvinder fri på skuddagen i et skudår, og får de et nej, skal manden give en erstatning i form af strømper eller handsker. Det er mest en sjov tradition, som få tager helt alvorligt. Forlovelsen markeres ofte med en ring, som I kan læse mere om i en separat artikel.
Dagen i kirken
Den almindelige opstilling er, at gommen og forloveren ankommer først og venter ved alteret. Gæsterne sætter sig, og bruden kommer sidst, ofte ledsaget af sin far, og hun står ved gommens side under vielsen. Mange par vælger noget andet: De går ind sammen, eller bruden følges af begge forældre. Spørg præsten eller kommunens vielsesansvarlige, hvordan det foregår der, hvor I skal giftes, for nogle steder har egne vaner.
Brudens skikke og lykkebringere
Brudekjolen er traditionelt hvid, og gommen ser den helst først på dagen. Mange bruger også rimet om noget gammelt, noget nyt, noget lånt og noget blåt, og nogle lægger en mønt i skoen. Brudebuketten kan kastes til de ugifte gæster, tørres som minde eller lægges på en slægtnings grav. Alle de skikke er lige gode, og de har ikke noget med vielsens gyldighed at gøre.
Festen
Her er traditionerne flest:
- Brudevalsen danses traditionelt før midnat, mens gæsterne danner en kreds og klapper med.
- Kysseskikkene: Brudeparret kysser, når gæsterne banker på glassene eller stamper i gulvet, og når den ene forlader bordet, står gæsterne i kø for at kysse den anden.
- Gommens sokker eller slips klippes, og brudens slør rives ofte i stykker, så gæsterne kan få hver et stykke.
- Kagen skæres ud af parret sammen, og nogle gemmer et stykke til en senere mærkedag.
- Taler, sange og lege hører med til de fleste fester, og her er der stor frihed.
Mange af skikkene har egne artikler, hvor I kan læse om, hvor de kommer fra, og hvordan I bruger dem.
Efter festen
Bryllupsbilen bliver ofte pyntet af venner eller familie. Tidligere hængte man dåser bagpå, og den skik ses stadig, men mere sjældent. Efter festen bærer gommen traditionelt bruden over dørtærsklen, når parret kommer hjem. Morgengaven, hvor den ene giver den anden en gave dagen efter brylluppet, holder sig også hos nogle par, og i dag giver begge ofte hinanden noget.
Regionale skikke før og nu
Skikke varierer fra egn til egn, fra familie til familie og fra generation til generation. Det, der er helt almindeligt ét sted, kan være ukendt et andet. Det gælder fx, hvordan gæsterne tager imod parret, hvilke sange der synges, og hvor lang festen er. Spørg de ældre i familien, hvilke vaner der hører til hos jer, for de ved ofte, hvad der gjaldt, da de selv blev gift. Mange par blander gamle og nye skikke, og det er helt i orden.
Tal sammen om, hvilke skikke der betyder noget for jer, og hvilke I helst springer over. Fortæl vært, toastmaster og forlover, hvad I har valgt, så ingen overrasker jer med en skik, I ikke ønsker. Giv gæsterne besked på forhånd, hvis en skik kræver, at de deltager, så de ved, hvad de skal gøre.